Månedsarkiv: september 2015

Tirsdag morgen kl. 540

Vækkeuret ringer… Der står 0540 på telefonen… Efter en fridag mandag føles tirsdag pludselig som en mandag – gaaaab…

Nå, hurtigt op, tøj på, havregryn, tandbørstning og afsted på mit noget særprægede transportmiddel – foldecyklen.

Vi skal nå bussen kl. 620.

Bussen er der til tiden, og efter 25 minutters hvil i bussen hopper jeg kl. 0645 af på Banegårdspladsen.

3 minutters cykeltur, og jeg er fremme på job.

Et hurtigt bad, og arbejdsdagen kan begynde.

En standard dag for en “forsøgs-pendler”.

Det’ sgu da småkoldt…

… så tidligt om morgenen!

Det ville ikke gøre mig noget, hvis de satte varme på i bussen?

I morgen skal jeg møde på job i Århus C allerede kl. 6.00. Jf. Rejseplanen kan jeg nå det, men det er ikke lysten der præger mig!

God dag til alle!

Solen er ved at stå op over Århus Havn, set fra buslinje 100.
Solen er ved at stå op over Århus Havn, set fra buslinje 100.

En tur til KBH

?Ville det være nemmere at tage cyklen med i toget til København, og så cykle rundt i byen i stedet for taxa?Tur til KBH

Jeg var lige ved at droppe det, men jeg tog alligevel cyklen med til sidst. God beslutning for det fungerede bare!? Cyklen lå perfekt oppe på hylden til bagagen – og da jeg nåede nåede storstaden, kom jeg let og hurtigt rundt i byen.?⌚️

/ Morten

Mig og min cykel

Når dem på 12 år kikker imponeret efter ‘en, når man kommer rullende på sådan et ?”ride” af en kjøenhavnercykel, så ved man at det her projekt kan blive stort!

Jeg arbejder inde i midtbyen, og for mig og min nye ven er det super nemt og hurtigt at komme rundt i byen. Med min nye cykel når jeg lige bussen en gang før end bussen senere, og det er bare en umega god følelse.

/Morten

Besparelser kan vi alle lide

Billedet skal illustrerer den tid jeg brugte på at komme fra Risskov, Vestre strand Allé - Malling station i fredags, i eftermiddagstimerne.  Normalt ville jeg have brugt 1 times tid på denne strækning, i egen bil. Ja 19 min. lyder ikke af meget, men, men, men, i vores (Superpendlerne) verden er det meget, og en stor forskel. Nyder de "stille" stunder i toget, hvor jeg kan læne mig tilbage, slappe af, høre musik, tage imod invitation til samtale med de andre passager (vedr. min smukke Frøken Moon) eller bare sidde og kigge ud af vinduet og nyde udsigten af det smukke efterårsvejr, på både godt og ondt.  Det er positivt at pendle
Billedet skal illustrerer den tid jeg brugte på at komme fra Risskov, Vestre strand Allé – Malling station i fredags, i eftermiddagstimerne.
Normalt ville jeg have brugt 1 times tid på denne strækning, i egen bil. Ja 19 min. lyder ikke af meget, men, men, men, i vores (Superpendlerne) verden er det meget, og en stor forskel. Nyder de “stille” stunder i toget, hvor jeg kan læne mig tilbage, slappe af, høre musik, tage imod invitation til samtale med de andre passager (vedr. min smukke Frøken Moon) eller bare sidde og kigge ud af vinduet og nyde udsigten af det smukke efterårsvejr, på både godt og ondt.
Det er positivt at pendle

Status uge 2

Lange og sene arbejdsdage i kombination med få og ufleksible afgangstider om aftenen har gjort at cyklen har stået i skuret flere af dagene i den forgangne uge… Det blev simpelthen for tidskrævende med offentlig transport når jeg i forvejen skulle være meget fraværende i familien pga arbejde. Håber fortsat på flere jævnt fordelte afgange om aftenen!
Men jeg savnede faktisk stille-stunden i toget og den lille snip friske luft.
Nu er jeg klar igen og sikke et fantastisk vejr at cykle i idag :-)image

hverdagens glæder…

Det er helt klart blevet hverdag. Jeg er stadig glad for min lille morgentur og den friskhed det bringer med sig, men det er sjovt nok ikke længere noget jeg tænker meget over. Tilsyneladende falder omgivelsernes interesse også i takt med at de ser os pendlere i toget, så hvad skal man egentlig skrive om hvis det ikke skal blive en gentagelse?

Så – istedet for at skrive om cykeltur, folde teknikker, udfordringer i toget og glæden ved al den friske luft og motionen vil fokus i de næste blogs blive om noget helt andet som selvfølgelig er i tråd med pendleriet.

Mit næste indlæg (jeg skal lige gennemtænke det først) vil handle om hvorfor jeg egentlig mener at cyklen er en god ting når man bruger det kollektive trafik tilbud. Uden at afsløre for meget kommer det nok mest af alt til at handle om Midttrafiks evne til at ramme brugernes behov. Inden jeg uploader indlægget vil jeg gerne på forhånd takke for periodekortet.

Vi høres ved i næste uge…

 

PS: jeg fandt i fredags endnu en rigtig god grund til at være glad for cyklen. For første gang nogen sinde på min nuværende arbejdsplads deltog jeg uden nogen restriktioner i vores fredagsbar. Det kunne nemt blive en tradition!

Ugen som pendler

Min uge har været præget af skiftende arbejdstider og dårlige undskyldninger.
Det er blevet til 3 dage på cykel/bus.
Ugens optur er at få frisk luft og vågne ordenligt op.
Ugens nedtur er forsinkelser på busserne.
Jeg har 2 ud af de 3 dage måtte vente 15 minutter ekstra på bussen. Temmelig irriterende, når man bare vil hjem

.image

Status uge 2

Endnu en pendleruge er overstået og jeg må sige at især eftermiddagstrafikken i Aarhus har været en stor udfordring. Jeg kører med bus A3 fra Brabrand til Banegårdspladsen hvorfra jeg skifter til bus 100. Turen ind igennem centrum fra Vesterbro Torv til Banegårdspladsen tager ca.30 minutter og det er lidt anstrengende efter en lang arbejdsdag. Men ellers har været rimelig mildt og godt og det er et stort plus.

