Tak for at jeg måtte deltage

Selv om det ikke endte som jeg havde håbet. Jeg tænkte, at det kunne være min vej væk fra bilen, men det bliver det ikke. Muligvis som jeg tidligere har skrevet bliver det til en rigtig cykel nogle dage om ugen.
Har foldecyklen en fremtid? Jeg tror det ikke. Det dur ikke i bakket terræn som Århus. Det dur ikke, hvis den skal pakkes i en pose inden man går ind i transport midlet efter projektet er slut. Det dur ikke, hvis det kommer til at koste penge at tage den med i bussen/ tog, når projektet er slut. Økonomisk er der ikke den store gevinst og motionsmæssigt topper den heller ikke. Tak for at have været med. Måske ses vi på cykelstien ?

Foldecykler og stationscykler

I sin nuværende form har jeg svært ved at forestille mig, at foldecykler har sin gang på jord. Hvorfor investere 5.000 kr. i en foldecykel., betale ekstra for at have den med i bussen/toget, bøvle med pladsen og i øvrigt forlænge sin transporttid betragteligt? Det er ikke, det værd, tænker jeg.

Stationscykler har jeg/vi ikke prøvet af. Man eliminerer ekstraudgiften og bøvlet, men løser ikke transport- og ventetiden. Jeg ville nok ikke bruge det pga. rejsetid og manglende fleksibilitet. Uanset om cyklen var min egen eller stationscyklen var en bycykel.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis man vil have befolkningen op på cyklen, ind i bussen eller toget, tror jeg, at man skal lade være med at tænke i næstbedste eller mindst dårlige løsninger. Det ændrer ikke adfærd. Man bliver simpelthen nødt til at gøre det let og attraktivt for folk at ændre adfærd. Ellers sker det ikke! Jeg kunne personligt godt savne at man havde større ambitioner på den kollektives trafiks vegne. Hvis man vil gå fra en Stor By til en Storby, skal den offentlig trafik da matche ambitionen om byens selvforståelse.

Gør det let, hurtigt, billigt og fleksibelt at benytte sig af den offentlige transport. Stationscykler og foldecykler kunne på den måde godt være en del af løsningen, hvis den offentlige transport var gearet til dem.

Strida på strøgtur

Har været en tur på strøget med foldecyklen. ind i mellem må man være lidt kreativ med valg af parkering, men det er dog lettere end med en bil. :-)

Bagsiden af et cykelstativ er rigtigt ideelt
Bagsiden af et cykelstativ er rigtig ideel
Et skilt kan også bruges
Et skilt kan også bruges
I en snæver vending kan indgangen til butikken også bruges, når der ikke er cykelstativ el. skilt inden for rækkevidde
I en snæver vending kan indgangen til butikken også bruges, når der ikke er et cykelstativ el. skilt inden for rækkevidde

Stridaen er ind

Jeg syntes det er en meget handy foldecykel, der let snor sig ind og ud af trafikken, og den er let at komme af og på igen når der er behov for det.

Når man har lært teknikken er den meget let at folde ind og ud, det tager ikke mange sekunder. Har demonstreret det et hav af gange, mens jeg har talt med folk. De plejer at blive imponeret af hvor få bevægelser der skal til, hvor let det er og hvor hurtigt det kan gøres. Dette er et kæmpe plus, for mens køen til bussen bevæger sig frem ad kan man lige folde den sammen inden man når frem til bussen.

Vægten er også fornuftig i forhold til at den skal løftes ud og ind af biler/busser etc.
Personligt syntes jeg det er ok at få den ud og ind af bussen, og jeg mener selv at jeg har fundet på en vældig fornuftig måde at få den op i og ud af ruttebilerne trods den stejle trappe. De få gange jeg har taget toget, kan jeg godt mærke at det er noget lettere i det indgangen til toget er på niveau med perronen.

En kæmpe fordel ved Stridaen er kæden eller den manglende kæde. Da det er en tandrem af gummi resulterer det i at der ingen olie er, derfor skal jeg heller ikke bekymre mig om, om jeg får noget på tøjet eller på bussens sæder.

Den har selvfølgelig sine begrænsninger/særheder, som man skal være klar over, lige som mange andre cykler. En af begrænsningerne er selvfølgelig bakkerne i Århus, der kommer Stridaen, uden gear, til kort. Prøvede en dag at forcere Langelandsgade, det var ikke en let sag, men jeg kunne have valgt at vente på den næste bus i stedet for at begynde opstigningen af gaden.
Som bruger af Stridaen, skal man være opmærksom på at tyngdepunktet er anderledes end på en almindlige cykel. Det ligger lang tilbage, så når man kører op af stejle opkørsler skal man huske at læne sig godt forover, for ellers kan cyklen det godt finde på at stejle og derved smide en af.

Alt i alt syntes jeg det en god lille foldecykel, der er let at manøvrerer rundt med, folde ud og ind. Den vejer heller ikke meget, og så kan den tilmed være i en lille bil. Jeg vil helt klar fortrække at have min egen cykel med i bussen/toget frem for at satse på at der er en ledig cykel når jeg kommer frem til stationen, og specielt hvis jeg skal til at betale ekstra for at leje en cykel som står klar ved stationen. Det er også mere fleksibelt i forhold til at jeg kan tage bussen/toget/letbanen hvorhen det passer mig, med de ærinder jeg har lige den dag, og jeg behøver ikke vende tilbage til en bestemt station/stoppested for at aflevere cyklen

Kære by buschauffør

Sikke en velkomst jeg fik da jeg ville ind i din bybus, og skynde mig hjem til min syge datter. Du nærmest råbte til mig at du nægtede at køre nogle som helst steder før end jeg var stået af igen med min foldecykel. Det var ikke fordi der manglede plads da bussen kl. 11.30 var halv tom. Syntes det var synd for dine kunder, mine medpassagerer, derfor hoppede jeg af igen men her har du den info som du åbent bart ikke har fået, har glemt at læse, eller har glemt at du har læst, og ikke ville høre fra mig.
Citat fra midt trafiks hjemme side:

”NB:
I Aarhus Kommune deltager 17 forsøgspersoner i øjeblikket(4. kvartal 2015) i et mobilitetsprojekt.
Forsøgspersonerne pendler mellem Beder/Malling og Aarhus.
Forsøgspersonerne har fået udleveret en foldecykel som må medbringes uden beregning på Aarhus Nærbane og i Midttrafiks busser.
Cyklerne behøver ikke at være pakket ind i pose.”

Efter den oplevelse kan jeg godt forstå de af jer der har været med bybusserne og har opgivet at få cyklen med, for det var ikke en behagelig chauffør jeg mødte, han var heller ikke villig til at lytte til mig.
Ærgerligt med denne sidste trælse oplevelse, men som tidligere nævnt så har jeg ikke haft problemer med ruttebilerne, men de er nok også vant til noget mere, de kører jo på landet 

Så fik jeg da en bøde med :-)

På næstsidste pendlerdag oplevede jeg at få en bøde i toget – kontrolafgift på nydansk – da jeg ikke havde indløst billet til foldecyklen! Den ene kontrollør var fuldstændig uvidende om projektet, mens den anden godt kendte til det. Hans argument var, at Grenaa – Aarhus strækningen, som drives af DSB, ikke er en del af projektet. Det er kun Odder- Aarhus H strækningen, som drives af Midtjyske Jernbaner. Da jeg stod på toget på Skolebakken, altså den forkerte side af projektstrækningen, havde jeg derfor problemet. Uha! Jeg skulle indløse billet til min foldecykel!

Jeg forsøgte jo at snakke mig ud af bøden, men kontrollørerne skal roses for deres ihærdighed og modstand mod gode argumenter. Der må være nogen længere oppe i systemet, der tager imod fornuft.

TIlgengæld kan jeg bekræfte at foldecykler skal indpakkes i pose. Så er de ganske gratis at medbringe – ellers er de ikke.-)

Mit syn er stadig det samme

Aarhus Kommune fortjener stor ros for at søsætte et pilotprojket for foldecykler. Det har været supersjovt at medvirke til at teste kombinationen foldecykel og offentlig transport, og i den forbindelse teste om det var en transportmulighed for mig efter 1. jan.

Det er det ikke! Jeg er blevet bekræftet i at offentlig transport bare ikke virker for mig, i hvert fald ikke i Aarhus.. Desværre! Jeg bruger den i nødstilfælde – når intet andet fungerer for mig! Derfor vil jeg forsætte med bilen og springe på cyklen om sommeren. Det ikke fordi jeg er imod offentlig transport.  Tværtimod er jeg stor tilhænger af den. Jeg tænker bare at den skal designes på en måde, der gør den attraktiv at bruge. Den offentlige transport er i Aarhus ganske enkelt for tidstung, besværlig og dyr at bruge. Et par observationer, vil understøtte denne påstand:

  • Jeg bruger alt for mig tid på at bus og tog – jeg kan gøre det meget hurtigere i bil – og endda på cykel!
  • Jeg bruger meget tid på at vente – bussen er forsinket stort set hver eneste dag (på vej hjem)
  • Det er for dyrt at tage bussen. Prisstrukturen gør tilmed, at man favorisere og fastholder pendlerne, mens incitamentet til at benytte sig af bus /tog sporadisk er ganske lille.
  • Cykel/ tog kombinationen er interessant – og attraktiv – for mig. Men ekstragebyret for at medbringe cykel gør den samlede billetpris så dyr, at jeg kun sjældent vil benytte mig af den.
  • Pladsen er for trang til at medbringe flere cykler i toget – og letbanen løser ikke dette problem (har jeg hørt)

Hvis man politisk ønsker at flytte pendlerne fra bilen til den offentlige transport, tænker jeg, at Midttrafik/ Midtjyske Jernbaner/ politikere kunne stille sig selv en række spørgsmål, som:

  • Hvad skal der til for at vi opfatter os selv, som nogen, der er til for kunderne?
  • Hvordan gør vi det attraktivt at bruge offentlig transport?
  • Hvad skal der til for at vi kører, når kunderne er der?
  • Hvordan kan gør vi det attraktivt at medbringe cykler?
  • Hvad skal der til for at vi opfatter kunderne, som nogen man skal give en god oplevelse?
  • Hvordan eliminerer man forsinkelser?
  • Etc.

Og så komme op med nogle begavede svar. Indtil da vil jeg tage min benzinslugende bil, fordi den er hurtigere, billigere (når jeg alligevel har den) og giver mig mere fleksibilitet end hvad Midttrafik og Midtjyske Jernbaner kan tilbyde.

Synd for miljøet, synd for Aarhus.! Men kom ind i kampen :-)

Transport fra januar.

Fra januar tror jeg, at jeg sætter mig i min bil, og det er der flere grunde til;

1. Jeg har ind imellem problemer med mine fødder bl.a. et par hælspore som driller en gang imellem, så selv om jeg ikke har særligt lang til bussen vil gåturen blive for lang. Hvis jeg skal bruge det offentlige vil det kræve en rimelig stor investering i en foldecykel, som jeg ikke ved om jeg må få med i bussen og om jeg skal betale ekstra for.

2. Den økonomiske gevinst ved at tage offentligt transportmiddel frem for bilen er simpelthen ikke stor nok til at jeg vil bruge den dobbelte tid på at komme frem og tilbage. Tiden går fra børnene og muligheden for at være frivillig leder ved DDS.

3. Derudover har jeg hørt at når letbanen kommer så bliver der færre busafgange fra Beder/ Malling. Godt nok skulle der komme flere tog, men det er vist kun til Mårslet. Så alt i alt færre afgange for mig og derfor mindre fleksibilitet. Har dog set at der kommer en X bus fra Malling/Beder til Århus som erstatning for toget i den periode hvor der ingen tog er, så jeg håber at X busserne fortsætter med at køre selv om toget kommer tilbage, det kan vi godt bruge her ude på landet.

Tak for nogle gode måneder.

Medpassagers reaktioner og mødet med chauffører:
Medpassagererne har gennem hele projektforløbet været meget nysgerrige og interesseret i den “mærkværdige” cykel. De har været positive over at den fylder forholdsvist lidt, og de gode intentioner om at reducere trafikken på vejene.
Der har ikke været særlig interesse eller problemer med togpersonalet. Flere buschaufførerne har derimod været lidt gnavne over at cyklen blev slæbt med ind i bussen – og med rette, for den fylder meget i en i forvejen propfuld bus.
Der har dog ikke været problemer når der er blevet refereret til projektet.

Hvordan projektet har påvirket mit syn på transport, kollektiv transport, kombinationsrejser og alternative rejseformer:
Jeg er blevet meget taknemlig over og bevidst om min bil og dens fordele – desværre. Havde håbet og forventet at udfaldet af projektet var stik modsat. Jeg har erfaret at tiden er en utrolig vigtig faktor og når det faktisk tager længere tid med offentligtransport, er mere besværligt og kræver meget planlægning – ja, så skal der mere til (stor økonomiske fordel, motion eller lign.) for at konvertere fra bil til offentlig transport, kombirejser mm.
Tænker en el-cykel lige nu vil være det bedste alternativ: bestemmer selv afgangstidspunkt, ingen ventetid, ca samme transport tid som bus/tog, billigere og giver motion.
Såfremt der i den “offentlig transport” sker et væsentlig løft mht. oftere og jævnt fordelte afgangstider, kortere transporttid/hurtigere hastighed, bedre faciliteter/plads for cykler og andet udstyr og attraktive priser, vil jeg sandsynligvis overveje det igen.
Min hverdagstransport fra januar sker i bil.

En stort tak til SmartMobilitet for at måtte deltage i projektet og for at stille det super fine udstyr til rådighed. Det har været spændende, omend udfaldet for mit vedkommende var knapt så positivt som forventet.

Stor interesse

Jeg har i hele perioden fået talt en masse med mange forskellige folk, men nok mest i starten da det var varmere og lysere. Der er dog stadig en del interesserede der kontakter mig, så sent som i sidste uge, trods en strid vind og regn, var der en nysgerrig herre der ville høre hvad det var for en cykel og om den kunne dække hans behov, for han havde set flere af dem rundt omkring i Århus. Jeg stopper gerne op og fortæller både om cyklen og projektet, og får delt en del visitkort ud, for folk er generelt meget nysgerrige. Meget af interessen har dog gået på hvad det er for en cykel, og hvad den kan og ikke kan. Nogle har syntes det var smart at den må medtages i bussen/toget.

Jeg har hovedsagligt taget bussen (rutebilen), hvor chaufførerne har været meget venlige. De har smilt en del når jeg har stået med buskortet og forsøgt at få det åbnet og vendt rigtig uden at cyklen vælter for mig. Nogle chauffører har virket velorienteret for bare jeg kom ind med cyklen og kortet i hånden havde de ikke behov for at se mere, eller også var jeg bare den 3 med cykel den dag. Så ros til chaufførerne for deres positive tilgang til det hele.

Det har både været sjovt og fået en masse tanker i gang hos mig at deltage i dette projekt. Jeg har mødt en masse nysgerrige fremmede folk som jeg har fået en snak med. Man skiller sig ud fra mængden når man kommer med en foldecykel og vil med bussen, men det har jeg ikke noget imod.

Thumbs up til chaufførerne og passagerne

Et par hurtige svar til denne uges spørgsmål.

Chaufførerne i bussen har været venlige, imødekommende og i starten virkede de også interesserede i projektet. Togførerene har jeg af gode grunde ikke mødt.

Som jeg skrev i min sidste blog ”Strida connecting people” har projektet givet anledning til flere samtale med medpassagerer. Men må også sige, at mange har været interesseret i cyklen, færre i projektet. Jeg oplever faktisk at det er gået hen over hovedet på rigtig mange Beder- Malling borgere at området er udpeget som test områder for mobilitet. Det har været morsomt at konstatere, at dialogen opstår ved at skille sig ud – en foldecykel på slæb skaber ganske enkelt samtale og smil i det offentlige rum.

Sidste udkald

Af forskellige årsager er det ikke blevet til så megen cykling i denne uge, men så har jeg til gengæld haft stor glæde af periodekortet. Så til Livs spørgsmål om hvad jeg kommer til at savne er friheden med periode kort et af de centrale emner. På den anden side – dagens nyhed er faldende benzinpriser og min bil har fået vinterdæk, så en vis trøst er der da.

Det med den lave cykelfrekvens hænger sammen med bagsiden af medaljen. Det kollektive og cykel er ikke altid tilpasset kravene til arbejde og møder på forskellige lokationer. Så noget afhængigt af dagens udfordringer kan en folde cykel være både være en fordel og en ulempe. Jeg har dog været meget glad for at få mulighed for at teste metoden, uden at jeg dog helt fik opfyldt mine forventninger.

Med blandede følelser siger jeg hermed tak til pendler kolleger, kommune og Midttrafik for denne chance og ønsker Jer held og lykke fremover. Men jeg vil savne den orange trekant,

Et næsten farvel

Jeg har kun fået smil og grin af medpassagerer, men som oftest har jeg haft fornemmelsen af, at det handlede mest om, at jeg så morsom ud på min cirkuscykel end, at det var fordi jeg så super cool ud. Der har også været snakke og spørgsmål, så nysgerrigheden er vakt hos nogle medpassagerer, det tænker jeg helt sikkert.
Generelt har jeg også kun haft gode oplevelser med chaufførerne. Der har været nogen, der har spurgt om jeg ikke skulle have billet til cyklen – at jeg ikke måtte tage cyklen med i bybusserne – kommentarer som ….. Er du sikker på, at du kan være der, i tilfælde hvor bussen næsten var fyldt….. Eller…hvis du havde været her for 1/2 time siden så havde der ikke været plads…
Men jeg tænker, at noget af det beror på manglende information og set fra deres position, er det da også ærgerligt, at de ikke alle er blevet klædt lige godt på. God weekend herfra ?

Hva så nu??!!

Jeg er så heldig at jeg har ferie i næste uge, og derfor kommer jeg desværre ikke til afslutningsmøde:-(

spørgsmål til næste uge:

hvordan vil det komme til at påvirke mig i fremtiden, at jeg har været Superpendlerne??

Først vil jeg sige, at jeg har været ufattelig glad for, at jeg kunne være med i projektet. Hold da op jeg har nydt, at jeg kunne sætte mig ind i er tog, det var opvarmet, at jeg kunne få en lur og uden at være stresset over trafikken ved havnen. Jeg kommer til at savne det!! Jeg tror bestemt at dette kan være med til, at jeg bliver pendler i fremtiden. Imellem tiden, altså Januar måned, skal jeg desværre taget das Auto-mobil, men jeg vender med garanti tilbage til togene igen.

Jeg har nydt de gange, hvor jeg har mødt nogle af jer andre Superpendlere…..hver gang fil jeg  følelsen af, at “We are family”

Held og lykke i fremtiden til jer alle.

I be back!!

3 måneder med smil, grin og nysgerrige blikke

Hvis der er nogen af jer der har set Sharlock Holmes, den nyeste film, så er der nok nogen der kan nikke genkendende til det jeg nu vil fremhæve.