Mildt efterårsvejr er godt for en superpendler
Mildt efterårsvejr er godt for en superpendler
image
Synes at jeg ufrivilligt har opholdt mig lige rigelig lang tid på Park Allé i denne uge.

Pendlerstatus uge 3 – sløjt

Superpendler-humørstatus efter uge 3

Pendlerstatusuge3

Endnu en superpendleruge. Denne har fået overskriften ’sløjt’. Både fordi vi har været syge, men også fordi der kun er blevet superpendler to ud af ugens fem arbejdsdage. Som kurven ovenfor viser er humøret dalende, og ligger og svinger lidt omkring at være ‘leverpostej’. Er den berygtede nyhedsværdi allerede forsvundet? Er der ikke flere eventyr?

biking Superpendling dag 8:

Er troligt racet imod stoppestedet. Mandag skal startes med en ordentlig portion pendling. Men hvad er det?!? Sirener…. jeps. En ulykke på Oddervej forsinker bussen en hel del. Men den kommer. Men i stedet for 07:41 kommer den 07:53. Jeg vil dog ikke lade mig slå ud.

Jeg bliver dog lidt slået ud, da jeg finder ud af, at den bus jeg sidder i, viser sig at være den den, som kører gangen før præcis den bus jeg ventede på. Hvordan opdager jeg det? Jo – ved at vi, i stedet for at ende ved Aarhus Universitet, sættes af på rutebilstationen. Men hvad gør det. En frisk cykeltur igennem byen og op ad Langelandsgade bringer mig alligevel frem.

Dagens superpendlerhumør: 3

carani  Superpendling dag 9:

I dag står den på aflevering og afhentning af ungerne. Så bliver det altså bilen.

Dagens superpendlerhumør: 0

Sygsmiley  Superpendling dag 10:

Grafikken siger vist det hele. Snotnissen har været på besøg hos os i løbet af natten, og Lea sørger for flere ture under snotbruseren. Jeg bliver hjemme for at passe hende.

Dagens superpendlerhumør: 0

biking  Superpendling dag 11:

I dag kommer jeg på cyklen igen. Er dog lidt træt af at ’superpendle’ da det bliver en lang arbejdsdag, og timingen med den offentlige trafik bliver sværere jo senere på dagen det bliver. Og det er jo fair nok, at man kører oftest i peak-perioderne, og skærer ned på turene, når der ikke ligefrem er kø ved stoppestederne. Trafikken flyder dog let, og der er ingen problemer.

Dagens superpendlerhumør: -2

carani  Superpendling dag 12:

I dag bliver bilen transportmidlet. Jeg har ærinder flere steder i byen efter arbejde, så det må gerne gå lidt hurtigt. Og gårsdagens superpendlerhumør ikke ligefrem vand på “ta’ bussen” møllen.

Dagens superpendlerhumør: 0

Tid til refleksion eller spildtid?

Jeg oplever at livet på hjulene har sine fordele og ulemper. Jeg har haft lidt udfordringer med at slappe af turen bus eller togturen, når jeg skulle holde øje med om cyklen gled rundt, men efterhånden finder man sine metoder. Blandt andet dem der er taget billede af og lagt her på bloggen eller hattehylden i toget er også et godt sted. Når det nu er på plads bliver tiden en anden – den går fra spildtid……. Jeg sidder bare der….. til refleksionstid, hvor jeg kan slappe af, tænke, læse. Det samme er i spil for mig, når jeg venter på tog eller bus. Regner det – ja så føles det som spildtid, men når solen skinner, varmer og jeg mærker den skønne efterårs duft, som er helt unik – ja så kunne jeg blive stående og bare nyde og være til – refleksionstid. Lige nu er det i den grad blevet weekend og tid til familien. God weekend til jer ?

Trange kår for foldecykler!

Skal foldecykler have sin gang på jord – og ikke mindst i de offentlige aarhusianske transportmidler – skal der være plads til dem. Det er der ikke nu. Det må være ugens nedtur.  For mig er det faktisk et dagligt irritationsmoment at balancere cyklen op gennem rækken af sæder i bussen, at konstatere at der faktisk ikke er plads til ret meget  på “bagagepladsen” midt i bussen, at kæmpe om pladsen  til cykler med alle de andre  i toget osv. Rushhour er naturligvis  håbløs –  udenfor er det selvfølgelig bedre, men stadigvæk! Måske Aarhus skulle lade sig inspirere af de københavnske S-tog, hvor der er en vogn med  specialindrette cykel holdere! Smart og superfedt.

Uden for myldretiden i henholdsvis  tog og bus.

IMG_2959IMG_2956

kapløb med bussen

Den fedeste oplevelse var da jeg kørte om kap med bussen. Jeg kommer hen ad Fredensgade, ser bussen holde ud for politistationen og tænker; ”Øv nu skal jeg vente på den næste”. Men der er kø på Ny Banegårdsgade, så måske hvis jeg er kvik på mit orange lyn og ganske rigtigt, bussen måtte pænt holde sin plads i rækken mens jeg smuttede indenomJ En – to – tre cyklen og jeg er klar ved det næste stoppested.

I bussen var en ældre mand meget interesseret, han havde en klap cykel med gear til hans båd. Han ville vide hvorfor jeg ikke brugte sådan en, men da han hørte at min cykel kun vejer 10 kg og kan klappes sammen på få minutter, kunne han godt se det smarte. Også det at den var gratis at have med i bussen var et plus.

Godt jeg ikke er af den generte slags, for jeg når at snakke med mange forskellige mennesker når mit orange lyn er med. De vil høre hvordan den er at cykle på, have med rundt og hvad med busser osv. Så turen gennem Århus tager lidt længere tid, for jeg stopper gerne op og snakker.

Jeg kan dog blive noget frustreret om morgenen når børnene er på tværs, for nu skal jeg nå bussen, den venter jo ikke på mig. Så ind imellem kan jeg savne bilen når tingene bryder sammen om morgenen.

Løbehjul og barnevogn – løbesko eller gummistøvler?

Efter nogle uger er jeg nu ved at have rutinerne på plads. Jeg kan have løbehjulet med stort set overalt, og det er perfekt til når jeg fx skal hente min yngste søn. Jeg bruger løbehjulet når jeg pendler med bus og tog (primært bus, da der er et stoppested tæt på hvor jeg bor, og det er lidt hurtigere med bussen). Løbehjulet kan ligge under barnevognen og kan klipses fast til min rygsæk. Man kan også spænde en sele på og bære det over skulderen – det er klart at foretrække.

Jeg har ikke de store problemer med at bruge bus og tog samt løbehjul i stedet for bil. Børnehaven ligger tæt på hvor vi bor, så jeg bruger primært transportmidler med børnene i forbindelse med udflugter, ture og besøg. Til den form for transport jeg selv har brug for er løbehjulet perfekt. Jeg kan komme hurtigt omkring i byen, bruge bus og tog og have løbehjulet med mig. Det er enormt tidsbesparende ikke at skulle parkere, låse cykel fast eller lignenede, og at man bare kan hjule rundt, klappe løbehjulet sammen og springe på en bus. Jeg er enormt glad for periodekortet, som virkelig har gjort mig mobil og fleksibel. Tidligere har jeg også brugt min egen cykel i kombination med tog, og det er også fint – men det her er meget lettere. Skulle jeg bevæge mig over længere afstande ville jeg dog foretrække en cykel. Jeg er stadig spændt på at se om løbehjulet holder i hårdere klima, og om det er til at holde ud fx i regnvejr. Jeg forestiller mig at det bliver nødvendigt med vandtæt fodtøj, men er også indstillet på at anvende busserne i højere grad hvis det viser sig at løbehjulet primært er et sæsonkøretøj.

Jeg oplever at mine lår bliver særligt trætte ved længere tids brug af løbehjulet, og også fødderne bliver ømme og trætte. Men det er jo blot tegn på at musklerne bliver trænet på en lidt anden måde end sædvanligt. Godt fodtøj er et must for at undgå gener og smerter i fod, ankel og knæ. Jeg forestiller mig at handsker, evt. knæbind og løbesko er nødvendige for at undgå skader og forfrysninger når det bliver koldt. Løbesko eller gummistøvler? Sporty eller praktisk? Jeg er nok i virkeligheden ingen af delene. Vi får se…

Så kom jeg også i gang

Jeg har nu været tog/bus pendler i tre dage.

Det har været en anderledes oplevelse. Egentlig ikke så dårligt endda. Der er dog nogle ting som jeg skal lave om før det kører “på skinner” om jeg så må sige.

Først cyklen:

Den kører faktisk ret godt, bedre end ventet. Den knirker dog, jeg må se om det kan smøres. Bagagebæreren er et kapitel for sig, den bliver jeg nok aldrig venner med. Hvis man har en tung rygsæk, med PC og diverse papirer, er det enormt svært at få den til at sidde fast, selv med en gummirem. Sadlen skal justeres, da den er alt for langt nede, jeg håber at det kan lade sig gøre at justere.

Den er nem at samle og klappe sammen igen – det funker bare.

 

Transporten:

Når man har cykel med i myldretiden, er det ikke ret praktisk at tage toget 7.33. Man skal stå op. Bus er heller ikke helt nemt, i hvert fald ikke med taske og cykel, hvis man stiger ind foran i bussen som jeg. MEN toget efter 7.33 er fint, der er masser af plads så ingen problemer der.

Praktiske ting:

Jeg missede toget med 1 minut, her til morgen, der var lige et par småting som ikke kunne vente.  Dette minut betød at jeg kom 30 minutter senere på arbejde. Det betyder ikke noget da jeg har flekstid. Men holdt op mod, at 1 minut senere ud i bilen kun betyder 1 minut senere på arbejde, gør at man må lave om på tidsplanen om morgenen, samt planlægge lidt bedre, hvis man skal blive offentlig transport pendler.

Alt i alt en god begyndelse

Uge 3

Jeg er meget overrasket over hvor meget 10min på cykel om morgenen betyder for ens humør, man når lige at blive blæst igennem, og hjernen for lov til at give slip på de stressede tanker.

Formen er blevet lidt bedre på 2 1/2 uge, så benene brænder ikke som de gjorde den første tid, dog er cyklen dog stadig lidt for lav, men 210 cm er også mere end den er designet til.

Jeg tager toget fra Malling til Gunnar Clausens vej, og det tager ca. 15 min.
Jeg er helt tosset med at toget fra Malling går hel og halv, og det samme når jeg skal den anden vej :)  Rart at man ikke skal tænke over køreplanen.

Er helt vildt glad for at jeg meldte mig til dette forsøg.
Ikke nok med at man kommer gratis frem og tilbage på arbejde, det har samtidigt åbnet mine øjne for den kollektive transport, og hvor godt det egentligt virker.

Sidst jeg tog bus og tog var da jeg gik i skole, og dengang tænkte jeg ikke meget over fleksibiliteten i min transport, det var bare sådan det var.
Den tankegang er det nok vigtigt man kommer ind i igen, ellers kan det godt virke lidt surt at skulle sidde og vente 15min på en bus i regnvejr.

Status 1. uge

Så er uge 2 i gang. Forholdsvis OK, men stadig stort afsavn at undvære bilens fleksibilitet samt ærgerligt samlet at bruge mere tid på transport og ventetid.

Plusser:                                                               +1: dejligt ikke at skulle ud for at stille p-skive hver 2. time når jeg er på arbejde.
+2: hyggeligt at cykle med børnene i skole om morgenen. Og de bliver forhåbentligt hurtigere trafiksikre.
+3: nemt at gøre små ærinder i byen på vej mod tog/bus.
+4: dejligt med frisk luft og at få pulsen lidt op, omend det er utrolig kortvarigt pga lille afstand.
+5: fint at have tid i toget til at læse, maile, sms’e mm. Fungerer dårligere i bussen pga. lidt plads og dårlige “parkeringsforhold”.