I filmen skal Sharlock Holmes til polterabend for sin følgesvend, Dr. Hudson. Kort fortalt kører de i en auto mobil, og dengang i 1800 tallet var det ikke just det man så tit i bybilledet, så de fik en masse blikke fra folket. Samme  følelse  har jeg fået fra mine medpassager samt folk rundt på cykelstierne. Allerede første dag, første date med Frøken Moon blev der både peget fingre, højlydt grinet og råbt “Fed cykel” efter os. Jeg har været så ufattelig stolt hver dag, hver tur vi har tilbragt sammen, og jeg har nydt hvert eneste lille møde med nysgerrige folk der lige en lille kommentar eller spørgsmål.

Chefførerne rundt i busserne og togene har givet en god behandling og service….dog undtaget af en bestemt episode. Der har ikke været nogen form for problemer i togene, det har været under nogle gode forhold.

Snart er mine 3 måneders berømmelse ved at være ved vejs ende….og tiden med Frøken Moon stopper:-( jeg kommer til at savne den  bette pige:-(

Tæt på enden

Hvis man skal fokusere på omgivelsernes reaktion på forsøget, frem for mine egne erfaringer, så er der ét ord der går igen.  “Nysgerrig” 

Jeg husker tydeligt de første dage med toget, hvor man slet ikke var i tvivl om at folk var interesserede, og de var meget spørge lystne.
I den sidste del af forsøget synes jeg interessen er faldende, men spørgsmålene har også skiftet karakter fra “Hvad er det du har med?” – til “Nu har jeg set den cykel nogle gange, hvad koster den?” og “Når jeres forsøg stopper, er det så stadig gratis at tage den med?”.

Hvis jeg skal sætte et par ord på hvordan personalet har modtaget vores fine cykler, så vil jeg sige at det for mit vedkomne har været overvejende positivt.
Jeg har kun mødt kontrollør 3 gange i løbet af forsøget, og alle gangene har det været med et smil.
Jeg har ikke forsøgt at tage cyklen med i bussen, så jeg kan ikke udtale mig om hvordan chaufførerne har taget imod dem.

overfyldte busser

Har oplevet flere gange at der er skoleklasser med bussen, både om morgen og eftermiddagen. Tidligere var det sådan at der blev sat ekstra busser ind el ledbusser.

En eftermiddag da jeg skulle med bussen fra banegården stod vi mange og ventede ved stoppestedet, der iblandt en skoleklasse. Da bussen ankom, var den godt fyldt op, ud over de almindelige passagerer var der allerede en anden klasse i bussen. Læren på Banegårdspladsen bad sine elever om at stå på, for de havde givet besked om at de skulle med denne bus. Det blev ret ubehageligt for læren da de prøvede at komme med bussen, for de andre passagerer begyndte at diskutere det rimelige i at de maste sig ind når nu der ikke var plads til dem. Læren prøvede at undskylde og forklare at den næste bus ikke kom forbi deres skole, så de var tvunget til at tage med nu. De små elever stod i midtergangen og havde ikke noget at holde fast i, så når bussen ændrede fart væltede de rundt. Jeg var glad for det ikke var min egen datter på 6 der var med, hun ville slet ikke kunne holde sig oprejst. Så hvad med sikkerheden, og stakkels buschauffør der ikke har ret mange muligheder for at gøre noget i den situation. Bussen endte med at blive meget forsinket, for det tog rigtig lang tid for folk at komme af og på. Her ville det have været rart med egen bil i stedet for at stå som sild i en tønde. Hvor er ekstrabusserne/ledbusserne blevet af, når der skal skole klasser med bussen?

p-pladser

Mit største sagn bliver min private p-plads til det orange lyn.

 

Min p-plads der venter på at jeg kommer
Min p-plads der venter på at jeg kommer
nu med cykel
nu med cykel

 

 

 

 

 

 

Fremtid bliver at jeg skal jagte en ledig plads, for selvom der er blevet etableret en masse ekstra p-pladser, så er biler så billige at mange studerende har egen bil.

mms_img-1861591958-2

 

Savne vs. Ikke savne

Det vil jeg savne:
Frisk luft i ansigtet – som at “mærke dagen”.
Alenetiden i toget – som at lade op og lade af (når man IKKE skal sidde og holde sammen på cykel, lås, hjelm og taske).
Letheden ved at gøre ærinder i byen på vej hjem.
Morgencykelturen med børnene til skole.

Det vil jeg ikke savne:
Vente tid ved stoppesteder – som spildtid der går fra familien.
At skulle sidde og holde fast på cykel, lås, hjelm og taske pga plads- og parkeringsmangel.
Få afgangstider og dermed afhængighed af at skulle nå tog/bus på minuttet – for at undgå lang ventetid til næste afgang.
Folks undrende blikke når man kommer kørende på en iøjenfaldende cykel.
Nødvendighed af praktisk tøj- og taskevalg.
At skulle blogge hver uge… :-)

Uge 11- udlandsophold

Det blev til ‘ingen-pendling’ den forgangne uge. I hvert fald ikke mellem Aarhus og Malling, men mellem solbeskinnet strand og swimmingpool :)

Projektet nærmer sig sin afslutning, og jeg kan se, når jeg læser de øvrige indlæg, at jeg ikke er den eneste, der ikke har haft den super fede oplevelse af pendlingen, som en åbenbaring, som jeg måske havde håbet på, da jeg i starten af projektet skrev om eventyr. Det bliver jo hverdag, og det betyder også ben hårde prioriteringer.

 

 

Er der noget nyt…..?

Tankerne fra ugen der gik er…..
I fremtiden, hvis vi skal have flere biler væk fra vejene kræver det vist nok lidt mere plads til cyklerne også selvom det er en Strida. Nu hvor flere og flere tager offentlige transport om vinteren – er pladsen mere og mere trang.
Det sidste stykke tid har jeg haft ømme skuldre og dette er nu resulteret i myoser i stor stil i nakken pga. tung taske med alt til udelivet og en pc…..
Vejret betyder ikke noget for mig tvært imod synes jeg, at vejret er bedre end det plejer, da man er ude i det på en anden måde end i en tynd jakke man lige har over sig mellem bil og den bygning man lige skal ind i.
Enten køber jeg en cykel snart eller også skal jeg håbe på, at der ruller en ind under juletræet med et par cykeltasker?. Det tror jeg bliver min model 2-3 dage ud af fem om ugen. Dermed lidt aflastning til vejene?.
God weekend – Elsebeth

Strida connecting people

Det var Nokia, der opfandt sloganet, dengang iPhone ikke eksisterede og Mac blot var en computer. Men det giver mening at genbruge sloganet. Strida’en ”forbinder” mennesker – og lige præcis den egenskab, vil jeg savne. Cyklen har givet anledning til samtaler med mennesker jeg aldrig før har mødt. Den har lagt saddel til mange numser, fordi deres ejermænd lige skulle prøve at cykle på en foldecykel. Mange vil høre om cyklen, om projektet, og de erfaringer jeg har gjort mig. Og indrømmet. Jeg synes, at det er en mega fed cykel. Den er super praktisk, kan foldes hurtigt sammen og ud – og så er den bare sjov at køre rundt på. Jeg elsker at cykle rundt i byen, hvor man ikke har brug for at cykle hurtigt. At designet tilmed er super cool gør blot cykelglæden større (lidt design snob er man vel altid)

IMG_3010

Prøvetur på strida’en

Til gengæld savner jeg ikke bøvlet med at fragten den med mig. Særligt bussen er en udfordring. Den manglende plads, fleksibilitet og den ekstra rejsetid vil jeg ikke savne. Jeg spekulerer på om vores projekt nytter. Vil der være politisk mod, vilje og røv i bukserne til at gøre den århusianske transport lettere, billigere og mere attraktiv (f.eks. at cykler er gratis at medbringe) så den rent faktisk er et alternativ til bilen. Det må tiden jo vise.

 

Hvis jeg skal, og det skal jeg, nævne der jeg bestemt ikke kommer til at savne, så er det noget jeg ikke kan ændre på.....Vejret. Jeg kan ikke forstå, hvorfor projektet forløber sig hen over efteråret. Måske fordi jeg skal vænne mig til, at jeg skal huske regnbukserne og stadig være drivvåd når jeg møder på job. Af alle ting kommer jeg bestemt ikke til at savne de våde cykelture fra stationen og til jobbet. Forår kom snart igen....du er ventet
Hvis jeg skal, og det skal jeg, nævne der jeg bestemt ikke kommer til at savne, så er det noget jeg ikke kan ændre på…..Vejret. Jeg kan ikke forstå, hvorfor projektet forløber sig hen over efteråret. Måske fordi jeg skal vænne mig til, at jeg skal huske regnbukserne og stadig være drivvåd når jeg møder på job. Af alle ting kommer jeg bestemt ikke til at savne de våde cykelture fra stationen og til jobbet. Forår kom snart igen….du er ventet

Jeg har været en del fraværende, her på bloggen, de sidste mange dage, både pga sygdom og mange fridage fra job. Jeg har savnet turene på Frøken Moon, motionen og den friske luft.  Jeg fik en lift hjem af min kollega den anden dag, første tur i bil i rigtig lang tid. Jeg blev endnu engang mindet om, hvor afstresset togturene er fremfor turene i bil. Billedet illustrerer hvad jeg kommer til at savne når projektet stopper. At sidde i toget, alt imens jeg kan sidde og kigge ud på trafikken, ved havnen, dee bare snegler sig frem.....det kommer jeg til at savne.
Jeg har været en del fraværende, her på bloggen, de sidste mange dage, både pga sygdom og mange fridage fra job. Jeg har savnet turene på Frøken Moon, motionen og den friske luft.
Jeg fik en lift hjem af min kollega den anden dag, første tur i bil i rigtig lang tid. Jeg blev endnu engang mindet om, hvor afstresset togturene er fremfor turene i bil. Billedet illustrerer hvad jeg kommer til at savne når projektet stopper. At sidde i toget, alt imens jeg kan sidde og kigge ud på trafikken, ved havnen, dee bare snegler sig frem…..det kommer jeg til at savne.

Reflektion

Så er det godt nok blevet efterår i Danmark.
Jeg var egentligt godt igang med at tage cyklen/toget på arbejde, men efter jeg styrtede har lysten været lig 0.
Det var med hjertet på allerbedste sted da jeg meldte mig til forsøget, og jeg havde oprigtigt et håb om at kunne skifte min daglige biltur ud med offentlig transport.

Jeg har måtte konstatere at mine transport vaner er noget mere indgroede end jeg forstillede mig.
Opgaven i denne uge var at tage billeder af en ting vi ville komme til at savne, og en ting vi ikke vil savne.

Jeg vil bestemt komme til at savne opmærksomheden omkring forsøget, og ikke mindst det orange lyn, der selvom den smed mig af – stadig er en lækker lille cykel.
thumb_IMG_0994_1024
Jeg vil ikke savne at skulle tidligere op for at nå togetTidlig

jeg vil ikke komme til at savne efterårsvejretrain

Selvom toget går hver 30min, så er 30min alligevel lang nok tid til at man kan nå at blive frustreret af at komme for sent til det.
Køreplan

Jeg kan mærke at fleksibiliteten i at hoppe i bilen er så indgroet i mig at jeg ikke tror jeg får sluppet den helt.

 

Bliver det fremtiden…..

….. Jeg tror det ikke. Som jeg i tidligere indlæg har skrevet har ventetiden ved busstoppestederne og dermed en egentlig lang transporttid fået mig på tanker om elcykel og ja faktisk også bare en mega fed almindelig cykel. Her vil jeg oveni også få motion.
Cyklen er tung og magneten der holder sammen på cyklen svigter ofte så cyklen går fra hinanden imens man ruller afsted.
Og har jeg bare lidt mere bagage end sin rygsæk, så er jeg udfordret. Jeg forsøger stadig med en blanding af tog og bus. Tog har hidtil været mest fyldt og afgangene er mindre fleksible. Bussen er nu også ved at være fyldt og her skal jeg skifte bus og de kører ikke altid så de falder sammen pga eventuelle forsinkelser. Her kan jeg så stå og tænke….. Hmm skal jeg vente 12 min eller cykle. Jeg vælger ofte at cykle, men det er så her som jeg tidligere har nævnt, at jeg mangler gear. Cyklen er bare mest til flade byer som bycykel. En veninde har lige været i London og hun kunne berette om mange cykler af vores slags. God weekend derude. / Elsebeth

Holder ud…endnu

Denne uge: 4 ud af 5 dage på cykel – endda med tidlige togafgange allerede kl 6 for at møde kl 7. I bil ville det tage mig 17 minutter…

Sidste uge blev til 0 dage ud af 5 på cykel. Kunne simpelthen ikke forsvarer overfor mig selv, og familien, at bruge ca dobbelt så lang tid på transport/ventetid, når vi oveni havde et travlt program på både job og hjemmefront.
Til gengæld endnu en weekendtogtur med børn (istedet for cykel) – det var godt.

Som andre har ytret, er jeg som børnefamilie i et evigt dilemma med tid vs prioriteringer. Konceptet med offentlig transport, som tilbuddet ser ud i dag, er ikke et attraktivt alternativ til bilen i børneårene. Der er simpelthen for meget spildtid som kunne gøre underværker i familien i stedet. Kunne bedre fungere om nogle år / uden børn.

Hvis det skulle være attraktivt for mig, skal den offentlige transport tilbyde bedre fysiske forhold for cykler og lign. (mere plads og fastgørelsesmulighed) og afgangene skal være oftere og (minimum hvert 10.-15. min).
Med det flotte gratis pendlerkort, vi har fået stillet til rådighed i forbindelse med superpendler projektet, tænker jeg ikke så meget på de økonomiske faktorer, men det vil helt sikkert også spille en væsentlig rolle udenfor projekt-regi. Tid er penge, og jeg betaler gerne mere for bil (tid + fleksibilitet). Så prisen for offentlig transport skal være meget attraktiv til sammenligning.

Har også overvejet at hoppe ud af projektet. Synes ikke rigtigt at jeg gør nye erfaringer. Det er en gentagelse af de gode ting og de udfordrende/frustrerende ting. Men nu er der så kort tid til 9. December, så jeg holder ud….endnu.

Uge 9 og 10 – mest gode undskyldninger

Så gik der to uger med en blanding af sygdom hos ungerne og følgende jeg selv. Og hvor der har være møder væk fra den daglige arbejdsplads. Og hvor der har været ærinder i diverse byggemarkeder på vejen hjemad. Derfor er der ikke så meget at berette for de to forgangne uger, ud over at samvittigheden svider lidt.

Eller måske nærmere erkendelsen af, at det bare ikke lige fungerer, når man gerne vil have en let løsning, der tilgodeser flere forskellige interesser på een gang. Erkendt – så er nyhedsværdien i projektet også svundet ind. Der er også nogle stykker der har meldt fra, og samme tanker har jeg også selv gået med. Så det skubber vognen lidt tættere på kanten, når andre tager der skridt. For hvor meget lidelse – jeg ved det lyder hyklerisk og forkælet, skal man udsætte sig selv for, når nu man bare kan lade være?

Jeg har tænkt meget over om ikke også livsfase skal tages i betragtning. For den her fase med små børn, som lige nu skal i dagpleje og børnehave; som er trætte efter lange dage, når de bliver hentet; og som har brug for opmærksomhed til at forarbejde nogle af dagens nye indtryk; i den fase synes bare en halv time ekstra om eftermiddagen, til at være sammen og forkæle familien, som sjælelig balsam. Det kan være en benhård forhandling, både med sin egen samvittighed og ens betydningsfulde andre, at ville fastholde projektet på den bekostning.

Så som vi nærmer os tidspunktet hvor buskortet udløber, kommer jeg nærmere den konklusion, at det ikke er lige nu, under de givne vilkår, at den alternative løsning med at lade bilen stå, er optimal. Der er mange fordele ved det, og jeg ser sagtens mig selv benytte mig af det senere i livet, når de familiære forpligtigelser ikke er så stærke som lige nu, og fleksibiliteten bliver større.

 

 

 

Eksperimentere med tiderne

Hvornår er bedst at tage med bussen eller toget? Er der nogen, der kan anbefale bestemte afgange ?

Jeg oplever, ligesom øvrige bloggere herinde, også et øget pres på den offentlige transport i takt med at efteråret sætter ind.

Det er ofte svært at få plads til cyklen! Min vanlige bus er håbløs, så jeg eksperimentere lidt med afgange, Jeg tager senere af sted – og kommer senere hjem. Pt prøver jeg toget af. Også her er der ofte pres på om morgenen – og efter kl. 9 rykker mødre med banevogne og vuggestuer udflugt ind Måske har jeg bare været uheldig! Eller også er blevet svære at være pendler! Godt at jeg har et fleksibelt arbejde – med fleksible møder tider.

Efter ni rykker vuggerstuerne ind :-)

IMG_3062

 

Men kl, 19.15 er der plads

IMG_3063

 

 

Sidste tur denne måned, gudskelov for det!

Så blev det endelig torsdag, hvilket for mit vedkomne betyder, at jeg i morgen tager 14 dage til Club La Santa.

Jeg kommer ikke til at savne offentlig transport overhovedet!

Jeg er helt enig i, at buslinje 100 burde starte fra rutteren som i gamle dage så man kan komme lidt hurtigere hjem. Alle de stop driver en til vanvid og man føler der går en evighed inden man er nået hen til Strandvejen.

Jeg har bevidst ikke taget et billede til dette indlæg, da det blot ville blive endnu et af en våd vej foran et busstoppested, ligesom alle de andre.

Så i løbet af de næste par dage kan det være der lige kommer et billede af en våd swimmingpool i stedet for?

Jeg har smidt håndklædet i ringen

Kære alle – jeg har smidt håndklædet i ringen – og afleveret min cykel m.m. tilbage.