Minusser:
-1: irriterende at bus/tog ikke går så ofte sidst på eftermiddagen / først på aftenen. Det gør det meget lidt fleksibelt og attraktivt for mig som ikke altid møder 8-16. For meget ventetid og koordinering sammenlignet med bilen.
Hvis der gik et offentlig transportmiddel hvert 10-15 min kontinuerligt hele dagen og aftenen (som i Kbh), ville det være et meget attraktivt alternativ til bilen.
-2: øget transport tid – øv. Hvis tog eller bus faktisk var hurtigere fremme sammenlignet med bil, ville det også være et attraktivt alternativ til bilen. Færre stop kombineret med øget hastighed – evt. busspor.
-3: kunne ønske mig kroge/spænder/remme et-eller-andet til at fastlåse cyklen med. Gælder både tog og i særdeleshed bus. Forestiller mig samme gør sig gældende for andre medbragte køretøjer som alm. cykler, klap- og barnevogne mm. Jeg har flere gange måtte sidde og holde ved cyklen hele vejen.
-4: dikterer tøj-valg. Må undvære min ynglings påklædning – nederdel – da det simpelthen er noget cykelbøvl. Nok en pige-ting, men trælst det hele skal være så praktisk.

Det var en lang og negativ svada. Håber bare det er 7-dages-krise :-)
Men må nok erkende at TID og FLEKSIBILITET er meget vigtigere for mig og min familie end først antaget. Der skal mange plusser til at opveje det.

En af med-super-pendlerne gav inspiration til at prøve en el-cykel fra cykelbiblioteket. Tænker det kunne være en god erfaring og sammenligning ift. fleksibilitet. Det vil sikkert tage lidt længere tid, men til gengæld får man en væsentlig daglig motion – det gør jeg ikke rigtigt med en foldecykel-løsning.

det orange lyn i bussen

 

Efter en uges ferie med familien er jeg igen klar til mit nye liv med min hoppende cykel. Den er blevet tunet, så nu er det mit orange lyn, så pas på der ude. En lille detalje er at man kan blive helt grebet af at sno sig rundt. At man næsten glemmer færdselsreglerne. Men er meget synlig i gadebilledet med min grønne jakke og mit orange lyn, Så må nok hellere opføre mig ordentligt.

På vejen hjem jonglerede jeg rundt med cyklen og flere forskellige rutebiler. Det gik fint med at komme ind og ud, chaufførerne hilser pænt og siger velkommen. Busserne er indrettet meget forskelligt så eksperimenterede lidt med hvordan cyklen kan stå/hænge alt efter de muligheder der er i bussen. Her følger et par billeder.

Her hænger den på en stang med bremserne i mellem ruden og stangen.

mms_img-235202377Her står den på gulvet. bremserne er låste så den ikke triller, bussens sæde er vippet ned så cyklens sæde kan hænge på det.

mms_img1898180071 

 

 

En enkelt synder…

For første gang siden forsøget startede har jeg måttet bide i det sure æble og med stor risk for venskabelig hån fra venner og kolleger taget bilen på arbejde.
Det skyldes at det kollektive har meldt hus forbi til dagens krav om fleksibilitet og hurtighed. For uanset hvordan jeg vendte og drejede det kunne jeg i dag ikke få tidsplanen til at hænge sammen. Øv, men bilen blev da for en sjælden gang skyld luftet.

Det giver jo så en anledning til at reflektere over det kollektive vs. bilen. Det er indlysende at bilen er det mest praktiske når man ser på transport behovet isoleret, men jeg må erkende at jeg savner min lille morgen trilletur. Man møder på arbejdet på en helt anden måde og med en anden holdning.
Efterhånden som folde-ind og folde-ud af cyklen bliver mere og mere rutine og med-passagernes slet skjulte smågrinen bliver turen lettere og man nyder rejsen. Det hjælper selvfølgelig lidt at solen skinner…

Afhængighed

Så er det tid til, at gøre status for den anden uge i projektet. Jeg vil sige det sådan, at jeg er gået hen og blevet noget afhængig af mine tog/busture, måde om morgenen og om aftenen. Jeg har haft en del aftenvagter, i denne uge, og jeg nydt turene hjem der om aftenen. Ved 23.30 tiden er der ro over byen, folk stresser ikke og der er stilhed til, at sidde og få dagens forløb vendt og drejet. Hvor er jeg blevet positivt overrasket over, hvor afhængig jeg er blevet af dette, og hvor hurtig det er gået. Den bedre halvdel spurgte om vi kunne køre sammen på job her igår morges…..jeg fortrød at jeg sagde ja,  for trafikken havde ikke ændret sig, hvad den var for 1 1/2 uge siden. På vej til arbejdet sad jeg og savnede togturen, den lille lur som jeg plejede at have og den friske cykeltur. Jeg havde dårlig samvittighed, ikke overfor projekter men overfor mig selv fordi, at jeg gik glip af den rolige tog tur og for følelsen af ubekymrethed:-)

Jeg glæder mig fortsat over Frøken Moon, og ømmer mig over de trætte lårmuskler.

God weekend til jer alle sammen, Superpendler

 

Min første uge

Jeg er ikke helt solgt endnu. Savner inderligt en bagagebærer. Har sat den vanlige taske i hjørnet – og påført mig rygsæk – ikke til min store glæde. Jeg kan dog ikke have både mine arbejdsting og mit træningstøj i rygsækken, så jeg bliver udfordret her. Et andet sted, hvor jeg bliver udfordret er om eftermiddagen – her tager det mig ekstra 40 minutter at komme hjem. Min hjemtransport med busser er steget fra 30 minutter til en time og ti minutter – det betyder en del i en travl hverdag. I den kommende uge vil jeg forsøge mig med toget – måske det fungerer lidt bedre for mig. De positive ting er, at jeg slapper fuldstændig af i bussen – og den friske luft på cyklen og mens jeg skifter bus.

Pendlerstatus uge 2 – Ilddåben

Superpendler-humørstatus efter uge 2humøruge2

Herunder følger den lange beretning om min første hele uge som superpendler. Ovenstående grafik viser mit daglige superpendlerhumør gående fra -10 (absolut forfærdeligt) til +10 (formidabel godt). Men snup nu en kop kaffe eller te, og læs hvad jeg og de andre superpendlere har oplevet i den forgangne uge, hvor jeg bl.a., fra en ung teenager på skateboard, er blevet mødt med tilråbet: “Wow en fed cykel…!”

biking Superpendling dag 3:

Dagen starter med overskud. Jeg ‘pendler’ med Dicte de 3 km til børnehaven – hende på sin cykel og jeg på ‘Frida Strida’. Det her er virkelig projektets ilddåb for mig, da alt, efter min bedste erfaring, vil yde modstand, når man har en fireårig på cykel med (læs: på slæb).

Der er et myggestik på hånden der gør klør; knæene gør ondt; elefanten hopper ud af cykelkurven; det er koldt for fingrene; handskerne er for varme; bommen går ned ved jernbanen; bakkerne går alt for meget opad; bakkerne går guddødeme alt for meget nedad; der er snegle på fortorvet; og cykelhjelmen gør ondt i panden. Der er her jeg minder mig selv om, at de sidste to års ugentlige frekventering af yogaholdet i Yogaimperiet ikke må være spildte – og jeg starter min ujjayi vejrtrækning…

Frida1

Og det går. Tre minutter efter aflevering – og et par interesserede spørgsmål senere,  hopper jeg på bussen (for der er jo et stoppested 200 meter fra børnehaven). Og jeg har en overraskende uproblematisk tur til Aarhus, og nyder de sidste tre km. til arbejde på cyklen.

Dagens superpendlerhumør: +5

carani  Superpendling dag 4:
Som grafikken viser, så står dagen i dag på transport i bil, men læser du videre, får du alligevel en våd historie. Jeg er udstyret med bamser, tasker og to børn, hvor den ene skal i børnehaven og den anden i dagplejehuset ved Egelunden for første gang. Det bliver altså den lette løsning. I stedet bruger jeg her lidt plads til at runde dagen i går af, da oplevelserne berettiger det. For turen går spontant ad nye men positive ‘afveje’ – noget der ikke er uvæsentlig for vaneændringen.

KGFrida2

Som jeg har skrevet i min profil, så er mit håb, at den nye pendlerform kan åbne op for et lille eventyr derude på den anden side af bilruderne – og det rykker lidt nærmere. På vejen retur fra Aarhus er jeg hoppet på en af de busser, der tager Byager ruten. Da der er min plan at køre omkring det nyåbnede Cykelbibliotek ved Egelunden, passer det ikke så godt. Men løsningen er dog lige for; Jeg trykker stop, tager cykelhjelm og rygsæk på, og hopper af bussen i Beder. Det er både spontant og fleksibelt, og det føles godt.

Jeg folder cyklen ud og snupper stierne gennem den nye skov ved beder (mere om et spændende projekt her), lige som eftermiddagsregnen sætter ind. Det er hyggeligt at cykle i det grønne område, og sjovt at mærke grus under hjulene, og finde ud af at det også virker. Stierne snor sig gennem beplantningen, og jeg gribes af at kontrollere cyklen i svingene og vandpytterne, mens hjulene truer med at skride, og den kølige efterårsregn rammer mig i ansigtet. Jeg kommer godt våd frem til Cykelbiblioteket, og får en snak med de mekanikere, der gratis efterser de forbipasserendes cykler. Og jeg får den lille dims, som Erik fra STRiDA Denmark har været så sød at ligge til mig.

Frisk af spontaniteten, regnen og motionen – og godt gennemvåd, piler jeg igennem Malling, og vender jeg hjem til en familie, der spændt ventende tager imod mig. Dicte udtrykker sin bekymring for mig, mens jeg står dryppende af vand i bryggerset. Men da vi er ved at lære hende, at man til nogle ting i livet bliver nød til at sige ‘pyt med det’, så er det en kærkommen lejlighed til at tage sin egen medicin. Altså grine af det, og sige ‘pyt med det’. Sådan blev eftermiddags superpendlingen pludselig et lille eventyr, og bilen et lidt mere kedeligt alternativ.

KGfrida3lille

Det var en lille historier fra i går. Dagens superpendlerhumør: +4

biking Superpendling dag 5:

Sidder her i bussen og ’småblogger’ om dagens oplevelser. Turen går fra morgenen ikke ad de sædvanlige veje, men bringer et opmuntrende lille eventyr med sig til en, der arbejder i det institutionelle regionale erhvervsservicesystem. Jeg  starter dagen hos en bekendt, der, med sit firma, har kontor i Culture WorkSpace, der er ‘Aarhus nye ambitiøse iværksætterby’. Fedt sted der er åbnet op i Aarhus Kommunes lokaler i Valdemarsgade, hvor socialforvaltningen tidligere lå.

Og det er som om, at STRiDA cyklen passer rigtigt godt ind i miljøet. Og jeg får da også flere positive kommentarer med på vejen, inden Anders snupper den fra mig, og han og cyklen sammen muntert forsvinder ned ad gangen. Det kan godt være at det er lidt ’skævt’ at have sådan en cykel med i bussen, men her er det åbenbart ‘helt lige’… og stedet fylder min energikonto op til resten af dagen.

Jeg når ikke selv at få taget et billede af cyklens besøg på disse kreative vidder, inden jeg drager ad den stejle rute fra midtbyen mod Katrinebjerg. Men Anders ser det som sin hellige pligt at forevige cyklens besøg, hvorfor den nu har fået en plads på Instagram hos @klarparatfirma.

En dag hvor den nye superpendlerform igen har budt på fleksibilitet og oplevelser, og fortjener en ‘thumbs up’. Og det får Culture WorkSpace også. Trendsonline har skrevet en fin lille artikel om stedets ambitioner, som du kan læse her.

Dagens superpendlerhumør: +5

biking Superpendling dag 6:

Planlægning må der til… eller måske bare nogle smarte App’s på telefonen? I hvert fald er det rart, hvis man hurtigt kan berolige sig selv med viden om, at den næste bus snart kommer. Det er jo ikke fordi vejret direkte opmuntre til længerevarende ophold i busskurene rundt omkring. Mens jeg alligevel står her, så kan jeg jo lige så godt rode lidt i App Store, og se hvad jeg kan finde.

Rejseplanen er jo kendt af de fleste, og fungerer som sådan også rigtigt fint. Men hvad er der ellers? En hurtig søgning præsenterer mig for nogle muligheder. Først lander jeg på Midttrafiks app – den må da være smart…! Og det er den da også, hvis man skal købe busbilletter i Randers… :) ud med den – næste. Ja ironisk nok hedder den næste App jeg støder på ‘Næste’, og den får chancen. OG HVILKET VIDUNDER! Den App er blevet min nye næstbedste pendlerven (cyklen er stadig nummer et), og er virkelig god.