Det er der flere årsager til. Prøver at remse dem op her:

1. Normalt tager det mig 25-30 minutter at komme til og fra arbejdet. Som superpendler kunne jeg lægge 40 minutter ekstra til hver vej – det betyder ganske meget for mig i min hverdag

2. Jeg synes, at cyklen er uhandig og tung at have med i bussen.

3. Jeg har hver dag en skuldertaske med min bærbar og mine arbejdsting – skulle jeg så have min træningstaske med også, så var det nærmest umuligt med foldecyklen

De venligste hilsner, Jette

X-bus

Giver det mening at alle busser skal stoppe ved alle stoppesteder? Når en damen med indkøbsvarer kan stå på min bus ved Brunsgade/Jægergårdsgade, for derefter at stå af igen 2 stop senere ved Marselis boulevard/ Hans Brogesgade (500 m længere fremme), kan min eneste bus ud af byen ikke blive et ordentlig alternativ til bilen. Turen fra Århus C til Malling ender simpelthen med at tage for lang tid. Hvad med at genindføre at rutebilen først sætter folk af ved Højbjerg krydset, så den ikke også skal fungere som bybus. Det vil efter min mening gøre turen fra byen med busssen hurtigere, og skabe et reelt alternativ til bilen.
Hvad med at tænke i X busser, der kun stopper i byen for at tage folk med på landet. :-)

Strida i bil

Her på det sidste har jeg haft mit orange lyn med i nogle forskellige biler og det kan godt lade sig gøre. Så selv om jeg har cykel med, kan jeg godt sige ja tak til et lift.

her i min venindes lille og smarte by bil, Opel Adam. når vi lagde bagsæderne ned, var der snilt plads til cykel og 2 voksne.
Her i min venindes lille og smarte by bil, Opel Adam. når vi lagde bagsæderne ned, var der snildt plads til cykel og 2 voksne.
Her er det en Opel Astra.
Her er det en Opel Astra.
familie skuden Opel Zafira, er dog at foretrække hvis der skal være plads til andet en 2 personer og en cykel.
familie skuden Opel Zafira, er dog at foretrække hvis der skal være plads til andet en 2 personer og en cykel.

Medieomtale

I dag er jeg 3 gange blevet mødt af mennesker med spørgsmål omkring projektet, og hvordan man evt. kunne deltag.

Jeg snakkede bla. med nogle kvinder, som fandt det for bøvlet med deres normale cykel og den kollektive transport. Deres bevidsthed om hvordan letbanen kom til at kører, og hvor stoppestederne ville  ligge, gjorde at et  simpelt supplerende transportmiddel som foldecyklen var særlig interessant.

Sjovt at høre og observere hvordan folk bliver mere nysgerrige på projektet  efter den seneste medieomtale i tv.

Selv vejret er dårligt, er det stadig OK

Jeg har droppet cyklen I bussen, det er for bøvlet, da halvdelen af busserne ikke har plads til cyklen – og I takt med at det bliver mørkt ser det ud til at alle busser mellem 7 og 8 er næsten fulde.

Jeg har også droppet at kigge på køreplanen, både de “blå” og de “gule” er alligevel forsinkede. Der kører mange med korte intervaller fra Malling, så det betyder ikke noget – 6A’eren har jeg totalt opgivet at stole på, jeg stiller mig bare op ved stoppestedet og venter.

Det er da heldigvis stadig varmt, så selvom det er mørkt så er det stadig sjovt.Lys i mørke foto

Crazy week

En uge hvor kalenderen ikke helt kunne nå sammen og ugen ikke var planlagt inden med indkøb etc. Ja så er bilen blevet brugt et par gange i denne uge. Det er meget afgørende med planlægningen af tranport i mit arbejde, hvor der er meget mødeaktivitet ude af huset. Selve det at bevæge mig ude i efteråret rør mig ikke. Det er blevet mere glat på vejene og synes af og til at hjulene skrider rundt. Heldigvis er jeg ikke faldet endnu, men er spændt på hvordan det bliver, når vejret ændre sig yderligere. Beklager, at kameraet ikke har været fremme i denne uge.

begejstringen kan ligge på et lille sted

Dagen starter med regn og tåge. Glæder sig over at det i det mindste ikke blæser. Kommer i god tid til stationen, folder trekanten sammen og gør klar til toget. To minutter før afgang lyder der lidt skratten fra en halv forkølet højtaler – toget har tekniske vanskeligheder. OK – regn, tåge og nu intet tog. Nåh – men det blæser i det mindste ikke. Men tilgengæld mangler ruderne i læskuret, så bænken er pladder våd

WP_20151106_08_18_26_Pro

Men ja-hatten tages på og jeg kan jo så glæde mig over at jeg på den måde har fået stillet et gratis stativ til rådighed. I mellemtiden fandt alle andre på trinbrættet minus en anden cykelpendler andre veje på arbejde end toget og perronen  tømtes sært hurtigt for alle andre passagerer.

WP_20151106_08_18_48_Pro

Underligt at stå midt i travleste time på en næsten tom station. Resten af dagen og hjemturen uden noget at skrive hjem om andet end en medpassager med el-cykel som spurgte ind til den orange trekant.

Dagen sluttedes af med en tur til Aarhus med sønnen. Skønt med et periodekort; jeg har ikke været så meget i centrum som efter jeg har fået fribillet til bussen.

PS. Glemte at uploade billedet af Jensine på vej hjem fra konference på Comwell. Det var cirka på det her tidspunkt at jeg opdagede at jeg havde glemt min gave-chokolade på hotellet -øv! Men bemærk hvor lidt to cykler fylder når de stables ordentligt.

WP_20151103_14_18_37_Pro

God weekend til alle nu hvor efteråret endeligt sætter rigtigt ind. Husk tørklæder, hue og vanter fremover.

 

Konference på Comwell

I dag deltog Jensine og jeg på alles vegne i en konference arrangeret af Aarhus Kommune. Personligt synes jeg at det gik rigtig fint med en del relevante spørgsmål til os og ikke mindst interesse fra TV2. Jeg har vedlagt vores indlæg samt link til TV2’s indslag fra tidligere i dag.

Superpendler 3-11-15

TV2 Østjylland

Det virkede umiddelbart som om indlæggende vedrørende elcyklerne havde den største interesse blandt tilhørerne, men vores foldecykler fik alligevel mest fokus. Man skulle tro at de aldrig havde set en cykel før   :0)

Jensine og jeg havde en god dag og afsluttede med at jeg demonstrerede hvordan foldecykler sagtens kan klare et par rulletrapper.

 

Trængsel i bussen

Det bliver koldere og flere folk tager bussen. Jeg føler at min cykel optager for meget plads i bussen. Til andre superpendlere så benyt evt. Bagagerummene på siderne af bussen. Den anden dag blev jeg dicideret beordret til at ligge cyklen derud. Den havde intet at gøre indenfor! ?

 

men husk nu cyklen igen når står man af! Jeg kunne personligt godt komme til at glemme den, efter en lang bustur ?

Vintertid= Mou tid

Vintertiden har ramt alle i dagens Danmark, nogle mere end andre, og specielt mig. Sidste uge startede ellers godt ud, Frøkenen var godt kørende og vi nød begge at der var mere lys i morgentimerne. Torsdag var så vendepunktet. Jeg havde ikke haft symptomer op til, men torsdag aften, på vej hjem fra job, kom det snigende. For mit vedkommende kommer det hvert andet år, og i år var det så tid. Fredag eftermiddag gik jeg syg hjem fra job, og jeg har været sengeliggende lige siden. Jeg havde ellers haft en masse ideer til, hvad Frøkenen og kunne få weekenden til at gå med, såsom ture ved vandet og til job. Nu er jeg så strandet i min seng, med udsigten til måske lungebetændelse, alt imens Frøkenen står udenfor og savner selvskab. Jeg glæder mig til at skulle på job igen, at skulle tage Frøkenen dertil og have en normal hverdag, hvor jeg sparer lidt transport tid, hvor jeg kan slappe af i toget uden at stresse og hvor jeg fra dag til dag kan opleve, at de lyse timer bliver kortere og kortere. Jeg elsker efteråret, alle de farver der er at finde i naturen. Det ser barsk, men alligevel også fascinerende ud. Tag mig væk fra den her seng, og lad mig nyde efteråret uden flere sygedag.
Vintertiden har ramt alle i dagens Danmark, nogle mere end andre, og specielt mig. Sidste uge startede ellers godt ud, Frøkenen var godt kørende og vi nød begge at der var mere lys i morgentimerne. Torsdag var så vendepunktet. Jeg havde ikke haft symptomer op til, men torsdag aften, på vej hjem fra job, kom det snigende. For mit vedkommende kommer det hvert andet år, og i år var det så tid. Fredag eftermiddag gik jeg syg hjem fra job, og jeg har været sengeliggende lige siden. Jeg havde ellers haft en masse ideer til, hvad Frøkenen og kunne få weekenden til at gå med, såsom ture ved vandet og til job. Nu er jeg så strandet i min seng, med udsigten til måske lungebetændelse, alt imens Frøkenen står udenfor og savner selvskab. Jeg glæder mig til at skulle på job igen, at skulle tage Frøkenen dertil og have en normal hverdag, hvor jeg sparer lidt transport tid, hvor jeg kan slappe af i toget uden at stresse og hvor jeg fra dag til dag kan opleve, at de lyse timer bliver kortere og kortere. Jeg elsker efteråret, alle de farver der er at finde i naturen. Det ser barsk, men alligevel også fascinerende ud. Tag mig væk fra den her seng, og lad mig nyde efteråret uden flere sygedag.

Uge 8 – travlt

Superpendler-humørstatus efter uge 8

Ugen har været en travl uge med møder uden for Aarhus. Derfor er det ikke blevet til meget pendling med offentlig transport. Det blev dog til en togtur til København, hvor bilen blev i carporten. Det var egentligt rigtigt fint, da busforbindelserne passede fint både fra morgenen af og på hjemturen. Og ventetiden ved busstoppestedet i de meget tidlige morgentimer var helt særlig. Stilheden, den mørke himmel, månen, gadelysene og de få biler. Som alt sammen spejler sig i den våde vejbane.

mørke

Efterårstanker

Ja, ok det er ved at blive koldere. Farverne går fra grøn og blå til gult, brunt og rødt, og det er helt fint for mig… Også når man sidder på en gul pendlercykel.

Jeg har haft tanker om at prøve en el-cykel, men da cykelbiblioteket nu er lukket, har det givet anledning til nye tanker.

Min transporttid i pendlerpeioden er egentlig relativ lang, så jeg tænker: “hvorfor ikke bare købe en helt almindelig cykel og springe over køen af ventende bilister og offentlige stoppesteder på vej til arbejde”

Venter på bussen

Ud over at vi alle lige skal have kodet vores indre ur om, så hunden ikke er urolig kl 05, men venter til kl. 6.

Så er det mest markante at bussen er begyndt at komme for sent. Nu står jeg og venter på bussen ca 10 min, og det resulterer i at den er overfyldt. og det er både tidligt og sent på eftermiddagen.

jeg venter på bussen
jeg venter på bussen
yes nu kom bussen
yes nu kom bussen

imageDet er kun blevet til én dag på cykel i denne uge. Til gengæld en god én. Smuk morgenhimmel og plads til cyklen i toget.
Årsag: lange arbejdsdage, ærinder på vejen hjem + én hjemmearbejdsdag.
På cykel-dagen, havde jeg min datter med hjem fra byen om aftenen, i bus. Det blev sent , men det var superhyggeligt.image

Overgang til normaltid

Overgangen til normaltid har ikke betydet noget i forhold til min pendlertur.
Jeg fik et taget et fint billede af den flotte togtur, men det var desværre den eneste dejlige penderting der skete denne uge.
Jeg fik mig en væltetur sammen med min cykel tirsdag morgen, heldigvis tog cyklen ikke skade, men mit knæ er ikke så heldigt.
Så denne uge har jeg kun været afsted med mit tog et par dage, og jeg tror ikke jeg kommer igang før næste uge.

Dilemma

Projektet har bragt mig i et dilemma.

Jeg har mødt flere personer, der syntes det er en praktisk cykel, og at det er vældig smart at man kan have den med i bussen. Satte mig for at undersøge hvad det egentligt koster at have en almindelig cykel med. Jeg fandt ikke nogen pris men stødte på dette på Midt-trafiks hjemmeside:

”NB:

I Aarhus Kommune deltager 17 forsøgspersoner i øjeblikket(4. kvartal 2015) i et mobilitetsprojekt.

Forsøgspersonerne pendler mellem Beder/Malling og Aarhus.

Forsøgspersonerne har fået udleveret en foldecykel som må medbringes uden beregning på Aarhus Nærbane og i Midttrafiks busser.

Cyklerne behøver ikke at være pakket ind i pose.”

Det sætter mig i et kæmpe dilemma, nu har jeg talt varmt for at kombinere cyklen med bussen, men fidusen og det smarte/praktiske går af hvis de ikke må have cyklen med i bussen, eller skal til at betale for foldecyklen når forsøget er ovre. Jeg har det rigtig skidt med at folk bruger 5000 kr. på en cykel, på min anbefaling, og det så viser sig at de måske ikke kan få den med i bussen når forsøget er ovre. Så nu er jeg meget i tvivl om jeg har lyst til at anbefale kombinationen af cykel og bus fremadrette. Som minimum siger min samvittighed mig at jeg skal informere om, at der er tale om en forsøgsperiode, og at man kan risikere at man ikke må have cyklen med i bussen efterfølgende.

København – Den nye romantiske by for cykelryttere og deres cykler

Min, meget romantiske, weekend tur sammen med Frøken Moon i KBH.  Fik desværre ikke taget så mange billeder af os sammen, men lidt blev det til. Vi havde, når der ikke var så mange andre cyklister, nogle dejlige ture ved søerne, hvis vi bare kunne nyde de dejlige brede cykelstier, som på billedet, havde samme bredde som en stor Ford Mustang. Masser  af plads til at overhale, hvis det var nødvendig. Jeg erfarede hurtigt, at Frøkenen og jeg havde en fordel på stigningerne, ift. de andre cyklister. Dog havde de en fordel på de flade stykker:-(  Det er mig en gåde, hvis jeg skal komme med mine frustrationer over de Århusianske cykelstier, hvor kommunen ikke får lavet dem bredere!! Især når Århus er Danmarks cykel by nr. 1.
Min, meget romantiske, weekend tur sammen med Frøken Moon i KBH.
Fik desværre ikke taget så mange billeder af os sammen, men lidt blev det til. Vi havde, når der ikke var så mange andre cyklister, nogle dejlige ture ved søerne, hvis vi bare kunne nyde de dejlige brede cykelstier, som på billedet, havde samme bredde som en stor Ford Mustang. Masser af plads til at overhale, hvis det var nødvendig. Jeg erfarede hurtigt, at Frøkenen og jeg havde en fordel på stigningerne, ift. de andre cyklister. Dog havde de en fordel på de flade stykker:-(
Det er mig en gåde, hvis jeg skal komme med mine frustrationer over de Århusianske cykelstier, hvor kommunen ikke får lavet dem bredere!! Især når Århus er Danmarks cykel by nr. 1.

image

image

Mens vi venter kan vi jo godt få idéer

”Vi lægger skinner, glæd dig”, står der på et skilt på Skolebakken med mellemrum.

IMG_3050

 

Men det bliver dælme hårdt for foldecyklister og cyklister, når Odderm banen lukker ned 2016. Så bliver vi henvist til bussen, hvor pladsen er træng. F.eks.. mødte jeg medsuperpendler Jensine forleden. Vores foldecykler fyldte så godt i bussen, at der næppe ville være plads til barnevogn, kufferter eller flere foldecykler!

IMG_3052

 

Måske superpendlerne kunne komme med gode forslag til nye måder at  transporter cykler på. Når vi nu skal leve uden tog et lille års tid.  Selv fandt jeg denne løsning på nettet – måske holder den ikke helt hos Midttrafik :-)

tn_parnassus_jpg

God weekend

 

 

To forskellige transportmidler, to forskellige komfort.

Det er bestemt ikke en fordel at tage bussen, sammen med Frøken Moon, hvis det er i myldre tid. Det kniber med at have plads til hende, imellem benene, og især hvis der medbringes en taske. Bus transport foretrækker jeg kun i det tidsrum, hvor jeg ved at der ikke er mange medpassager
Det er bestemt ikke en fordel at tage bussen, sammen med Frøken Moon, hvis det er i myldre tid. Det kniber med at have plads til hende, imellem benene, og især hvis der medbringes en taske. Bus transport foretrækker jeg kun i det tidsrum, hvor jeg ved at der ikke er mange medpassager
image
Billedet illustrerer komforten under en tog tur. Der er mere plads til både Frøken Moon og jeg selv, samtidig er der også plads til at de lange stænger kan bevæge sig lidt. Vil uden tvivl foretrække at tage toget fremfor bussen

Uge 7 – opklaret

Superpendler-humørstatus efter uge 7

Efteråret er kommet. Det er rigtigt mørkt om morgenen, og man mærker den fugtige luft mod huden, som man cykler afsted mod busstoppestedet. Og når man står og venter lægger man mærke til, at fuglekvidderen for alvor er aftaget, og fuglene nu endelig er fløjet bort, eller sidder og putter sig under træerne. Og man lægger også mærke til, at bilisterne sidder søvndrukne i deres biler. I en periode har jeg fast haft John le Carré som pendlermakker. Så det har været en forfærdelig ventetid, indtil jeg og ham har kunnet komme på bussen og få løst mysteriet om, hvem mulvarpen i den engelske efterretningstjeneste er. Og til stor frustration de dage hvor jeg har været i bil, fordi opklaringsarbejdet har stået stille…

pendlerdage

Denne uge har også stået på en influenzavaccine. I den tro, at det kommer til at kunne forhindre sygdom, også nu hvor man ikke sidder alene i sin lille bil, men færdes mellem flere mennesker og dermed potentielt flere vira. Lidt søgning overrasker mig dog, da jeg flere steder finder, at rejsende, der ofte bruger offentlig transport, ses mindre syge end andre, og at børn er en langt større smitterisiko end busser og toge. Den myte kan jeg altså godt lægge på hylden.

Men humøret svinger stadig lidt. De meget negative følelser over for projektet udebliver. Faktisk er de mest positive dage dem, hvor jeg tager cyklen og bussen.

uge7

Ugen der gik

Ugen gik hurtigt…..lidt vildt efter en ferie at komme tilbage på arbejde.
Cyklen er stadig i brug ugen igennem, men jeg mangler stadig gear. Århus, bakker og uden gear er en dårlig cocktail, men det går.
Jeg skal have fundet en ledig mandag, hvor jeg kan smutte forbi cykelbiblioteket og booke en elcykel for nogle dage. Jeg er lidt nysgerrig på forskellen.

God weekend alle sammen – Elsebeth

Lift med svigermor

Den anden dag havde jeg tre forholdvis store lænestole, som skulle med mig hjem.

Min svigermor var så sød at tilbyde sin hjælp til opgaven. Hendes nye bil (Renault clio) skulle vise sig at blive testet alvorligt af. Det lykkedes os omsider at få alle stolene indendøre – og til sidst sagde hun så: “nå, men så må du jo bare la’ cyklen stå til i morgen Morten”. Men jeg tog cyklen hen til bilen, og kilede den selvfølgelig lige ind på det allersidste plads. FANTASTISK CYKEL! ??

Den mørke tid

Det er blevet efterår og eftersom cyklen er let og med små hjul, skal man passe ekstra godt på i glat og ujævnt fører. Ud fra mine oplevelser kommer den lille cykel hurtigere ud af kontrol end den mere  traditionelle cykel.

En anden ting er at min aflange refleks (foran) har løsnet sig og er ved at falde af. Men det er nu den mørke tid melder sig. Måske man kunne få nogle nye!?