Den viser nærmeste stoppested i forhold til GPS-position, og ved to klik på skærmen får jeg en let forståelig liste med de næste 20 tog eller busser, der passerer forbi stoppestedet den ene eller anden vej. Hurtigt kan man finde hvad man leder efter, og på den måde straks få viden om, hvornår man kan komme videre. Med endnu et klik får du vist den pågældende rutes stoppesteder på et kort, sammen med din egen position.

Pendlerapp

Så nu kan der virkelig planlægges i bund, men ikke mindst tages hurtige beslutninger.

Men mit eftermiddagspendlerhumør er ikke særligt godt. Jeg har aktiviteter i byen til aften, og kan ikke følge det der så småt er begyndt at blive mit vanlige mønster. Jeg kan mærke at det skubber mig ud af komfortzonen, og jeg bliver irriteret på projektet. Tre måneder (+ strafmåneden). Hvad tænkte jeg på?!? Jeg vil have min bil – nu!

Da jeg endelig skal hjem får jeg hurtigt telefonen op af lommen, trykker på ‘Næste’ og finder nærmeste stoppested: ‘Kystvejen’. Klikker to gange og kan straks se, at der 18:34 kører en Bus 100 mod Odder Busterminal. Bum… tre klik på en iPhone og så er jeg tilbage i komfortzonen. Otte minutter senere hopper jeg på den velkendte bus, læner mig tilbage i sædet, og nyder bare at kunne sidde der. Det redder alligevel dagens superpendlerhumør fra at være helt miserabelt.

Så der lyder en opfordring herfra om at tjekke, om ‘Næste’ er noget du kan bruge – her er et link.

Dagens superpendlerhumør: 0

carani  Superpendling dag 7:

I dag snyder jeg og tager bilen. Jeg har allerede i starten af ugen bildt mig selv ind, at jeg i dag – fredag, har brug for at komme hurtigt hjem, og det kan selvfølgelig kun gøres ved brug af bil… jeg er vist faldet i et mentalt hul der. Og der bliver jeg nede, for der er allerede fortalt nok ovenfor.

Det blev en lang beretning om en uge, der har budt på nye indtryk af forskellig slags. Og jeg vil tillade mig selv at være glad for, at mit superpendlerhumør alligevel er sprunget fra at være næsten ‘absolut forfærdeligt’, til at ligge sig godt over middel.

Om det nu bare et udtryk for, at der er en ‘boble’ på superpendlerhumøret, på samme måde som der nogle gange er på boligmarkedet eller aktiemarkedet? Og det på samme måde bare er et spørgsmål om tid, før vi ser en korrektion? Det bliver man jo nød til at følge med for at få at vide… god weekend til alle (særligt superpendlerne).

Dagens superpendlerhumør: +2

/Klaus

Supermobil med løbehjul

En båd er en bil uden hjul

To hjul har en cykel jo også

Vi glæder os sådan til jul

For det er jo en dejlig tid

Nu tror du at sangen er slut

Og det er den…

Første tur på løbehjul gik rigtig fint. Det er let at klappe sammen og kan sagtens ligge på bagagepladsen over sæderne i både bus og tog. Hjulene er store og bløde nok til at de kan tage de fleste fortov og ujævne overflader i midtbyen. Op ad bakke bliver det lidt hårdt, men så kan jeg let hoppe på en bus med løbehjulet.
Anden tur på løbehjulet var en udflugt med min ældste søn, Elliot på snart fire år. Vi tog ind til dokk1 med bussen og havde medbragt hvert vores løbehjul. Det er en fin og stille og rolig måde at færdes i trafikken på. Man kan let veksle mellem at gå og trille, og når der er gode overflader og cykelstier går det hurtigt. Kloden, som legepladsen ved dokk1 hedder, er rigtig god at cruise rundt på, og der er en rute der fører dig ‘verden rundt’ som er perfekt at tage på løbehjul. Så kan man nyde legepladsen og hjule rundt imellem rutschebaner, gynger og klatrevægge.
Løbehjul og bus/togkort er perfekt til den form for transport. Mere besværligt er det med indkøb. Men her kan løbehjulet pakkes væk, klipses fast til rygsækken eller låses fast et sikkert sted. Og så kan man tage bussen eller toget.
Jeg bruger også løbehjulet nogle morgener når jeg afleverer min ældste dreng i børnehaven. Vi bor tæt på børnehaven, så det er helt perfekt, men af sikkerhedsmæssige årsager må børene ikke have løbehjul med i børnehaven, men gerne cykler og løbecykler, som de må bruge uden hjelm (!?), så her må jeg tage Elliots løbehjul med hjem igen.

Jeg glæder mig til at se hvordan løbehjulet og periodekortet kommer til at fungere når vejret bliver lidt hårdere. Jeg tænker at løbehjulet kan vise sig at være upraktisk i meget vådt og koldt vejr, men vi får se.

Blandet fornøjelse

Efter en uges sygdom skulle jeg her til morgen ud på min første tur som Superpendler. Det var en blandet fornøjelse da regnen begyndte at sile ned ligesom jeg havde sat mig op på cyklen. Det er jo da forventeligt med regn på denne årstid, og da jeg ikke har mere end 500 m til busstoppestedet var det da overkommeligt og jeg blev vågen! Desværre blev bussen jeg kom med helt fyldt allerede i Malling og det betød, at der var mange stående passagerer, og der var ikke meget plads til foldecyklen… Men det gik og det er egentlig rart at man kan slappe af på vej til arbejde, i stedet for at man sidder og stresser i morgentrafikken.

Fin start !

Uge 2

Jeg har aldrig før tjekket vejret så ofte som jeg gør nu, SÆT man skulle cykle i regnvejr!.

Jeg har samme oplevelse som Bo, at det er lidt svært at finde ud af hvor cyklen skal være når man er med toget.
Her til morgen fandt jeg en stilling, hvor man holder cyklen mellem benene og så kan man læne sig på sadlen – faktisk ikke så skidt enda :)

Jeg havde en hyggelig samtale med en kontrollør, og han kunne informere mig om at der ikke var meldt noget ud til dem, omkring reglerne for foldecyklerne, og det kunne jeg jo kun give ham ret i.

Debut’en udsat :(

På grund af øget arbejdspres blev jeg natten til mandag udsendt frem til fredag.

Det betyder desværre, at jeg ikke kommer i gang i denne uge.

Cyklen er ellers gjort klar med tilpasset højde, lygter monteret og lås gjort klar. Den får dog lov til at blive stående til fredag, hvor jeg er hjemme igen.

Jomfrurejse veloverstået

Phy…jomfrurejsen med offentlig transportmiddel i kombi med foldecykel er overstået.
Har tager mod til mig, i to dage på vej mod job i bil samt henover weekenden.

Kan jeg have alle børnenes tasker med? De blev sendt i forvejen med manden i bil – bøvlet!
Kan jeg have kjole på? Det gik – dejligt!
Kan jeg finde ud af at folde cyklen ind/ud uden at fjumre alt for meget i det offentlige byrum? Det gik – mega stolt!
Hvor meget tid ekstra kommer jeg til at bruge på transport? På vej på job: +15 min – OK! På vej hjem fra job + 35 min. (ventetid) fordi bus/tog går sjældnere om aftenen – mega trælst og ufleksibelt!

Med dagens erfaringer tænker jeg at det nok skal blive godt, men at den reducerede fleksibilitet og den øgede transporttid bliver en stor kamel at sluge – ikke noget der umiddelbart er positivt i kombi med mindre børn og fuldtids job med jævnligt overarbejde.
Men jeg er også sikker på at der med tiden vil dukke mange positive bi-effekter op.

Ønske: Det kunne være dejligt hvis bus og tog hver gik mindst 2 gange i timen fra morgen til sen aften – forskudt, så der hvert kvarter var transportmulighed. Så var der aldrig uudholdelige ventetid.

Debut & spørgsmål

Debut på foldecykle til arbejde . Sgu en blandet fornøjelse. Stjålne blikke og kommentarer fra medpassagerer.  Det grønne monster sætter gang i samtalen.  I like !. Ventetid, og al for lang togtid! Don’t like!

Et spørgsmål: Det er lidt svært at opbevare cyklen i toget. Den kan ikke stå selv! Der er ikke plads til at  lægge den på gulvet  i myldretiden. Hvad gør man så. Klamrer sig til den, som jeg gjorde! Det betyder at man ikke kan læse avis, kigge i sin computer eller iPhone!. Nogen der har gode idéer ? Opfundet en anordning man kan hænge cyklen i, sat støttefod på, erfaring med at placere den  i hattehylden etc.

En konstatering:  Foldecykel og en våd græsplæne er en rigtig dårlig kombination. Forhjulet har det med at skride  ud, fra side til side  – sikkert fordi det er lille ! Eller måske betyder kørestillingen at man kun lægger begrænset vægt på den forreste del af cyklen.j

Så pas på derude ….. f.eks. hvis i tager genvej gennem Mindeparken i regnvejr!

Nye “sko” til konen

Der er nok nogle af os mænd, inklusiv mig selv, som har det lidt svært, af økonomiske årsager, når konen får nye sko. Er det nu nødvendigt, kan det betale sig, og hvorfor…..dette er for mit vedkommende ofte det spørgsmål jeg stille min bedre halvdel, når hun kommer kommer med nye sko. Jeg sendte frøken Moon afsted til cykelsmed i lørdags, af min bedre halvdel, og hjem kom hun med de flotteste, nye og total- i-orden sko. Hold op de spiller max., det er som en ny “kone” man har fået hjem. Der er intet slinger i valsen mere, og ikke mindst, så er frøkenen også glad for, at hun nu kan give mig en mere behagelig tur, tur/retur. Nu er vi gået ind i den anden uge, og af vores date. Frøken Moon er desværre placeret ude i garagen, om natten, skønt hun sagtens kunne lægges under dobbelt sengen, men dette tillader den bedre halvdel ikke.:-) Når man arbejder og bevæger sig rundt inde i Århus, med frøkenen,  og man samtidig ved, hvor mange andre frøkener der er blevet hapset af andre mænd derinde, så bliver man noget paranoid og nervøs anlagt. Jeg har været meget opmærksom på andres reaktioner, de sidste dages tid. Alle de blikke frøken Moon fortsat får, det bekymre mig meget, om der skulle være andre der var lige så interesseret i hende, som mig. Jeg forsøger derfor, at gøre alt for, at når jeg stille hende fra mig , er det så langt fra store åbne pladser….helst inde i en baggård. Skulle jo helst nødig miste hende:-) jeg havde fornøjelse, at køre i bus med hende i torsdags. Turen gik super godt, der var okey med plads, til både frøkenen og mig, og det gik uden problemer. Blot havde frøkenen lidt problemer med, at transportere mig op af bakker/høje stigninger. Det var lidt hårdt for hende, hun sled noget i det, men hun mente, at grunden skyldtes mig selv:-) Jeg er fortsat glad for projektet, og hende, det er en sand fornøjelse, at tage det offentlige transport, alt det man sparer af tid. Frøkenen vil gerne møde nogle  andre  de andre som er med i projektet….hun savner nogle at dele sine erfaringer med:-) det var alt for os nu….vi skrives lige pludselig frøken Moon og Pede

1 uge som superpendler

Min første uge som superpendler har stået på mange blikke og sjove kommentare og et enkelt sår på knæet.
Grønne Lone er blevet en populær dame og det er svært at have hende i fred… Hele familien vil prøve hende. Da jeg har så kort på arbejde fra togstationen, har jeg, nok mest i dovenskab, ikke haft hende med i toget. Næste uge skal stå sin prøve, når jeg skal rundt på erinder i centrum af Århus.
Er jeg den eneste der virkelig savner en baggagebærer?

Pendlerstatus uge 1 – mistro

biking Superpendling dag 1:

Arbejder hjemme. Så er det jo let nok at pendle (mellem kaffemaskinen og kontorstolen), men den går jo ikke i længden… er det en slags overspringshandling jeg laver, fordi det her med at bryde vaner kildrer lidt i maven?

biking Superpendling dag 2:

Tog bussen, men lod cyklen stå. Den var ikke justeret helt på plads, og havde udfordringer omkring dækmonteringen (igen en overspringshandling tror jeg). Jeg bruger noget af dagen på at tænke over, hvordan jeg skal rapportere mine erfaringer. Jeg er landet på, at det bliver i form af en daglig indmelding på en skala, der siger noget om mit ‘pendlerhumør’, og det niveau af psykisk glæde/smerte jeg oplever. En sådan skala kunne gå fra -10 til +10, hvor -10 er ‘absolut forfærdeligt’ og +10 repræsenterer ‘formidabel godt’. Her er jeg startet på -9….