 

Status

Holder fri fra både job og cykel i dag. Tager toget med børnene senere på dagen for at hente vores bil. Har ellers nydt tiden i toget mere – har fundet små metoder til ikke at skulle sidde og holde på både cykel, hjelm og taske. Dejligt med den skønne friske efterårsluft og duft om morgenen. Har dog også i denne uge ærget mig over ventetid og for få afgange om aftenen. Og så er der pladsen. Det kunne være så fint hvis der blev lavet noget hvor man kunne “parkere” sin cykel, f.eks. som i S-togene i Kbh. God weekend!

S-toget i kbh
S-toget i kbh

 

 

 

 

“Det er koldt og jeg er langt hjemme fra…..jeg savner min hund og min kurn!”

Så er Frøkenen og jeg kommet til KBH. Nøj hvor er der meget plads på cykelstierne, eller rettere sagt, hvor er cykelstierne bredde herover. Det er en sand fornøjelse at cykle rundt herover, hvis der ikke lige var alle de andre cykellister. Ser frem til de næste par dage, hvor jeg skal vise Frøkenen lidt mere af Staden. Det kan stærkt anbefales at I andre Superpendlerne tager herover, med jeres cykler, og nyder en cykeltur uden det helt store bakker (som der er i Århus)

jeg er spændt på turen hjem, på lørdag, når Frøkenen og jeg skal tage toget hjem til Århus. Håber på kontrolløren vil godkende hende som bagage, ellers træls at få en bøde:-(

cykel uden olieret kæde

Da jeg kom ud af Tiger butikken i dag, kom der en dame hen til mig hun havde stået og betragtet min cykel. Hun var meget interesseret i hvor man kan købe cyklen,  jeg fortalte at der er en butik i KBH, hvor de forhandler vores Strida cykler. Derefter fik vi en snak om cyklens muligheder for at komme med i bilens bagagerum. Det hun hæftede sig mest ved var, at kæden er erstattet af en tandrem, så man er fri for at få olie smurt rundt i bagagerummet eller på tøjet.

Ved Netto i Beder fik jeg også en snak med en Herre, der ville vide hvad det var for en cykler. Han havde lige passeret en på stien, og nu mødte han en mere.

Så visitkortene flyver ud af lommen, håber i andre også kommer af med en masse :-)

Endelig på sporet igen

002

De sidste to uger har ikke ligefrem været optimale. Sygdom, ødelagt cykel og ferie har lavet et alvorligt hul i min blog, men nu er jeg igen en fuldblodspendler. Og det er jo dejligt igen at møde andre pendlere og udveksle erfaringer. Det er jo nok ikke så usædvanligt at dem man taler mest med er enten andre Strida cykel pendlere eller passagerer som spørger til cyklen. Men det kunne være lidt sjovt hvis man i toget kunne finde på noget andet at tale om hvis ikke det var så akavet at starte en samtale.

002

Men man skal aldrig underkende en god snak – og slet ikke med andre folk som man har et fællesskab med. Og denne uge var ingen undtagelse. Stort set hver dag har jeg mødt Strida pendlere og fået gode input til det foredrag/indlæg som jeg letsindigt har sagt ja til at stå for. Disse input kombineret med de mange blogs giver et godt grundlag for at komme med brugererfaringer.

005

Personligt var en af de mere mærkelige oplevelser mandag morgen i efterårsferien. Normalt er toget propfyldt og man kæmper lidt om pladsen, men ikke den dag. Jeg var ikke alene på toget, men næsten. Det ses ikke tydeligt på billedet, men vi var ikke mange. Den dag fik jeg tid til at læse morgennyhederne på telefonen i fred! Bemærk i øvrigt at billedet er taget den sidste gang min oprindelige gule trekant stadig kunne bruges – jeg savner den lidt, ikke mindst den lidt mere neutrale farve…

Tilbage til dagligdagen

Nu er ferien slut.

Det er nu ikke meget forskel jeg har kunne mærke, det lader til at det kun var dem i bil der holdt ferie, for det var de samme mennesker der var med toget.

Min morgen cykeltur er godt illustreret med dette billede:imageDer er åbenbart kun mig der skal drøne igennem Malling 07:20.

Hjemad kan jeg få lov at sidde og vente sammen med ungdommen der har fået fri fra skole.
Vi kan hurtigt blive enige om at vi savner lidt mere læ på de dage hvor det rusker og regner.
thumb_IMG_0994_1024

 

 

Uden cykel…

 

Cykel1

Det er lidt for bøvlet at have cyklen I bussen. I hvert fald når man tager bussen mellem 7.20 og 7.50 Der er for mange mennesker med, OG ikke alle busser har et afsnit hvor man kan lægge cyklen.

Jeg skulle sidde med cyklen mellem benene og rygsækken mere eller mindre oven på, derfor har billedet et lidt sjovt udsnit.

De sidste par dage, har jeg taget bussen og ladet cyklen stå I Malling, det er faktisk mere afslappende.

Jeg tror faktisk godt jeg kunne bruge bussen (uden cykel) I det daglige og dermed I fremtiden, I hvert fald nogle dage på en uge…

 

Tirsdag, uden cykel, og på vej ud af bussen – hvad er nu den af, der ligger sgu min cykel… Nåh nej, det er jo en anden farve, og den tilhører en “medpendler”

Cykel2

 

Et svært spørgsmål

Når jeg kommer rundt med mit orange lyn får jeg ofte stillet spørgsmålet; ”er den god at cykle på?”. Jeg plejer at svare at det kommer an på mange ting, og så går snakken lystigt om fordele ( f.eks. den er meget handy når man lige skal smutte rundt i byen og let, hurtig at klappe sammen), ulemper (der er kun et gear og det er ikke så praktisk i en ’bakket’ by som Århus ) og om projektet. Folk plejer også lige at få et visitkort med en opfordring til at læse bloggen om vores oplevelser med at skifte bilen ud med buskort og folde cykel.

Barnevognspendler

Nyt ord?

Her er en kort beskrivelse af hvor godt løbehjulet fungerer i kombination med fx en barnevogn.

Jeg smider løbehjulet ind under barnevognen og går, afleverer Albert og bruger løbehjulet til at komme hjem eller videre – hvor jeg nu skal hen. Det er fantastisk – slet ikke muligt med fx cykel.

Løbehjulet kan sagtens tage ujævne overflader, bare det er asfalteret/fliser, så gør det ikke noget det er lidt ujævnt. Det kilder dejligt i fødderne :)

Det er klart at det kun giver mening at medbringe løbehjul såfremt jeg stiller Albert + barnevogn et sted, fx ved hans mor. Jeg ser frem til at prøve at køre på løbehjulet med Albert bag på – jeg har en taske til at bære ham i, men jeg synes stadig han er lidt for lille, og han skal nok også have en hjelm på – ellers vil folk nidstirre mig og forbande mig langt væk, tror jeg… :)

DSC_0148

DSC_0150

DSC_0161

Æv, ferien er slut

Så er efterårsferien ved at være slut, og vi har nydt den med ture i svømmehallen, et smut til Silkeborg, og efterårs-arbejde i haven. Jeg har også fået testet løbehjulet af i regnvejr og dårligt underlag, og det giver altså ømme og kolde fødder. Men det gik.

Vi har besøgt familie i ferien, og de har bil… Derfor blev vi hentet og bragt – ren luksus. Men busser og tog blev brugt i starten af ferien, da vi skulle til Odder og senere til Århus. Flere af mine venner har spurgt til løbehjulet, og et par stykker overvejer at købe et af samme type (nogle kalder det et ‘hospitalsløbehjul’).

Der er en enkelt chauffør der kører bus 100 som ikke kan finde ud af at gasse op og bremse uden at folk i bussen vælter. Jeg tror simpelthen han gør det med vilje. Jeg påtalte det og fik at vide, at det ikke er første gang der bliver ‘klaget’ over ham. Mystisk opførsel. Hans hårde kørsel resulterede i at min dreng faldt tre gange og slog sig på sit løbehjul. Det er naturligvis en forudsætning for at man kan stole på og benytte offentlig transportløsninger, at de folk der fører bus og tog er trafiksikre. Og det er denne buschauffør så absolut ikke. Kører han bussen en anden gang jeg skal have mine børn med, så tager jeg den næste.

Jeg er begyndt at blive så vant til mit løbehjul at jeg bekymrer mig for, når projektet skal afsluttes. Hvad skal jeg så gøre? Købe et nyt løbehjul? Det bliver jeg nok nødt til, for det bliver svært at undvære.

Foldecykel i bilen

Jeg har ikke fået cyklet meget i denne – og sidste – uge. Efterårsferien blev tilbragt i Amsterdam, hvor Aarhus for øvrigt kan få masser af inspiration til hvordan en storby kan designes til cykelbrug!

Ugen inden havde jeg en del møder udenbys, hvilket gjorde at jeg benyttede bilen en del. Jeg medbragte foldecyklen i bilen en enkelt dag, da jeg ville bruge den til et møde i byen. Denne kombination giver den makimale fleksibilitet! Det er superfedt at have en cykel, når man er i byen. Og foldecyklen er let at putte i bagagerummet – og ja, folde ud og bruge!

Kontrasten oplevede jeg dagen efter, Bagagepladsen i bussen var optaget af en barnevogn, så jeg måtte sidde med cyklen sammenklappet, så den fyldte halvdelen af gangen til gene for mine medpassagerer.

IMG_3012

 

Superpendler uge 6 – feriestemning

Superpendler-humørstatus efter uge 6

uge6

    biking  bikingcaranicarani  carani 

I denne uge har der været feriestemning. Både i trafikken og på kontorerne. Faktisk har bustrafikken været så fin, at bussen har måttet holde pauser ved stoppestederne, for ikke at komme foran køreplanen. Men det betyder også, at bilkøerne har været ikke eksisterende, og så giver bilen altså væsentlig mindre transporttid end bussen (det gør den i forvejen – men busturen er på flere områder mere behagelig). Derfor er bilen også blevet valgt, ud fra den pragmatiske prioritering, at jeg så hellere vil bruge den sparede transportid på arbejdet og familien.

Det giver mig igen følelsen af, at det er svært at afveje de endelige fordele og ulemper ved at vælge den ene løsning frem for den anden. På den ene side går det hurtigere i bilen – under alle omstændigheder. Det er dog til tider frustrerende, når trafikken i centrum af Aarhus bryder helt sammen. Så er bussen det bedre alternativ. Både fordi det er muligt at nyde turen med en god roman, eller få kigget på noget arbejde. Og særligt de hyggelige cykelture er et plus. Det koster bare på tidskontoen både morgen og eftermiddage, og det kan ansvaret over for familien komme til at lide under.

Nu er der også en masse snak omkring konstruktionen af den fremtidige letbane, antallet af stoppesteder, og hvordan det skal hænge sammen med den øvrige kollektive trafik. Jeg tænker nogle gange på, om “de gamle” får tænkt ud af boksen og afprøvet de mere skøre ideer. Hvor er ‘lynbusserne’, der kan fræse fra Odder til Aarhus med kun 5 stop undervejs? Hvor man lige sender en SMS aftenen før, så man er sikker på en plads, og buskapaciteten løbende kan tilpasses. Ved overbooking får man så bare en SMS tilbage, at man kan få en plads på en bus 1/2 time senere næste morgen, men til gengæld så også med en rabat. I samme ombæring kunne man bestille et rundstykke og en kop kaffe, som kunne hentes ved påstigningsstedet. Eller dedikerede motorcykel- eller scooterbaner ved siden af den øvrige trafik, som ville fylde mindre. Der er fokus på biler, busser og cykler. Men hvad med de transportmidler der ligger i mellemkategorierne? Jeg må hellere tage forbehold og skrive, at jeg ikke skal vurdere sagligheden og anvendeligheden af sådanne løsninger. Men diskursen er primært: “stil bilen – tag bussen eller toget”. Jeg har – på smartmobilitet.dk ikke set en plakat der viser trafiksituationen, som den ville tage sig ud, hvis en flok bilister alle sammen skiftede over til at køre  motorcykel….

 

 

Frisk vind er der at finde ved vestkysten-især i efterårsperioden

Jeg har været så heldig at jeg  har haft efterårsferie. Jeg har bogstaveligt talt ikke lavet en skid, er kommer helt ned i gear, fået ladt batterierne op og nydt et sommerhus ophold ved vestkysten.

Jeg gik på efterårsferie efter dagvagt i søndag. Jeg skulle møde kl. 7, og det skal siges, at det offentlige transport, i weekenden, fra Odder til Århus er helt hen i vejret. Enten kunne jeg komme alt for tidligt, eller alt for sent på job. For første gang i flere uger måtte jeg ty til automobilen, selvom jeg ikke ønskede dette. Savnede den ekstra lille morgen lur, som jeg plejer at få i toget, mens jeg kørte på job….og ikke mindst cykelturen:-)

Frøken Moon tog jeg desværre ikke med på sommerhus opholdet….og dette fortrød jeg mange gange i løbet af de dage,  hvor vi var afsted. Kiosken lå 3 km. fra sommerhuset, det var lige lidt for langt til at skulle gå efter slik, rødvin, smøger og morgenbord, især når det var flere gange om dagen. I disse situationer manglede, og savnede jeg min lille Frøken Moon:-)

Jeg skal på konference i næste uge, i København og vil glæde mig til, at skulle vise Frøken Moon staden, samt køre på lidt større cykelstier:-)

Status uge 5 og 6

Uge 5 var ok på trods af efterårsvejret med regn.
To dage tog jeg bilen pga det tidsmæssigt aspekt – jeg havde ikke mulighed for at bruge ekstra tid på transport. Nød faktisk også turen i bil gennem skoven hvor jeg blev opdateret på efterårets smukke farver :-)

Uge 6 er efterårsferie og jeg holder fri.
Jeg ikke brugt hverken cykel eller bus/tog. Måske jeg tager toget til Aarhus senere i dag for at gøre et par ærinder. Tog også toget med børnene forleden weekend hvor vi skulle ærinder i Aarhus. Det var i sig selv en oplevelse for børnene og også helt fint for mig. Slap for at finde p-plads og betale p-afgift, og det tidsmæssigt aspekt med ekstra transport- og ventetid gjorde mig knap så meget, fordi vi havde fri / ikke skulle nå noget og tilbragte “familietid” sammen.

Overordnet status (stadig det samme):
Minusser: ventetid, for få afgange, øget transport tid uden at kunne vinge motion af, bøvlet med plads til cykler især i bussen, bøvlet med fastgørelses muligheder især i bussen.
Plusser: mærker vejr og vind i kinderne, hyggeligt og lærerigt at cykle med børn til skole, lettere at gøre små-ærinder i byen på vej til toget, dejligt at kunne låne bilen ud til naboen og gøre deres dag lettere, fri for at stille p-skive hver anden time når jeg er på job, dejligt med fri-tid i toget når det en sjælden gang lykkes at få fastgjort cyklen så jeg er fri for at sidde at holde ved den.

God weekend til alle!

min efterårsferie

Min efterårsferie, har de første par dage stået på arbejde, så der blev cykel og buskort luftet igen, manden er kommet hjem. Jeg fik også udleveret et par visitkort.

Bilen er begyndt at lyse af mig når jeg kører for korte ture. Derfor bliver små turene i Malling for det mest kørt på min almindelige cykel, det er nu mere effektivt og alt andet lige også mere behageligt end mit orange lyn.

Men hvis lufteturen med hunden skal gå lidt hurtigt så er lynet bedst.

Nu uden cykel…

Så prøvede jeg også at tage bussen (uden cykel) i en periode, hvor mange holder ferie. Det betyder at busserne kører stort set uden forsinkelser. Mit håb var at jeg så kunne minimere ventetiden ved mit busskifte – det kunne jeg ikke. Da 103’eren ankom til Skåde, holdt 6A’eren ved stoppestedet – suuuk.

Det var nu alligevel dejligt at rejse uden cykel i bussen, og når vejret er fint, går det.

Jeg prøvede også at tage bussen uden for arbejdstiden. Jeg tog bussen til en sammenkomst i Vejlby i weekenden. Jeg tog cyklen med – det var faktisk en stor fordel, da der var et godt stykke vej fra stoppestedet og til fest adressen – så deet…

Efterårsferie

Cyklen og toget bliver stadig kun brugt til og fra arbejde i denne uge, dog har jeg sneget mig en bustur til storbyen for at slippe for p-afgift.

Jeg tog dette billede mandag morgen i toget, og det bekræftede mig i at foldecykler er fremtiden. :)
IMG_0917
Jeg kunne sidde i ro og mag med mit foldede orange lyn, mens disse stakkels mennesker skulle rive og flå i deres cykler hver gang én ny cykel kom med, for at stakke dem efter hvornår de skulle af igen.

Jeg kæmper en daglig kamp med mine vaner, det kan være at jeg skal pille min bilnøgle ud af nøglebundtet så jeg ikke bliver fristet når jeg skal låse min fordør.

Jeg må indrømme at jeg også kæmper lidt med min cykel.
Jeg er er nok en anelse for stor i forhold til hvem cykelen er designet til – dette resulterer i at jeg ikke kan strække mine ben ud når jeg cykler, og det giver tilgengæld nogle meget ømme knæer.

Efterårsferie

I efterårsferien er det skønt at kunne tage bus og tog i stedet for at være afhængig af bilen. Vi kommer mere ud i naturen, får mere frisk luft og bevæger os mere end ellers, og jeg har tabt mig!

Det er mere besværligt med vores yngste dreng, som ikke kan følge med i barnevogn ved siden af. På den måde giver det os lidt forskelligt tempo, og det er vi nødt til at vende os til, lære at følges ad – og det giver også anledning til mere tid sammen.

Det er også begyndt at blive koldt, hvilket kan mærkes især om morgenen. Derfor er det nødvendigt at have en god hue/vindstopper, evt. en buff (kan anbefale dem i uld!) til at varme om halsen og noget svedfordelende cykeltøj, handsker/vanter osv.

Pendlerkortet og løbehjulet bliver så absolut brugt i ferien og i fritiden – ikke kun til og fra arbejde. Løbehjulet er perfekt når vi alle skal afsted, så kan tempoet afpasses, og hvis den ældste vil have mere fart på eller vi deler os op, så kan løbehjulet anvendes her. Jeg er også begyndt nogle gange at bruge min cykel, hvis jeg skal tage lidt længere ture. Løbehjulet er godt til de kortere distancer og i godt vejr og med plant/glat underlag. Til de lidt længere ture, og til mere ujævnt underlag, er cyklen bedre. Også i dårligt vejr kan det være rart at komme lidt længere op over asfalten, så man ikke bare pjasker rundt i vandet og får kolde fødder.

Ferietid??? Hvad er det…?

Det kan godt være, der er mange som har ferie, men jeg er ikke en af dem. Jeg er dog heldig at have et par fridage tirsdag og onsdag her i efterårsferien, men derefter står den på 7 dages bevogtningsopgave i København, så jeg får altså ikke brugt mine rulleskøjter som transport til arbejde i 14 dage.

Jeg bruger dog rulleskøjterne ud over arbejdstransport. Når min søn tager en tur på sin løbecykel, så ruller jeg med ved siden af.

WP_20151012_17_34_39_Pro

det var en kort og trist fornøjelse

WP_20151012_17_34_39_Pro WP_20151012_17_34_55_Pro

afsted det gik i morges. Første tur efter en uge på ’sygebænken’, flinke folk i toget, dejligt vejr og alt godt.

hjemturen var dog alt andet end god. Det startede med at jeg ikke nåede toget og derefter gik alt galt.

som i kan se af billedet er kuglen i samling hoppet ud og jeg kan ikke selv ordne. Derfor går der nok endnu et par dage inden jeg kommer ud på trekanten.

er der nogen der ved hvordan jeg klarer problemet???

græsenke

Kan godt mærke jeg har været græsenke i denne uge. Med ekstra arbejde på både hjemmefronten og arbejde og gå ture med hunden, er det blevet til for lidt pendling med bussen/cyklen. Har dog fået udleveret et par vicitkort her og der.

En dag kom jeg afsted på cykel/bus, på hjemturen mødte jeg 2 parkeringsvagter, havde lige et spørgsmål ang. parkering ved hjørner som jeg fik svar på. Vi fik også en snak om projektet, de havde godt set cyklerne da de stod på kontoret.

I dag tog jeg foldecyklen da jeg skulle lufte hun og i brugsen. Den kan også bruges til hundeluftning, idet den ikke er så høj, virker det fint for mig. Fik igen en snak med en familie der var ude at gå de havde godt hørt om dem der skulle cykle på el-cykel et år men ikke om os.

 

Pendlerstatus uge 5 – Slapt

Superpendler-humørstatus efter uge 5

Humøruge5

 carani  carani biking  biking  carani 

 Denne uge har fået overskriften slapt. Der er kun blevet pendlet med offentlig transport to ud af fem dage. Det lever ikke helt op til målene for projektet. Men relevant er jo spørgsmålet hvorfor?

To af dagene var grundet aflevering af børn i institution. Det har jeg jo gjort til en fast undskyldning for at tage bilen (det kan være der skal arbejdes lidt med den i den kommende uge).

Efterfølgende var der to “gode” dage i bussen, som det egentligt var helt rart at komme tilbage i. Jeg synes i hvert fald nu, at jeg allerede har stor fornøjelse af, bare at kunne læne mig tilbage i sædet, og ikke skulle bekymre mig om bilkøer. Og det fik jeg da i den grad bekræftet fredag morgen, hvor jeg ‘bekvemmelighedspendlede’ i bilen, fordi jeg var for slap. Det var spild af tid på vejen. Den sædvanlige rute omkring stadion og ad Ringgaden var fuldstændig lukket ned. Et forsøg på at køre ad Frederiks Alle i centrum hjalp heller ikke. Så det blev en tur i morgentrafikken, der var meget lang. Og jeg fortrød mange gange undervejs, at jeg ikke havde taget bussen.

På siden http://www.smartmobilitet.dk/ vises der lige nu et billede af netop Frederiks Alle, som den ser ud i tre situationer. Med biler, bus eller cykler. Og billedet taler jo fuldstændig for sig selv, og siger næsten: “vil du frem på arbejde – eller ej”. Når man holder i den der bilkø, og ser netop det billede for sig, så er det et sikkert kald på bussen eller cyklen.

Det billede vil jeg forsøge at sætte op for mit indre blik den kommende uge, når jeg skal beslutte mig for den ene eller anden løsning.

 

 

 

 

Sukkermaden der var urineret på

Så er jeg tilbage på bloggen igen, efter en uges fravær. Den forgange uge har været præget af et par fridage, to dages internat, dårligt vejr og en buscheffør der var på grænsen til at eksplodere.

Ugen startede ud med fridag, dejligt, blev efterfulgt af en aftenvagt tirsdag, hvor jeg tog lidt før fri fra job for at kunne nå bussen hjem. Havde ikke lige tjekket vejret, hjemmefra, så måtte cykle i stiv modvind imens regnen bare stod ned i lår fede stråler:-( okey, første dag/gang i projektet, hvor jeg kom plask våd hjem, det  kunne jeg godt overkomme, men kunne godt bruge en varm bus, og en rar buscheffør. Bussen ,der skulle køre Frøken Moon og jeg selv hjem,  var varmet op, men buschefføren var bestemt ikke rar. Han ville for det første ikke lade Frøken Moon komme med, så ændrede han mening og ville have hende i bagagerummet, for dernæst at forlange, at jeg skulle betale 20 kr. for hendes turen. “nej det skal skal jeg ikke” sagde jeg med et smil på læben. Hertil svarede chefføren med vredladen “og hvorfor skulle du så ikke det!!” Jeg forsøgte at forklare ham om projektet, og de klare aftaler herom, især at frøken Moon var gratis fragt. Han tøvede lidt, mumlede noget helt uforståeligt og valgte efter er par min. at lade hende “slippe” imens han sagde “jeg gider bestemt ikke diskuterer dette med Dig i aften” hvorefter han signalerede, ved viften ud i luften, at jeg kunne sætte mig. Hold kæft en opførsel. I ren protest, over den dårlige behandling, valgte jeg at stige af bassen ved banegården, for dernæst at tage toget hjem…..dette tog 15 min. længere tid. På vej ud havde jeg mest lyst til at spørge chefføren om, hvem der havde urineret på hans sukkermad idag.

Igår torsdag var jeg nede ved BMI/Egelund hallen for at hente visitkort. Der var fødselsdags/afslutnings fest for pige fodbold holdene. Efter at have ventet i 45 min. på, at en af cafe medarbejderne, der skulle give mig visitkortene, skulle være færdig med at varte pigerne (fra fodbold holdene ) op, gik jeg. Jeg har ikke fået dem endnu, så har, af gode grunde, ikke kunne dele disse ud til medpassagererne:-( men jeg har fået talt en del med nogle mennesker, under turene, givet en masse reklame samt information.

I næste uge har jeg efterårsferie, derfor ingen pendling eller ture på Frøken Moon:-(

ses i uge 43

Dårlig samvittighed

Åhh, det er da alligevel utroligt hvor lidt der skulle til før end at jeg lod cyklen stå frem for bilen.

Den nemme udvej
Den nemme udvej

Tanken om at trille til stationen og videre til arbejde i regnvejr har virkelig været svær for mig at takle.
Det er kun blevet til en enkelt dag på cykel i denne uge, og jeg er faktisk lidt skuffet over mig selv.

Forhåbentligt så vinder fornuften næste uge, og jeg kommer tilbage på sadlen.

Nattevagter

Uge 41 står i nattevagternes tegn. Jeg møder 23-07 mandag til og med søndag! Der er ingen tvivl om, at bilen vinder over bussen i denne uge!

Tanken om at skulle tage bus eller tog hjem efter en nattevagt, hvor det eneste jeg kan tænke på er at komme i seng, er ikke til at klare! Derfor ligger pendlerkortet hjemme på køkkenbordet og jeg sidder bag rattet i denne uge.

I uge 42 og et par dage ind i uge 43 arbejder jeg i Kbh. og kan af gode grunde heller ikke benytte mig at tog eller bus!

vender stærkt tilbage i uge 44!

Jubii…. Snart ferie

Jeg må indrømme at dette vejrskifte gør til, at jeg glæder mig endnu mere til ferie. Bilen har lokket i denne uge, men jeg har holdt mig på måtten og taget cirkuscyklen ?. Jeg savner helt vildt meget et gear. At bo i Århus med et bakket terræn – små hjul og intet gear er en udfordring.
God dag til jer alle derude. Jeg vender tilbage i uge 43?. / Elsebeth

Dårlig undskyldning?

Så måtte selv den mest inkarnerede og trofaste pendler melde fra. For cirka to uger siden slog jeg hånden, hvilket i sig selv ikke var noget (man er vel en rigtig mand). Men jeg skulle nok have bidt stoltheden i  mig og taget på skadestuen, for jeg måtte i denne uge ned og få fikset en syning – surt show.

Udfordringen for pendleren: hvad gør man i regnvejr når man ikke kan tage en hanske på og forbindingen ikke må blive våd. Man finde da selvfølgelig bare en frostpose, men straks kommer den næste udfordring – for hånden skal holdes i ro, hvilket ikke er nemt da man jo både skal styre og bremse med den dårlige hånd.

Så i denne uge måtte jeg slippe styret og gribe rattet. At dømme efter vejret var det måske alligevel ikke så skidt med den dumme skade. God vind til alle som kæmper på cyklerne. Jeg melder mig tilbage under fanerne på mandag igen. Til den tid er det efterårsferie og jeg har lovet at tage nogle fridage, så helt slem bliver det nok ikke.

 

Nu starter udfordringerne

Hejsa

Efter en uge med rejseaktivitet er jeg tilbage I offentlig transport

Nu hvor halvdelen af ugen er gået, og vejret er helt af Pommeren til må jeg sige, at det rigtig strammer til.

Men jeg tog en beslutning I morges, efter at have kigget længselsfuldt på bilen. Lod cyklen stå. Hev paraplyen ud af skabet og tog bussen uden cykel.

Det gik faktisk meget godt – MEN…

Hvis man skal skifte transportmiddel undervejs, som jeg, så går det simpelthen ikke på sådanne dage – f.eks. 6A’eren kører simpelthen ikke ofte nok I tiden mellem 7 og 8.30 til at det bliver et reelt alternativ for mig I fremtiden.

Hvis jeg tager bilen klokken 7.23 så vil jeg være på arbejde klokken 7.45 (med de Nye tiltag på Oddervej) – altså 23 minutter, vel at mærke I tørvejr.

Jeg gik hjemmefra 7.15, tog bussen 7.23. Var planmæssigt I Skåde 7.39. Derefter ventede jeg I 15 minutter på 6A’eren som altid er forsinket om morgenen og var på arbejdet kl. 8.05 . Altså en total på 50 minutter.

Hilsen

Jørgen

 

 

Farvel og tak…

Jeg har valgt at trække mig fra projektet.

Hovedårsagen til at det gik galt var den ekstra rejsetid samt planlægningen.
Når jeg fx møder på en 15-23 vagt og får overarbejde til kl. 01 (hvilket desværre ikke er usædvanligt) er der ingen muligheder for off. transport.
Bare det at vide det, gør at det stresser mig.

Desuden har vi en lille søn, og friheden ved at sætte sig i bilen eller på 45 knallert og komme hjem med det samme gør, at jeg fravælger bus/tog.

Jeg vil savne, at kunne sidde om morgen i bussen/toget og slappe af, mens jeg kommer afsted.

Jeg kunne også sagtens se mig selv som pendler, bare ikke som mine personlige forhold og arbejdstider er pt.

Friheden ved selv at bestemme, hvornår jeg kan komme hjem sejrer dog denne gang.

God fornøjelse til jer andre.

– Martin

Status uge 3

Dejligt vejr i sidste uge – dejlig pendler uge!
Ingen sene arbejdsdage – ingen karambolage med sparsomme afgangstider.
Eneste minus – overfyldte busser, toget er langt at foretrække.
Overraskelse ved ny vane: kan næppe kalde den nye måde at transportere mig på, for en vane – til det, er det endnu for uvant. Det der overrasker mig mest er faktisk hvor svært det er, at omlægge nye vaner. Troede jeg ville være meget mere positiv over den nye transportfacon. Jeg er ikke decideret negativ, men jeg er (desværre) også blevet bekræftet i nogle af alle bilens goder. Fleksibiliteten og samlet set mindre transporttid bedst af alle.
God pendler uge til alle!
Mvh Louise

Bus eller tog?

I ugen der er gået har cyklen ikke været i brug. Jeg har svært ved at se fordelene ved at bruge den når jeg kører med bussen, som jeg kan gå til på 5 min. Jeg overvejer lidt at tage toget de næste par uger, da jeg har noget længere til toget og så synes jeg også at det er en mere komfortabel rejseform. Jeg klagede lidt over trafikken i midtbyen om eftermiddagen, men det betyder faktisk at jeg kommer så sent hjem at jeg slipper for at købe ind og lave mad, og det er ret fedt!

I ugen der et gået har jeg ikke haft cyklen i brug pga. den korte tur til bussen. Derfor overvejer jeg at tage toget det næste stykke tid, for at få den brugt noget mere, da jeg har et længere stykke vej til stationen. Og så finder jeg også turen med toget mere komfortabel. I sidste uge klagede jeg lidt over at trafikken i midtbyen, det minus er faktisk næsten blevet til plus, da det gør at jeg slipper for indkøb og ofte madlavningen

El cykel, almindelig cykel

Havde aftalt med cykelbibliotekets medarbejder, at jeg skulle låne en letvægts cykel efter el-cyklen for at holde de 2 cykler op i mod hinanden mens følelsen af el-cykel stadig var i kroppen. Vi stod ved containeren og løftede cykler og kom frem til at min egen cykel kun vejede lidt mere end deres. Næste dag fik min cykel og jeg et lift, i bil, af min gamle fader til byen. Så turen hjem fra arbejde blev på min egen cykel. Tidsmæssigt tog turen kun lidt længe tid en med el-cyklen. Men turen var noget mere anstrængende, idet der ingen hjælp var fra en motor op ad bakken, så var noget svedig og træt da jeg nåede hjem. Til gengæld skulle jeg ikke trække motoren og den 26 kg. tunge cykel når jeg syntes det gik for langsomt, ned af bakken. Det var en god tur med god vind og vejr, og da jeg var nået hjem kunne jeg med god samvittighed sige jeg havde fået dagens motion. Jeg kunne godt finde på at tage turen igen, men skal jo lige have min cykel og jeg selv til byen først, for jeg vil ikke kunne magte at cykle på almindelig cykel begge veje hvis jeg også skal have overskud og energi til mit arbejde.

Min konklusion på nuværende tidspunkt må være at hvis jeg skal have ændret mine vaner med hensyn til transport til og fra arbejde skal jeg nok over på en almindelig cykel. Det vil være ok for mig at bruge mere tid på transport, hvis jeg kan få min cykel med i bussen uden en masse bøvl og ekstra udgifter, og så cykle hjem. Hvis det ikke kan lade sig gøre er alternativet en el-cykel så jeg kan cykle begge veje, den koster omkring 16.000 – 20.000 dkk. Det er en stor investering, så det tror jeg ikke på.

Men projektet er ikke slut endnu så lad os se hvad tiden bringer.

 

Hvad nu hvis …

transportselskaberne opfattede sig selv som selskaber, der leverede oplevelser fremfor selskaber der  lever af at transportere folk. Blot en tanke!

Så kunne det være at de kom op med noget fedt – nogen gode idéer – , der gjorde, at det ikke betød noget for mig, at bussen tager 10 min længere tid end når jeg cykler på arbejde, 20 min længere end når jeg tager bilen!

De kunne derforuden lade sig inspirere af hvordan man gør i Stuttgart ! Så havde man da løst problemet med plads til cyklen

lg_bike-carrying-train

Pendlerstatus uge 4 – tilbage igen

Superpendler-humørstatus efter uge 4

Humoruge4

Overordnet set en uge med lidt bil og lidt mere cykel/bus. fordelt ca. således over ugens dage:

carani  carani biking  biking  biking

Efter at sidste uge afsluttedes i ‘nedtrykt pendlertilstand’ så var humøret noget bedre i denne uge 4. Dog startede ugen med et par dage i bil, men så besluttede jeg, at det var nødvendigt at forsøge at holde ved, og tage en lille kamp for at få næsen tilbage i sporet.

Og det var faktisk en rar fornemmelse. Og rart bare at kunne sætte sig i bussen, lytte til noget radio, og stirre uforpligtigende ud ad vinduet. Det boostede humøret, og følelsen af at komme frem ladet op af den lille cykeltur var god. Jeg går jo trods alt ellers lige fra at have ligget på min ryg i sengen i 7-8 timer, sætte mig i bilen, for igen at sætte mig på en kontorstol – alt sammen noget der peger i retningen af, at jeg godt kan trække op til tre år af min forventede levetid. Alternativet er nu at ligge i sengen i 7-8 timer, tage en kort cykeltur, sætte mig i bussen, tage en lidt længere cykeltur, og stå op ved mit skrivebord på arbejdet det meste af dagen. Og den anden vej rundt, at komme hjem og ind af døren med mere energi, end bilkøen på Oddervej nogensinde kan tilbyde mig.

Til tider er løsningen dog upraktisk, når man skal aflevere. Som billet herunder viser, så kræver det, at der er styr på påspændingssystemerne.

grej

 

Vanen vandt

Jeg har altså svært ved, at tage mig sammen til at få cyklen med i toget hver dag, da jeg har ca. 3 min på gåben fra toget til kontoret. Når jeg læser de mange dejlige indslag, får jeg det helt skidt. Hvor langt har I andre? Jeg overvejer hvor langt der skal være for at det giver mening.

Til gengæld fik jeg den taget med en dag, hvor jeg havde møder i byen og jeg susende rundt som et grønt lyn. Det var både nemmere, hurtigere og rarere end bilen…

Alternativ transport og børn

Vores børn har været vandt til at køre i bil ofte, men ikke dagligt. Vores ældste dreng på snart 4 går i børnehave tæt på hvor vi bor, og han cykler som regel eller bruger løbehjul til og fra børnehaven. Ved længere ture, besøg og udflugter har vi brugt bilen. I dagligdagen fylder det derfor ikke meget for ham, at vi nu har skiftet bilen ud med cykler, periodekort og løbehjul. I weekender, hvor vi fx tager i svømmehallen eller hvad det nu må være, bruger vi nu bus+løbehjul, i stedet for bil. Det har på ingen måde givet årsag til problemer mht. Vires ældste søn, som bare synes det er meget sjovere at bruge fx løbehjul og køre i bus, end at sidde stille og passiv i en bil. Det giver også anledning til en helt anden måde at være sammen på under transporten, og vi kan snakke, læse og lave forskellige ting. Det er dejligt ikke at skulle koncentrere sig om at køre, holde øje med benzinpriser osv., og turene får en helt anden kvalitet.

Det betyder også at vores søn begynder at forholde sig mere kritisk til personbiltrafikken. Han ved jo at han er en “blød trafikant”, og kan ikke forstå hvorfor alle kører rundt hver for sig, når det er meget federe at cykle, løbe på løbehjul eller køre i bus/tog.

Et par af mine bekendte har følt sig direkte provokerede af at jeg har afskaffet bilen og satser på kollektiv transport + løbehjul. De synes det er noget pjat. Flere andre synes modsat det er en god idé, og siger at de selv ville gøre det samme, men at de ikke som jeg har haft en konkret anledning til at gøre det (pendlerprojektet). Jeg ved ikke om det er undskyldninger eller om der er noget om snakken. Der skal nok for de flestes vedkommende et eller andet til, før man frivilligt bryder med den komfort og konformitet, der ligger i at eje og bruge bil.

Mht. vores mindste barn, som er ca. 8 måneder, så synes jeg faktisk også det er meget, meget lettere at komme frem og tilbage med fx tog og barnevogn (og evt. Løbehjul) end at skulle ind og ud af bilen med et lille barn, klipse fast i autostol, slå barnevogn sammen/skille den ad og samle den igen, finde parkering osv. Her går det meget lettere med bus og tog, og man er langt mere mobil, fri og kan bare trille fremfor at pakke ned og ind og ud. Det er langt mindre stressende for mig.

I min dagligdag synes jeg virkelig det giver et helt andet nærvær og en anden kvalitet at være fri af bilen og mere til stede under selve transporten. Transporttiden kan bruges på og sammen med børnene på en helt anden måde, end når man kører bil.

Nu har vi været heldige med vejret, og jeg er fortsat forbeholden hvad angår de kommende, mere kolde måneder, også ift. at komme frem og tilbage med bus og tog. Der bliver ventetiden en anden, tænker jeg. Men der er jo ikke noget der hedder dårligt vejr, som de siger…

Det har været en kort pendler uge, både pga. at jeg ikke har været på job hver dag, men også fordi, at jeg missede toget i onsdag morgen, så måtte tage bilen. Under denne køretur blev jeg endnu engang gjort opmærksom på, hvor dejligt pendlerverdenen er. Den nye vane med, at jeg kan slappe af i toget, og samtidig få lidt motion, i form af 1 1/2 km cyklen fra station til job, det er så fedt. I’m love it!!!!

familien er begyndt at være mere interesseret i, hvordan de kunne bruge det offentlig til og fra arbejdet, i en kombi. med tog/bus og samme type cykel som Frøken Moon:-) Jeg tænker at projektet vil sprede sig som ringe i vand, der vil være flere der vil benytte sig af denne mulighed, for både økonomisk og tids besparelse. Vi skal bare have budskabet mere ud!!!

 

Mit nye liv med el Cyklen

Må indrømme jeg har svigtet mit orange lyn og bussen. Men har spekuleret meget.

Min rejsetid til arbejde og hjem er blevet fordoblet, så i stedt for at bruge 1 time i alt om dagen bruger jeg nu mindst 2 timer. Mit formål med projektet var også at få noget mere motion til hverdag, og på denne måde kombinere det med transporttiden. Men det bliver til for lidt.

I foråret har jeg prøvet at cykle hjem et par gange, og turen på cykel tager ca. 1 time. Det er det samme som min hjemtur med foldecykel og bus tager. Jeg har ikke prøvet at cykle på arbejde, for jeg ønsker ikke at møde på arbejde svedig og træt. Men med hjælp fra en motor tænkte jeg at det kunne være ok, derfor har jeg udnyttet cykelbiblioteket, og lånt en el-cykel.

Jeg må tilstå jeg er begejstret for el-cyklen. Rejsetiden blev ikke synderligt forlænget i forhold til bus/foldecykel, og jeg fik masser af motion uden at blive alt for træt. Det var dejligt fleksibelt i forhold til om jeg lige kom afsted til det rette klokkeslæt. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at når det bliver mørkt og der er meget regn/vind så vil jeg ikke have mod på at cykle begge veje. Jeg har flere gange ønsket at cykle hjem fra arbejde, men er gået i stå. Det kræver for meget planlægning, for så skal cyklen med på bilen dagen før, så den står på arbejdet til næste dag når jeg skal hjem. Så mit største ønske for min transport/motions situation ville være at det var meget lettere at få en almindelig cykel med bussen og det var gratis eller meget billigt. Hvis det er for dyrt bliver det heller ikke til noget. Jeg tror at der ville være flere der ville tage cykel med og cykle hjem når arbejdsdagen er ovre for det er fleksibelt lige som bilen, men ved cyklen vil man kunne ’vinge’ af ved dagens motion. Men det skal være gratis/billigt og let at have cyklen med.

Har aldrig drømt om at jeg skulle cykle til og fra arbejde 4 dage i træk. Det virker. 

 

 

Lidt skulkeri

Ja, det skulle så blive ugen, hvor min ellers nye vane og det mega gode vejr skulle være nok til at se det gule lyn på veje i busser og toge…… Men nej. Jeg har to dage hvor jeg i denne uge er på uddannelse ude i den anden ende af Århus og med sent fri – hvor jeg bare ikke kunne få mit privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen….. Ærgerligt men måske også en del af projektet, hvor der lige er dage, hvor man kommer til kort.
Generelt synes jeg, der er ved at ske forandringer rent transportmæssigt i mit område, men det skyldes ikke min cykel, tænker jeg, men også et fokus fra skolen der har arrangeret gåbusser til skolebørn og ellers bakker skolen op om at så mange børn som muligt cykler i skole. Cykelbiblioteket er, tænker jeg, er en succes. Der er mange der ved, de er der og min genbo har også fået mod på at afprøve forskellige transportmuligheder – elcykel. Derudover er der mange som har kommentarer til cyklen, når man er på farten, hvorfor visitkort er en god ide? god aften til alle

Omgivelserne

Nu er man ved at være godt vænnet til at være superpendler.

Ud over forandringen som jeg selv mærker i form af øget velvære, så sker der også forandringer omkring mig.

Jeg tager min cykel med ind på mit kontor hver dag, så det kan ikke andet end a vække opsigt, og det er først nu her at opmærksomheden omkring “mit” projekt er ved at lægge sig.

Der er flere der har udtalt “Hvis DU kan, så kan jeg også!”

Det har betydet at ihvertfald 2 af mine kolleger er begyndt med tog, dog uden cykel, og et par af dem der bor tættere på har skiftet bil ud med cykel.

Det er fedt at mærke opmærksomheden, og det motivere ihvertfald mig til at fortsætte.

Tirsdag morgen kl. 540

Vækkeuret ringer… Der står 0540 på telefonen… Efter en fridag mandag føles tirsdag pludselig som en mandag – gaaaab…

Nå, hurtigt op, tøj på, havregryn, tandbørstning og afsted på mit noget særprægede transportmiddel – foldecyklen.

Vi skal nå bussen kl. 620.

Bussen er der til tiden, og efter 25 minutters hvil i bussen hopper jeg kl. 0645 af på Banegårdspladsen.

3 minutters cykeltur, og jeg er fremme på job.

Et hurtigt bad, og arbejdsdagen kan begynde.

En standard dag for en “forsøgs-pendler”.

Det’ sgu da småkoldt…

… så tidligt om morgenen!

Det ville ikke gøre mig noget, hvis de satte varme på i bussen?

I morgen skal jeg møde på job i Århus C allerede kl. 6.00. Jf. Rejseplanen kan jeg nå det, men det er ikke lysten der præger mig!

God dag til alle!

Solen er ved at stå op over Århus Havn, set fra buslinje 100.
Solen er ved at stå op over Århus Havn, set fra buslinje 100.

En tur til KBH

?Ville det være nemmere at tage cyklen med i toget til København, og så cykle rundt i byen i stedet for taxa?Tur til KBH

Jeg var lige ved at droppe det, men jeg tog alligevel cyklen med til sidst. God beslutning for det fungerede bare!? Cyklen lå perfekt oppe på hylden til bagagen – og da jeg nåede nåede storstaden, kom jeg let og hurtigt rundt i byen.?⌚️

/ Morten

Mig og min cykel

Når dem på 12 år kikker imponeret efter ‘en, når man kommer rullende på sådan et ?”ride” af en kjøenhavnercykel, så ved man at det her projekt kan blive stort!

Jeg arbejder inde i midtbyen, og for mig og min nye ven er det super nemt og hurtigt at komme rundt i byen. Med min nye cykel når jeg lige bussen en gang før end bussen senere, og det er bare en umega god følelse.

/Morten

Besparelser kan vi alle lide

Billedet skal illustrerer den tid jeg brugte på at komme fra Risskov, Vestre strand Allé - Malling station i fredags, i eftermiddagstimerne.  Normalt ville jeg have brugt 1 times tid på denne strækning, i egen bil. Ja 19 min. lyder ikke af meget, men, men, men, i vores (Superpendlerne) verden er det meget, og en stor forskel. Nyder de "stille" stunder i toget, hvor jeg kan læne mig tilbage, slappe af, høre musik, tage imod invitation til samtale med de andre passager (vedr. min smukke Frøken Moon) eller bare sidde og kigge ud af vinduet og nyde udsigten af det smukke efterårsvejr, på både godt og ondt.  Det er positivt at pendle
Billedet skal illustrerer den tid jeg brugte på at komme fra Risskov, Vestre strand Allé – Malling station i fredags, i eftermiddagstimerne.
Normalt ville jeg have brugt 1 times tid på denne strækning, i egen bil. Ja 19 min. lyder ikke af meget, men, men, men, i vores (Superpendlerne) verden er det meget, og en stor forskel. Nyder de “stille” stunder i toget, hvor jeg kan læne mig tilbage, slappe af, høre musik, tage imod invitation til samtale med de andre passager (vedr. min smukke Frøken Moon) eller bare sidde og kigge ud af vinduet og nyde udsigten af det smukke efterårsvejr, på både godt og ondt.
Det er positivt at pendle

Status uge 2

Lange og sene arbejdsdage i kombination med få og ufleksible afgangstider om aftenen har gjort at cyklen har stået i skuret flere af dagene i den forgangne uge… Det blev simpelthen for tidskrævende med offentlig transport når jeg i forvejen skulle være meget fraværende i familien pga arbejde. Håber fortsat på flere jævnt fordelte afgange om aftenen!
Men jeg savnede faktisk stille-stunden i toget og den lille snip friske luft.
Nu er jeg klar igen og sikke et fantastisk vejr at cykle i idag :-)image

hverdagens glæder…

Det er helt klart blevet hverdag. Jeg er stadig glad for min lille morgentur og den friskhed det bringer med sig, men det er sjovt nok ikke længere noget jeg tænker meget over. Tilsyneladende falder omgivelsernes interesse også i takt med at de ser os pendlere i toget, så hvad skal man egentlig skrive om hvis det ikke skal blive en gentagelse?

Så – istedet for at skrive om cykeltur, folde teknikker, udfordringer i toget og glæden ved al den friske luft og motionen vil fokus i de næste blogs blive om noget helt andet som selvfølgelig er i tråd med pendleriet.

Mit næste indlæg (jeg skal lige gennemtænke det først) vil handle om hvorfor jeg egentlig mener at cyklen er en god ting når man bruger det kollektive trafik tilbud. Uden at afsløre for meget kommer det nok mest af alt til at handle om Midttrafiks evne til at ramme brugernes behov. Inden jeg uploader indlægget vil jeg gerne på forhånd takke for periodekortet.

Vi høres ved i næste uge…

 

PS: jeg fandt i fredags endnu en rigtig god grund til at være glad for cyklen. For første gang nogen sinde på min nuværende arbejdsplads deltog jeg uden nogen restriktioner i vores fredagsbar. Det kunne nemt blive en tradition!

Ugen som pendler

Min uge har været præget af skiftende arbejdstider og dårlige undskyldninger.
Det er blevet til 3 dage på cykel/bus.
Ugens optur er at få frisk luft og vågne ordenligt op.
Ugens nedtur er forsinkelser på busserne.
Jeg har 2 ud af de 3 dage måtte vente 15 minutter ekstra på bussen. Temmelig irriterende, når man bare vil hjem

.image

Status uge 2

Endnu en pendleruge er overstået og jeg må sige at især eftermiddagstrafikken i Aarhus har været en stor udfordring. Jeg kører med bus A3 fra Brabrand til Banegårdspladsen hvorfra jeg skifter til bus 100. Turen ind igennem centrum fra Vesterbro Torv til Banegårdspladsen tager ca.30 minutter og det er lidt anstrengende efter en lang arbejdsdag. Men ellers har været rimelig mildt og godt og det er et stort plus.

Mildt efterårsvejr er godt for en superpendler
Mildt efterårsvejr er godt for en superpendler
image
Synes at jeg ufrivilligt har opholdt mig lige rigelig lang tid på Park Allé i denne uge.

Pendlerstatus uge 3 – sløjt

Superpendler-humørstatus efter uge 3

Pendlerstatusuge3

Endnu en superpendleruge. Denne har fået overskriften ’sløjt’. Både fordi vi har været syge, men også fordi der kun er blevet superpendler to ud af ugens fem arbejdsdage. Som kurven ovenfor viser er humøret dalende, og ligger og svinger lidt omkring at være ‘leverpostej’. Er den berygtede nyhedsværdi allerede forsvundet? Er der ikke flere eventyr?

biking Superpendling dag 8:

Er troligt racet imod stoppestedet. Mandag skal startes med en ordentlig portion pendling. Men hvad er det?!? Sirener…. jeps. En ulykke på Oddervej forsinker bussen en hel del. Men den kommer. Men i stedet for 07:41 kommer den 07:53. Jeg vil dog ikke lade mig slå ud.

Jeg bliver dog lidt slået ud, da jeg finder ud af, at den bus jeg sidder i, viser sig at være den den, som kører gangen før præcis den bus jeg ventede på. Hvordan opdager jeg det? Jo – ved at vi, i stedet for at ende ved Aarhus Universitet, sættes af på rutebilstationen. Men hvad gør det. En frisk cykeltur igennem byen og op ad Langelandsgade bringer mig alligevel frem.

Dagens superpendlerhumør: 3

carani  Superpendling dag 9:

I dag står den på aflevering og afhentning af ungerne. Så bliver det altså bilen.

Dagens superpendlerhumør: 0

Sygsmiley  Superpendling dag 10:

Grafikken siger vist det hele. Snotnissen har været på besøg hos os i løbet af natten, og Lea sørger for flere ture under snotbruseren. Jeg bliver hjemme for at passe hende.

Dagens superpendlerhumør: 0

biking  Superpendling dag 11:

I dag kommer jeg på cyklen igen. Er dog lidt træt af at ’superpendle’ da det bliver en lang arbejdsdag, og timingen med den offentlige trafik bliver sværere jo senere på dagen det bliver. Og det er jo fair nok, at man kører oftest i peak-perioderne, og skærer ned på turene, når der ikke ligefrem er kø ved stoppestederne. Trafikken flyder dog let, og der er ingen problemer.

Dagens superpendlerhumør: -2

carani  Superpendling dag 12:

I dag bliver bilen transportmidlet. Jeg har ærinder flere steder i byen efter arbejde, så det må gerne gå lidt hurtigt. Og gårsdagens superpendlerhumør ikke ligefrem vand på “ta’ bussen” møllen.

Dagens superpendlerhumør: 0

Tid til refleksion eller spildtid?

Jeg oplever at livet på hjulene har sine fordele og ulemper. Jeg har haft lidt udfordringer med at slappe af turen bus eller togturen, når jeg skulle holde øje med om cyklen gled rundt, men efterhånden finder man sine metoder. Blandt andet dem der er taget billede af og lagt her på bloggen eller hattehylden i toget er også et godt sted. Når det nu er på plads bliver tiden en anden – den går fra spildtid……. Jeg sidder bare der….. til refleksionstid, hvor jeg kan slappe af, tænke, læse. Det samme er i spil for mig, når jeg venter på tog eller bus. Regner det – ja så føles det som spildtid, men når solen skinner, varmer og jeg mærker den skønne efterårs duft, som er helt unik – ja så kunne jeg blive stående og bare nyde og være til – refleksionstid. Lige nu er det i den grad blevet weekend og tid til familien. God weekend til jer ?

Trange kår for foldecykler!

Skal foldecykler have sin gang på jord – og ikke mindst i de offentlige aarhusianske transportmidler – skal der være plads til dem. Det er der ikke nu. Det må være ugens nedtur.  For mig er det faktisk et dagligt irritationsmoment at balancere cyklen op gennem rækken af sæder i bussen, at konstatere at der faktisk ikke er plads til ret meget  på “bagagepladsen” midt i bussen, at kæmpe om pladsen  til cykler med alle de andre  i toget osv. Rushhour er naturligvis  håbløs –  udenfor er det selvfølgelig bedre, men stadigvæk! Måske Aarhus skulle lade sig inspirere af de københavnske S-tog, hvor der er en vogn med  specialindrette cykel holdere! Smart og superfedt.

Uden for myldretiden i henholdsvis  tog og bus.

IMG_2959IMG_2956

kapløb med bussen

Den fedeste oplevelse var da jeg kørte om kap med bussen. Jeg kommer hen ad Fredensgade, ser bussen holde ud for politistationen og tænker; ”Øv nu skal jeg vente på den næste”. Men der er kø på Ny Banegårdsgade, så måske hvis jeg er kvik på mit orange lyn og ganske rigtigt, bussen måtte pænt holde sin plads i rækken mens jeg smuttede indenomJ En – to – tre cyklen og jeg er klar ved det næste stoppested.

I bussen var en ældre mand meget interesseret, han havde en klap cykel med gear til hans båd. Han ville vide hvorfor jeg ikke brugte sådan en, men da han hørte at min cykel kun vejer 10 kg og kan klappes sammen på få minutter, kunne han godt se det smarte. Også det at den var gratis at have med i bussen var et plus.

Godt jeg ikke er af den generte slags, for jeg når at snakke med mange forskellige mennesker når mit orange lyn er med. De vil høre hvordan den er at cykle på, have med rundt og hvad med busser osv. Så turen gennem Århus tager lidt længere tid, for jeg stopper gerne op og snakker.

Jeg kan dog blive noget frustreret om morgenen når børnene er på tværs, for nu skal jeg nå bussen, den venter jo ikke på mig. Så ind imellem kan jeg savne bilen når tingene bryder sammen om morgenen.

Løbehjul og barnevogn – løbesko eller gummistøvler?

Efter nogle uger er jeg nu ved at have rutinerne på plads. Jeg kan have løbehjulet med stort set overalt, og det er perfekt til når jeg fx skal hente min yngste søn. Jeg bruger løbehjulet når jeg pendler med bus og tog (primært bus, da der er et stoppested tæt på hvor jeg bor, og det er lidt hurtigere med bussen). Løbehjulet kan ligge under barnevognen og kan klipses fast til min rygsæk. Man kan også spænde en sele på og bære det over skulderen – det er klart at foretrække.

Jeg har ikke de store problemer med at bruge bus og tog samt løbehjul i stedet for bil. Børnehaven ligger tæt på hvor vi bor, så jeg bruger primært transportmidler med børnene i forbindelse med udflugter, ture og besøg. Til den form for transport jeg selv har brug for er løbehjulet perfekt. Jeg kan komme hurtigt omkring i byen, bruge bus og tog og have løbehjulet med mig. Det er enormt tidsbesparende ikke at skulle parkere, låse cykel fast eller lignenede, og at man bare kan hjule rundt, klappe løbehjulet sammen og springe på en bus. Jeg er enormt glad for periodekortet, som virkelig har gjort mig mobil og fleksibel. Tidligere har jeg også brugt min egen cykel i kombination med tog, og det er også fint – men det her er meget lettere. Skulle jeg bevæge mig over længere afstande ville jeg dog foretrække en cykel. Jeg er stadig spændt på at se om løbehjulet holder i hårdere klima, og om det er til at holde ud fx i regnvejr. Jeg forestiller mig at det bliver nødvendigt med vandtæt fodtøj, men er også indstillet på at anvende busserne i højere grad hvis det viser sig at løbehjulet primært er et sæsonkøretøj.

Jeg oplever at mine lår bliver særligt trætte ved længere tids brug af løbehjulet, og også fødderne bliver ømme og trætte. Men det er jo blot tegn på at musklerne bliver trænet på en lidt anden måde end sædvanligt. Godt fodtøj er et must for at undgå gener og smerter i fod, ankel og knæ. Jeg forestiller mig at handsker, evt. knæbind og løbesko er nødvendige for at undgå skader og forfrysninger når det bliver koldt. Løbesko eller gummistøvler? Sporty eller praktisk? Jeg er nok i virkeligheden ingen af delene. Vi får se…

Så kom jeg også i gang

Jeg har nu været tog/bus pendler i tre dage.

Det har været en anderledes oplevelse. Egentlig ikke så dårligt endda. Der er dog nogle ting som jeg skal lave om før det kører “på skinner” om jeg så må sige.

Først cyklen:

Den kører faktisk ret godt, bedre end ventet. Den knirker dog, jeg må se om det kan smøres. Bagagebæreren er et kapitel for sig, den bliver jeg nok aldrig venner med. Hvis man har en tung rygsæk, med PC og diverse papirer, er det enormt svært at få den til at sidde fast, selv med en gummirem. Sadlen skal justeres, da den er alt for langt nede, jeg håber at det kan lade sig gøre at justere.

Den er nem at samle og klappe sammen igen – det funker bare.

 

Transporten:

Når man har cykel med i myldretiden, er det ikke ret praktisk at tage toget 7.33. Man skal stå op. Bus er heller ikke helt nemt, i hvert fald ikke med taske og cykel, hvis man stiger ind foran i bussen som jeg. MEN toget efter 7.33 er fint, der er masser af plads så ingen problemer der.

Praktiske ting:

Jeg missede toget med 1 minut, her til morgen, der var lige et par småting som ikke kunne vente.  Dette minut betød at jeg kom 30 minutter senere på arbejde. Det betyder ikke noget da jeg har flekstid. Men holdt op mod, at 1 minut senere ud i bilen kun betyder 1 minut senere på arbejde, gør at man må lave om på tidsplanen om morgenen, samt planlægge lidt bedre, hvis man skal blive offentlig transport pendler.

Alt i alt en god begyndelse

Uge 3

Jeg er meget overrasket over hvor meget 10min på cykel om morgenen betyder for ens humør, man når lige at blive blæst igennem, og hjernen for lov til at give slip på de stressede tanker.

Formen er blevet lidt bedre på 2 1/2 uge, så benene brænder ikke som de gjorde den første tid, dog er cyklen dog stadig lidt for lav, men 210 cm er også mere end den er designet til.

Jeg tager toget fra Malling til Gunnar Clausens vej, og det tager ca. 15 min.
Jeg er helt tosset med at toget fra Malling går hel og halv, og det samme når jeg skal den anden vej :)  Rart at man ikke skal tænke over køreplanen.

Er helt vildt glad for at jeg meldte mig til dette forsøg.
Ikke nok med at man kommer gratis frem og tilbage på arbejde, det har samtidigt åbnet mine øjne for den kollektive transport, og hvor godt det egentligt virker.

Sidst jeg tog bus og tog var da jeg gik i skole, og dengang tænkte jeg ikke meget over fleksibiliteten i min transport, det var bare sådan det var.
Den tankegang er det nok vigtigt man kommer ind i igen, ellers kan det godt virke lidt surt at skulle sidde og vente 15min på en bus i regnvejr.

Status 1. uge

Så er uge 2 i gang. Forholdsvis OK, men stadig stort afsavn at undvære bilens fleksibilitet samt ærgerligt samlet at bruge mere tid på transport og ventetid.

Plusser:                                                               +1: dejligt ikke at skulle ud for at stille p-skive hver 2. time når jeg er på arbejde.
+2: hyggeligt at cykle med børnene i skole om morgenen. Og de bliver forhåbentligt hurtigere trafiksikre.
+3: nemt at gøre små ærinder i byen på vej mod tog/bus.
+4: dejligt med frisk luft og at få pulsen lidt op, omend det er utrolig kortvarigt pga lille afstand.
+5: fint at have tid i toget til at læse, maile, sms’e mm. Fungerer dårligere i bussen pga. lidt plads og dårlige “parkeringsforhold”.

Minusser:
-1: irriterende at bus/tog ikke går så ofte sidst på eftermiddagen / først på aftenen. Det gør det meget lidt fleksibelt og attraktivt for mig som ikke altid møder 8-16. For meget ventetid og koordinering sammenlignet med bilen.
Hvis der gik et offentlig transportmiddel hvert 10-15 min kontinuerligt hele dagen og aftenen (som i Kbh), ville det være et meget attraktivt alternativ til bilen.
-2: øget transport tid – øv. Hvis tog eller bus faktisk var hurtigere fremme sammenlignet med bil, ville det også være et attraktivt alternativ til bilen. Færre stop kombineret med øget hastighed – evt. busspor.
-3: kunne ønske mig kroge/spænder/remme et-eller-andet til at fastlåse cyklen med. Gælder både tog og i særdeleshed bus. Forestiller mig samme gør sig gældende for andre medbragte køretøjer som alm. cykler, klap- og barnevogne mm. Jeg har flere gange måtte sidde og holde ved cyklen hele vejen.
-4: dikterer tøj-valg. Må undvære min ynglings påklædning – nederdel – da det simpelthen er noget cykelbøvl. Nok en pige-ting, men trælst det hele skal være så praktisk.

Det var en lang og negativ svada. Håber bare det er 7-dages-krise :-)
Men må nok erkende at TID og FLEKSIBILITET er meget vigtigere for mig og min familie end først antaget. Der skal mange plusser til at opveje det.

En af med-super-pendlerne gav inspiration til at prøve en el-cykel fra cykelbiblioteket. Tænker det kunne være en god erfaring og sammenligning ift. fleksibilitet. Det vil sikkert tage lidt længere tid, men til gengæld får man en væsentlig daglig motion – det gør jeg ikke rigtigt med en foldecykel-løsning.

det orange lyn i bussen

 

Efter en uges ferie med familien er jeg igen klar til mit nye liv med min hoppende cykel. Den er blevet tunet, så nu er det mit orange lyn, så pas på der ude. En lille detalje er at man kan blive helt grebet af at sno sig rundt. At man næsten glemmer færdselsreglerne. Men er meget synlig i gadebilledet med min grønne jakke og mit orange lyn, Så må nok hellere opføre mig ordentligt.

På vejen hjem jonglerede jeg rundt med cyklen og flere forskellige rutebiler. Det gik fint med at komme ind og ud, chaufførerne hilser pænt og siger velkommen. Busserne er indrettet meget forskelligt så eksperimenterede lidt med hvordan cyklen kan stå/hænge alt efter de muligheder der er i bussen. Her følger et par billeder.

Her hænger den på en stang med bremserne i mellem ruden og stangen.

mms_img-235202377Her står den på gulvet. bremserne er låste så den ikke triller, bussens sæde er vippet ned så cyklens sæde kan hænge på det.

mms_img1898180071 

 

 

En enkelt synder…

For første gang siden forsøget startede har jeg måttet bide i det sure æble og med stor risk for venskabelig hån fra venner og kolleger taget bilen på arbejde.
Det skyldes at det kollektive har meldt hus forbi til dagens krav om fleksibilitet og hurtighed. For uanset hvordan jeg vendte og drejede det kunne jeg i dag ikke få tidsplanen til at hænge sammen. Øv, men bilen blev da for en sjælden gang skyld luftet.

Det giver jo så en anledning til at reflektere over det kollektive vs. bilen. Det er indlysende at bilen er det mest praktiske når man ser på transport behovet isoleret, men jeg må erkende at jeg savner min lille morgen trilletur. Man møder på arbejdet på en helt anden måde og med en anden holdning.
Efterhånden som folde-ind og folde-ud af cyklen bliver mere og mere rutine og med-passagernes slet skjulte smågrinen bliver turen lettere og man nyder rejsen. Det hjælper selvfølgelig lidt at solen skinner…

Afhængighed

Så er det tid til, at gøre status for den anden uge i projektet. Jeg vil sige det sådan, at jeg er gået hen og blevet noget afhængig af mine tog/busture, måde om morgenen og om aftenen. Jeg har haft en del aftenvagter, i denne uge, og jeg nydt turene hjem der om aftenen. Ved 23.30 tiden er der ro over byen, folk stresser ikke og der er stilhed til, at sidde og få dagens forløb vendt og drejet. Hvor er jeg blevet positivt overrasket over, hvor afhængig jeg er blevet af dette, og hvor hurtig det er gået. Den bedre halvdel spurgte om vi kunne køre sammen på job her igår morges…..jeg fortrød at jeg sagde ja,  for trafikken havde ikke ændret sig, hvad den var for 1 1/2 uge siden. På vej til arbejdet sad jeg og savnede togturen, den lille lur som jeg plejede at have og den friske cykeltur. Jeg havde dårlig samvittighed, ikke overfor projekter men overfor mig selv fordi, at jeg gik glip af den rolige tog tur og for følelsen af ubekymrethed:-)

Jeg glæder mig fortsat over Frøken Moon, og ømmer mig over de trætte lårmuskler.

God weekend til jer alle sammen, Superpendler

 

Min første uge

Jeg er ikke helt solgt endnu. Savner inderligt en bagagebærer. Har sat den vanlige taske i hjørnet – og påført mig rygsæk – ikke til min store glæde. Jeg kan dog ikke have både mine arbejdsting og mit træningstøj i rygsækken, så jeg bliver udfordret her. Et andet sted, hvor jeg bliver udfordret er om eftermiddagen – her tager det mig ekstra 40 minutter at komme hjem. Min hjemtransport med busser er steget fra 30 minutter til en time og ti minutter – det betyder en del i en travl hverdag. I den kommende uge vil jeg forsøge mig med toget – måske det fungerer lidt bedre for mig. De positive ting er, at jeg slapper fuldstændig af i bussen – og den friske luft på cyklen og mens jeg skifter bus.

Pendlerstatus uge 2 – Ilddåben

Superpendler-humørstatus efter uge 2humøruge2

Herunder følger den lange beretning om min første hele uge som superpendler. Ovenstående grafik viser mit daglige superpendlerhumør gående fra -10 (absolut forfærdeligt) til +10 (formidabel godt). Men snup nu en kop kaffe eller te, og læs hvad jeg og de andre superpendlere har oplevet i den forgangne uge, hvor jeg bl.a., fra en ung teenager på skateboard, er blevet mødt med tilråbet: “Wow en fed cykel…!”

biking Superpendling dag 3:

Dagen starter med overskud. Jeg ‘pendler’ med Dicte de 3 km til børnehaven – hende på sin cykel og jeg på ‘Frida Strida’. Det her er virkelig projektets ilddåb for mig, da alt, efter min bedste erfaring, vil yde modstand, når man har en fireårig på cykel med (læs: på slæb).

Der er et myggestik på hånden der gør klør; knæene gør ondt; elefanten hopper ud af cykelkurven; det er koldt for fingrene; handskerne er for varme; bommen går ned ved jernbanen; bakkerne går alt for meget opad; bakkerne går guddødeme alt for meget nedad; der er snegle på fortorvet; og cykelhjelmen gør ondt i panden. Der er her jeg minder mig selv om, at de sidste to års ugentlige frekventering af yogaholdet i Yogaimperiet ikke må være spildte – og jeg starter min ujjayi vejrtrækning…

Frida1

Og det går. Tre minutter efter aflevering – og et par interesserede spørgsmål senere,  hopper jeg på bussen (for der er jo et stoppested 200 meter fra børnehaven). Og jeg har en overraskende uproblematisk tur til Aarhus, og nyder de sidste tre km. til arbejde på cyklen.

Dagens superpendlerhumør: +5

carani  Superpendling dag 4:
Som grafikken viser, så står dagen i dag på transport i bil, men læser du videre, får du alligevel en våd historie. Jeg er udstyret med bamser, tasker og to børn, hvor den ene skal i børnehaven og den anden i dagplejehuset ved Egelunden for første gang. Det bliver altså den lette løsning. I stedet bruger jeg her lidt plads til at runde dagen i går af, da oplevelserne berettiger det. For turen går spontant ad nye men positive ‘afveje’ – noget der ikke er uvæsentlig for vaneændringen.

KGFrida2

Som jeg har skrevet i min profil, så er mit håb, at den nye pendlerform kan åbne op for et lille eventyr derude på den anden side af bilruderne – og det rykker lidt nærmere. På vejen retur fra Aarhus er jeg hoppet på en af de busser, der tager Byager ruten. Da der er min plan at køre omkring det nyåbnede Cykelbibliotek ved Egelunden, passer det ikke så godt. Men løsningen er dog lige for; Jeg trykker stop, tager cykelhjelm og rygsæk på, og hopper af bussen i Beder. Det er både spontant og fleksibelt, og det føles godt.

Jeg folder cyklen ud og snupper stierne gennem den nye skov ved beder (mere om et spændende projekt her), lige som eftermiddagsregnen sætter ind. Det er hyggeligt at cykle i det grønne område, og sjovt at mærke grus under hjulene, og finde ud af at det også virker. Stierne snor sig gennem beplantningen, og jeg gribes af at kontrollere cyklen i svingene og vandpytterne, mens hjulene truer med at skride, og den kølige efterårsregn rammer mig i ansigtet. Jeg kommer godt våd frem til Cykelbiblioteket, og får en snak med de mekanikere, der gratis efterser de forbipasserendes cykler. Og jeg får den lille dims, som Erik fra STRiDA Denmark har været så sød at ligge til mig.

Frisk af spontaniteten, regnen og motionen – og godt gennemvåd, piler jeg igennem Malling, og vender jeg hjem til en familie, der spændt ventende tager imod mig. Dicte udtrykker sin bekymring for mig, mens jeg står dryppende af vand i bryggerset. Men da vi er ved at lære hende, at man til nogle ting i livet bliver nød til at sige ‘pyt med det’, så er det en kærkommen lejlighed til at tage sin egen medicin. Altså grine af det, og sige ‘pyt med det’. Sådan blev eftermiddags superpendlingen pludselig et lille eventyr, og bilen et lidt mere kedeligt alternativ.

KGfrida3lille

Det var en lille historier fra i går. Dagens superpendlerhumør: +4

biking Superpendling dag 5:

Sidder her i bussen og ’småblogger’ om dagens oplevelser. Turen går fra morgenen ikke ad de sædvanlige veje, men bringer et opmuntrende lille eventyr med sig til en, der arbejder i det institutionelle regionale erhvervsservicesystem. Jeg  starter dagen hos en bekendt, der, med sit firma, har kontor i Culture WorkSpace, der er ‘Aarhus nye ambitiøse iværksætterby’. Fedt sted der er åbnet op i Aarhus Kommunes lokaler i Valdemarsgade, hvor socialforvaltningen tidligere lå.

Og det er som om, at STRiDA cyklen passer rigtigt godt ind i miljøet. Og jeg får da også flere positive kommentarer med på vejen, inden Anders snupper den fra mig, og han og cyklen sammen muntert forsvinder ned ad gangen. Det kan godt være at det er lidt ’skævt’ at have sådan en cykel med i bussen, men her er det åbenbart ‘helt lige’… og stedet fylder min energikonto op til resten af dagen.

Jeg når ikke selv at få taget et billede af cyklens besøg på disse kreative vidder, inden jeg drager ad den stejle rute fra midtbyen mod Katrinebjerg. Men Anders ser det som sin hellige pligt at forevige cyklens besøg, hvorfor den nu har fået en plads på Instagram hos @klarparatfirma.

En dag hvor den nye superpendlerform igen har budt på fleksibilitet og oplevelser, og fortjener en ‘thumbs up’. Og det får Culture WorkSpace også. Trendsonline har skrevet en fin lille artikel om stedets ambitioner, som du kan læse her.

Dagens superpendlerhumør: +5

biking Superpendling dag 6:

Planlægning må der til… eller måske bare nogle smarte App’s på telefonen? I hvert fald er det rart, hvis man hurtigt kan berolige sig selv med viden om, at den næste bus snart kommer. Det er jo ikke fordi vejret direkte opmuntre til længerevarende ophold i busskurene rundt omkring. Mens jeg alligevel står her, så kan jeg jo lige så godt rode lidt i App Store, og se hvad jeg kan finde.

Rejseplanen er jo kendt af de fleste, og fungerer som sådan også rigtigt fint. Men hvad er der ellers? En hurtig søgning præsenterer mig for nogle muligheder. Først lander jeg på Midttrafiks app – den må da være smart…! Og det er den da også, hvis man skal købe busbilletter i Randers… :) ud med den – næste. Ja ironisk nok hedder den næste App jeg støder på ‘Næste’, og den får chancen. OG HVILKET VIDUNDER! Den App er blevet min nye næstbedste pendlerven (cyklen er stadig nummer et), og er virkelig god.

Den viser nærmeste stoppested i forhold til GPS-position, og ved to klik på skærmen får jeg en let forståelig liste med de næste 20 tog eller busser, der passerer forbi stoppestedet den ene eller anden vej. Hurtigt kan man finde hvad man leder efter, og på den måde straks få viden om, hvornår man kan komme videre. Med endnu et klik får du vist den pågældende rutes stoppesteder på et kort, sammen med din egen position.

Pendlerapp

Så nu kan der virkelig planlægges i bund, men ikke mindst tages hurtige beslutninger.

Men mit eftermiddagspendlerhumør er ikke særligt godt. Jeg har aktiviteter i byen til aften, og kan ikke følge det der så småt er begyndt at blive mit vanlige mønster. Jeg kan mærke at det skubber mig ud af komfortzonen, og jeg bliver irriteret på projektet. Tre måneder (+ strafmåneden). Hvad tænkte jeg på?!? Jeg vil have min bil – nu!

Da jeg endelig skal hjem får jeg hurtigt telefonen op af lommen, trykker på ‘Næste’ og finder nærmeste stoppested: ‘Kystvejen’. Klikker to gange og kan straks se, at der 18:34 kører en Bus 100 mod Odder Busterminal. Bum… tre klik på en iPhone og så er jeg tilbage i komfortzonen. Otte minutter senere hopper jeg på den velkendte bus, læner mig tilbage i sædet, og nyder bare at kunne sidde der. Det redder alligevel dagens superpendlerhumør fra at være helt miserabelt.

Så der lyder en opfordring herfra om at tjekke, om ‘Næste’ er noget du kan bruge – her er et link.

Dagens superpendlerhumør: 0

carani  Superpendling dag 7:

I dag snyder jeg og tager bilen. Jeg har allerede i starten af ugen bildt mig selv ind, at jeg i dag – fredag, har brug for at komme hurtigt hjem, og det kan selvfølgelig kun gøres ved brug af bil… jeg er vist faldet i et mentalt hul der. Og der bliver jeg nede, for der er allerede fortalt nok ovenfor.

Det blev en lang beretning om en uge, der har budt på nye indtryk af forskellig slags. Og jeg vil tillade mig selv at være glad for, at mit superpendlerhumør alligevel er sprunget fra at være næsten ‘absolut forfærdeligt’, til at ligge sig godt over middel.

Om det nu bare et udtryk for, at der er en ‘boble’ på superpendlerhumøret, på samme måde som der nogle gange er på boligmarkedet eller aktiemarkedet? Og det på samme måde bare er et spørgsmål om tid, før vi ser en korrektion? Det bliver man jo nød til at følge med for at få at vide… god weekend til alle (særligt superpendlerne).

Dagens superpendlerhumør: +2

/Klaus

Supermobil med løbehjul

En båd er en bil uden hjul

To hjul har en cykel jo også

Vi glæder os sådan til jul

For det er jo en dejlig tid

Nu tror du at sangen er slut

Og det er den…

Første tur på løbehjul gik rigtig fint. Det er let at klappe sammen og kan sagtens ligge på bagagepladsen over sæderne i både bus og tog. Hjulene er store og bløde nok til at de kan tage de fleste fortov og ujævne overflader i midtbyen. Op ad bakke bliver det lidt hårdt, men så kan jeg let hoppe på en bus med løbehjulet.
Anden tur på løbehjulet var en udflugt med min ældste søn, Elliot på snart fire år. Vi tog ind til dokk1 med bussen og havde medbragt hvert vores løbehjul. Det er en fin og stille og rolig måde at færdes i trafikken på. Man kan let veksle mellem at gå og trille, og når der er gode overflader og cykelstier går det hurtigt. Kloden, som legepladsen ved dokk1 hedder, er rigtig god at cruise rundt på, og der er en rute der fører dig ‘verden rundt’ som er perfekt at tage på løbehjul. Så kan man nyde legepladsen og hjule rundt imellem rutschebaner, gynger og klatrevægge.
Løbehjul og bus/togkort er perfekt til den form for transport. Mere besværligt er det med indkøb. Men her kan løbehjulet pakkes væk, klipses fast til rygsækken eller låses fast et sikkert sted. Og så kan man tage bussen eller toget.
Jeg bruger også løbehjulet nogle morgener når jeg afleverer min ældste dreng i børnehaven. Vi bor tæt på børnehaven, så det er helt perfekt, men af sikkerhedsmæssige årsager må børene ikke have løbehjul med i børnehaven, men gerne cykler og løbecykler, som de må bruge uden hjelm (!?), så her må jeg tage Elliots løbehjul med hjem igen.

Jeg glæder mig til at se hvordan løbehjulet og periodekortet kommer til at fungere når vejret bliver lidt hårdere. Jeg tænker at løbehjulet kan vise sig at være upraktisk i meget vådt og koldt vejr, men vi får se.

Blandet fornøjelse

Efter en uges sygdom skulle jeg her til morgen ud på min første tur som Superpendler. Det var en blandet fornøjelse da regnen begyndte at sile ned ligesom jeg havde sat mig op på cyklen. Det er jo da forventeligt med regn på denne årstid, og da jeg ikke har mere end 500 m til busstoppestedet var det da overkommeligt og jeg blev vågen! Desværre blev bussen jeg kom med helt fyldt allerede i Malling og det betød, at der var mange stående passagerer, og der var ikke meget plads til foldecyklen… Men det gik og det er egentlig rart at man kan slappe af på vej til arbejde, i stedet for at man sidder og stresser i morgentrafikken.

Fin start !

Uge 2

Jeg har aldrig før tjekket vejret så ofte som jeg gør nu, SÆT man skulle cykle i regnvejr!.

Jeg har samme oplevelse som Bo, at det er lidt svært at finde ud af hvor cyklen skal være når man er med toget.
Her til morgen fandt jeg en stilling, hvor man holder cyklen mellem benene og så kan man læne sig på sadlen – faktisk ikke så skidt enda :)

Jeg havde en hyggelig samtale med en kontrollør, og han kunne informere mig om at der ikke var meldt noget ud til dem, omkring reglerne for foldecyklerne, og det kunne jeg jo kun give ham ret i.

Debut’en udsat :(

På grund af øget arbejdspres blev jeg natten til mandag udsendt frem til fredag.

Det betyder desværre, at jeg ikke kommer i gang i denne uge.

Cyklen er ellers gjort klar med tilpasset højde, lygter monteret og lås gjort klar. Den får dog lov til at blive stående til fredag, hvor jeg er hjemme igen.

Jomfrurejse veloverstået

Phy…jomfrurejsen med offentlig transportmiddel i kombi med foldecykel er overstået.
Har tager mod til mig, i to dage på vej mod job i bil samt henover weekenden.

Kan jeg have alle børnenes tasker med? De blev sendt i forvejen med manden i bil – bøvlet!
Kan jeg have kjole på? Det gik – dejligt!
Kan jeg finde ud af at folde cyklen ind/ud uden at fjumre alt for meget i det offentlige byrum? Det gik – mega stolt!
Hvor meget tid ekstra kommer jeg til at bruge på transport? På vej på job: +15 min – OK! På vej hjem fra job + 35 min. (ventetid) fordi bus/tog går sjældnere om aftenen – mega trælst og ufleksibelt!

Med dagens erfaringer tænker jeg at det nok skal blive godt, men at den reducerede fleksibilitet og den øgede transporttid bliver en stor kamel at sluge – ikke noget der umiddelbart er positivt i kombi med mindre børn og fuldtids job med jævnligt overarbejde.
Men jeg er også sikker på at der med tiden vil dukke mange positive bi-effekter op.

Ønske: Det kunne være dejligt hvis bus og tog hver gik mindst 2 gange i timen fra morgen til sen aften – forskudt, så der hvert kvarter var transportmulighed. Så var der aldrig uudholdelige ventetid.

Debut & spørgsmål

Debut på foldecykle til arbejde . Sgu en blandet fornøjelse. Stjålne blikke og kommentarer fra medpassagerer.  Det grønne monster sætter gang i samtalen.  I like !. Ventetid, og al for lang togtid! Don’t like!

Et spørgsmål: Det er lidt svært at opbevare cyklen i toget. Den kan ikke stå selv! Der er ikke plads til at  lægge den på gulvet  i myldretiden. Hvad gør man så. Klamrer sig til den, som jeg gjorde! Det betyder at man ikke kan læse avis, kigge i sin computer eller iPhone!. Nogen der har gode idéer ? Opfundet en anordning man kan hænge cyklen i, sat støttefod på, erfaring med at placere den  i hattehylden etc.

En konstatering:  Foldecykel og en våd græsplæne er en rigtig dårlig kombination. Forhjulet har det med at skride  ud, fra side til side  – sikkert fordi det er lille ! Eller måske betyder kørestillingen at man kun lægger begrænset vægt på den forreste del af cyklen.j

Så pas på derude ….. f.eks. hvis i tager genvej gennem Mindeparken i regnvejr!

Nye “sko” til konen

Der er nok nogle af os mænd, inklusiv mig selv, som har det lidt svært, af økonomiske årsager, når konen får nye sko. Er det nu nødvendigt, kan det betale sig, og hvorfor…..dette er for mit vedkommende ofte det spørgsmål jeg stille min bedre halvdel, når hun kommer kommer med nye sko. Jeg sendte frøken Moon afsted til cykelsmed i lørdags, af min bedre halvdel, og hjem kom hun med de flotteste, nye og total- i-orden sko. Hold op de spiller max., det er som en ny “kone” man har fået hjem. Der er intet slinger i valsen mere, og ikke mindst, så er frøkenen også glad for, at hun nu kan give mig en mere behagelig tur, tur/retur. Nu er vi gået ind i den anden uge, og af vores date. Frøken Moon er desværre placeret ude i garagen, om natten, skønt hun sagtens kunne lægges under dobbelt sengen, men dette tillader den bedre halvdel ikke.:-) Når man arbejder og bevæger sig rundt inde i Århus, med frøkenen,  og man samtidig ved, hvor mange andre frøkener der er blevet hapset af andre mænd derinde, så bliver man noget paranoid og nervøs anlagt. Jeg har været meget opmærksom på andres reaktioner, de sidste dages tid. Alle de blikke frøken Moon fortsat får, det bekymre mig meget, om der skulle være andre der var lige så interesseret i hende, som mig. Jeg forsøger derfor, at gøre alt for, at når jeg stille hende fra mig , er det så langt fra store åbne pladser….helst inde i en baggård. Skulle jo helst nødig miste hende:-) jeg havde fornøjelse, at køre i bus med hende i torsdags. Turen gik super godt, der var okey med plads, til både frøkenen og mig, og det gik uden problemer. Blot havde frøkenen lidt problemer med, at transportere mig op af bakker/høje stigninger. Det var lidt hårdt for hende, hun sled noget i det, men hun mente, at grunden skyldtes mig selv:-) Jeg er fortsat glad for projektet, og hende, det er en sand fornøjelse, at tage det offentlige transport, alt det man sparer af tid. Frøkenen vil gerne møde nogle  andre  de andre som er med i projektet….hun savner nogle at dele sine erfaringer med:-) det var alt for os nu….vi skrives lige pludselig frøken Moon og Pede

1 uge som superpendler

Min første uge som superpendler har stået på mange blikke og sjove kommentare og et enkelt sår på knæet.
Grønne Lone er blevet en populær dame og det er svært at have hende i fred… Hele familien vil prøve hende. Da jeg har så kort på arbejde fra togstationen, har jeg, nok mest i dovenskab, ikke haft hende med i toget. Næste uge skal stå sin prøve, når jeg skal rundt på erinder i centrum af Århus.
Er jeg den eneste der virkelig savner en baggagebærer?

Pendlerstatus uge 1 – mistro

biking Superpendling dag 1:

Arbejder hjemme. Så er det jo let nok at pendle (mellem kaffemaskinen og kontorstolen), men den går jo ikke i længden… er det en slags overspringshandling jeg laver, fordi det her med at bryde vaner kildrer lidt i maven?

biking Superpendling dag 2:

Tog bussen, men lod cyklen stå. Den var ikke justeret helt på plads, og havde udfordringer omkring dækmonteringen (igen en overspringshandling tror jeg). Jeg bruger noget af dagen på at tænke over, hvordan jeg skal rapportere mine erfaringer. Jeg er landet på, at det bliver i form af en daglig indmelding på en skala, der siger noget om mit ‘pendlerhumør’, og det niveau af psykisk glæde/smerte jeg oplever. En sådan skala kunne gå fra -10 til +10, hvor -10 er ‘absolut forfærdeligt’ og +10 repræsenterer ‘formidabel godt’. Her er jeg startet på -9….

Det bliver dog lidt bedre hen ad lørdagen, hvor jeg møder nogle af de andre ved cykelbiblioteket ved Egelund, og vi får cyklerne justeret. De er glade, og mangler hverken fingre eller tæer, så måske kommer det alligevel til at gå.

Cykelbibliotekcollage

PS: På grund af de opståede problemer har Aarhus Kommune forlænget projektet med en måned… jeg ved ikke om jeg skal se det som en belønning eller en straf… :)

erfarings udveksling

Mødte en af mine nye vender ved bussen i går morges. Det var rigtig hyggeligt. Der var mange ved stoppestedet. Jeg overvejede at vente til næste bus. Men de ventende fortalte at der var 2 busser der ikke var kommet. Vi kom begge med uden problemer. Jeg fik tilmed et fif af min nye ven, omkring hvordan cyklen kunne hænge. Det var smart, for så var der ingen bekymring for om cyklen vil vælte. Det kan varmt anbefales at man mødes og udveksler erfaringer.

I dag lørdag mødte jeg flere af mine nye cykel venner. Vi fik toptunet cyklerne og en masse snak.

 

det virker!!!

dæk udskiftet – det var hvad det var. Men input fra de andre pendler og ikke mindst fra Strida…

nu foldes cyklen ud og i på 5 sekunder, problem med bremser løst, sadlen optimeret, bagage bærer monteret.

så skal der hjules. Får helt lyst til at tage til byen og vise sig frem…

god weekend til alle

De første erfaringer…

“Sikke dog en kikset cykel” udtalt af min søn som nemt spottede mig med trekantet limegrøn cykel og neongrøn jakke, da jeg stod af toget i dag.
Egentlig siger det alt om mine erfaringer indtil nu. Cyklen er kikset, men ikke så pinlig som min søn jo nok egentlig mente. Kikset med alligevel praktisk. Først nogle forbedringsforslag til fabrikanten: vigtigste mangel er en form for hjul lås når man sidder med cyklen i toget, den har en tendens til at rulle, så man skal hele tiden holde fast og være opmærksom på at den ikke generer andre. En anden problemstilling er at cyklen er svær at styre, især når man skal vise af.
Men når det er sagt er den praktisk og en konstant kilde til snak med kolleger og andre rejsende. Konkret betyder cyklen at jeg sparer mindst 15 minutter hver vej og dermed er en reel konkurrent til bilen. Og hvis man holder sig væk fra 7:36 toget er der som regel en ledig plads til mig og cyklen.
Jeg har nu taget turen frem-og-tilbage to gange og det fungerer virkelig godt. Vejret har vist sig fra den bedste side, men nu kommer efteråret vist i næste uge.

Så står det kollektive vist sin store prøve…

første tur hjem

På vej hjem var jeg en tur forbi strøget, min cykel og jeg fik mange blikke. Godt manden ikke var med ;-). Efter lidt små indkøb, kunne jeg godt have brugt en bagagebære. Men savnet var størst da jeg gerne ville af med jakken og have noget vand, men af med tasken rode rundt og vandet blev fundet. tørsten stilnet, pakke sammen igen og så af sted igen.

Blev lidt svedig for tog en lidt længere tur på cyklen, inden jeg hoppede på bussen. Fedt at bevæge sig ved hjælp af egen kraft, mærke vejret og få dagens motion vel overstået.

Sidder nu i bussen godt tilfreds med mig selv og min hoppende cykel. Igen kom vi med uden problemer. Chaufføren smiler til mig, når jeg står med cykel og prøver at vende og folde mit buskort ud. En rigtig god oplevelse. Jeg var med en af de gamle busser hvor der er et lille område hvor barnevogne og nu min cykel kunne stå, mens jeg sad et andet sted.

mms_img1800825109

Klar til superpendlerlivet

Mega klar – væk med smarte tasker. Rygsækken er fundet frem og pakket. Super hyggelig start på morgenen. Solen skinner  og jeg cykler afsted med børnene.  I dag valgte jeg bussen med stop Højbjerg maskinefabrik og derefter 6a.  Efterfulgt af en lille cykeltur ned ad bakke. Alt gik som det skulle. Afslappet stemning og fordybelse i bog, var der dog intet af. Fokus var meget på cyklen og at den kunne stå nogenlunde roligt og uforstyrret.  Jeg kunne godt mangle en krog eller noget, hvor man enkelt lige kunne fastgøre cyklen. De snore som der er i forvejen, er måske optaget og måske ikke lige handy.

Jeg oplever, at cyklen er super nem at håndtere og forholdsvis nem at balancere med – om end det muligvis ligner en cirkusartist, som kommer cyklende…… Øjnene er i hvert tilfælde store hos de forbipasserende.

Jeg har transporteret mig en del rundt i dag i syd og det har indtil videre været okay blanding af busser og cykel.  Jeg tænker måske, at det kunne være mest fair for alle og særligt buschaufførerne, at de fik en meddelse om, at vi må køre med. Der var en ud af tre sporveje chaufførerne som var henne og markere og var træt af, at han ikke vidste besked. Jeg tænker mest af alt det handlede om det,  for faktuelt  fylder cykle kun en tredjedel af en barnevogn.

Alt i alt en super dag – og stadig klar til endnu en dag i pendlerlivet ?

Elsebeth

 

Første date med min nye “kone”

Jeg har sjældent fået så meget opmærksomhed, på en cykel, som jeg har fået de sidste 4 timer, på min lille frøken Moon.
Det var en dejlig følelse, her til morgen, at kunne sætte sig ind i et tog, der kom til tiden, duftede af det toge skal gøre, og den ro der var…..ikke så meget pga. de andre passager, men af mig selv. Jeg kunne for første gang i lang tid, undgå at høre mig selv sidde og råde op af andre trafikanter, som efter min optik, skulle have frataget deres kørekort. Nøj hvor var det en befrielse:-). Turen til arbejdet gik noget hurtigere end jeg havde regnet med, den føltes ikke så lang, som frygtet, den ankom til destinationen til tiden og det var mindre besværligt at have frøken Moon med, som først antaget. Jeg sad i det område, hvor folk, med cykler, normalt opholder sig, i frygt for, at der ikke var plads ved de normale sæder. Der var fint plads og var ikke til gene for andre.
Turen hjem blev jeg mødt af en meget behagelig og flik kontrollør, som sagde, at jeg skulle huske, at have cyklen i en taske, før det kunne gå under betegnelsen: gratis cykel. Jeg informerede ham om, at dette behøvede vi ikke. Han smilede og sagde, at det ville han lige gå videre med:-) vi skiltes som venner uden sure miner.
Jeg havde ikke regnet med, at både frøken Moon og jeg selv kunne være på et enkelt sæde, i de normale sæderækker…..de kunne vi godt, og vi begge meget plads til at boltre os rundt:-)

Minus ved turen er, at frøken Moon har noget med bagpartiet. Hun halter lidt, og det gør hendes tur, med mig, lidt mindre behagelig end hun havde regnet med. Jeg skal have hende til dokter, håber han kan diagnosticere hende og fikse hende
Ellers har vi det godt, vi er gode for hinanden, og vi er fortrøstningsfulde med, hvad fremtiden bringer os.

Ligesom første skoledag

Uret ringer 10 før det plejer, for nu har jeg et tog jeg skal nå.
Har jeg nu husket alle mine stumper?
Er togkortet i lommen?

Første indtryk:
Det er godt nok lang tid siden jeg har cyklet sidst, godt man ikke lige sådan glemmer hvordan man gør :)
Jeg skal lige vende mig til at jeg ikke selv helt bestemmer hvordan min tur på arbejde forløber, og jeg skal indordne mig efter en køreplan.

Rejsen:
Ud over at jeg var lidt forpustet da jeg når frem til stationen, så nåede jeg frem til tiden.
Det tog lige lidt længere tid at klappe cyklen sammen end jeg havde ønsket mig, nu hvor der var publikum på.
Ellers er der ikke meget at udsætte på den første færd, alt har virket som det skal.