Det bliver dog lidt bedre hen ad lørdagen, hvor jeg møder nogle af de andre ved cykelbiblioteket ved Egelund, og vi får cyklerne justeret. De er glade, og mangler hverken fingre eller tæer, så måske kommer det alligevel til at gå.

Cykelbibliotekcollage

PS: På grund af de opståede problemer har Aarhus Kommune forlænget projektet med en måned… jeg ved ikke om jeg skal se det som en belønning eller en straf… :)

erfarings udveksling

Mødte en af mine nye vender ved bussen i går morges. Det var rigtig hyggeligt. Der var mange ved stoppestedet. Jeg overvejede at vente til næste bus. Men de ventende fortalte at der var 2 busser der ikke var kommet. Vi kom begge med uden problemer. Jeg fik tilmed et fif af min nye ven, omkring hvordan cyklen kunne hænge. Det var smart, for så var der ingen bekymring for om cyklen vil vælte. Det kan varmt anbefales at man mødes og udveksler erfaringer.

I dag lørdag mødte jeg flere af mine nye cykel venner. Vi fik toptunet cyklerne og en masse snak.

 

det virker!!!

dæk udskiftet – det var hvad det var. Men input fra de andre pendler og ikke mindst fra Strida…

nu foldes cyklen ud og i på 5 sekunder, problem med bremser løst, sadlen optimeret, bagage bærer monteret.

så skal der hjules. Får helt lyst til at tage til byen og vise sig frem…

god weekend til alle

De første erfaringer…

“Sikke dog en kikset cykel” udtalt af min søn som nemt spottede mig med trekantet limegrøn cykel og neongrøn jakke, da jeg stod af toget i dag.
Egentlig siger det alt om mine erfaringer indtil nu. Cyklen er kikset, men ikke så pinlig som min søn jo nok egentlig mente. Kikset med alligevel praktisk. Først nogle forbedringsforslag til fabrikanten: vigtigste mangel er en form for hjul lås når man sidder med cyklen i toget, den har en tendens til at rulle, så man skal hele tiden holde fast og være opmærksom på at den ikke generer andre. En anden problemstilling er at cyklen er svær at styre, især når man skal vise af.
Men når det er sagt er den praktisk og en konstant kilde til snak med kolleger og andre rejsende. Konkret betyder cyklen at jeg sparer mindst 15 minutter hver vej og dermed er en reel konkurrent til bilen. Og hvis man holder sig væk fra 7:36 toget er der som regel en ledig plads til mig og cyklen.
Jeg har nu taget turen frem-og-tilbage to gange og det fungerer virkelig godt. Vejret har vist sig fra den bedste side, men nu kommer efteråret vist i næste uge.

Så står det kollektive vist sin store prøve…

første tur hjem

På vej hjem var jeg en tur forbi strøget, min cykel og jeg fik mange blikke. Godt manden ikke var med ;-). Efter lidt små indkøb, kunne jeg godt have brugt en bagagebære. Men savnet var størst da jeg gerne ville af med jakken og have noget vand, men af med tasken rode rundt og vandet blev fundet. tørsten stilnet, pakke sammen igen og så af sted igen.

Blev lidt svedig for tog en lidt længere tur på cyklen, inden jeg hoppede på bussen. Fedt at bevæge sig ved hjælp af egen kraft, mærke vejret og få dagens motion vel overstået.

Sidder nu i bussen godt tilfreds med mig selv og min hoppende cykel. Igen kom vi med uden problemer. Chaufføren smiler til mig, når jeg står med cykel og prøver at vende og folde mit buskort ud. En rigtig god oplevelse. Jeg var med en af de gamle busser hvor der er et lille område hvor barnevogne og nu min cykel kunne stå, mens jeg sad et andet sted.

mms_img1800825109

Klar til superpendlerlivet

Mega klar – væk med smarte tasker. Rygsækken er fundet frem og pakket. Super hyggelig start på morgenen. Solen skinner  og jeg cykler afsted med børnene.  I dag valgte jeg bussen med stop Højbjerg maskinefabrik og derefter 6a.  Efterfulgt af en lille cykeltur ned ad bakke. Alt gik som det skulle. Afslappet stemning og fordybelse i bog, var der dog intet af. Fokus var meget på cyklen og at den kunne stå nogenlunde roligt og uforstyrret.  Jeg kunne godt mangle en krog eller noget, hvor man enkelt lige kunne fastgøre cyklen. De snore som der er i forvejen, er måske optaget og måske ikke lige handy.

Jeg oplever, at cyklen er super nem at håndtere og forholdsvis nem at balancere med – om end det muligvis ligner en cirkusartist, som kommer cyklende…… Øjnene er i hvert tilfælde store hos de forbipasserende.

Jeg har transporteret mig en del rundt i dag i syd og det har indtil videre været okay blanding af busser og cykel.  Jeg tænker måske, at det kunne være mest fair for alle og særligt buschaufførerne, at de fik en meddelse om, at vi må køre med. Der var en ud af tre sporveje chaufførerne som var henne og markere og var træt af, at han ikke vidste besked. Jeg tænker mest af alt det handlede om det,  for faktuelt  fylder cykle kun en tredjedel af en barnevogn.

Alt i alt en super dag – og stadig klar til endnu en dag i pendlerlivet ?

Elsebeth

 

Første date med min nye “kone”

Jeg har sjældent fået så meget opmærksomhed, på en cykel, som jeg har fået de sidste 4 timer, på min lille frøken Moon.
Det var en dejlig følelse, her til morgen, at kunne sætte sig ind i et tog, der kom til tiden, duftede af det toge skal gøre, og den ro der var…..ikke så meget pga. de andre passager, men af mig selv. Jeg kunne for første gang i lang tid, undgå at høre mig selv sidde og råde op af andre trafikanter, som efter min optik, skulle have frataget deres kørekort. Nøj hvor var det en befrielse:-). Turen til arbejdet gik noget hurtigere end jeg havde regnet med, den føltes ikke så lang, som frygtet, den ankom til destinationen til tiden og det var mindre besværligt at have frøken Moon med, som først antaget. Jeg sad i det område, hvor folk, med cykler, normalt opholder sig, i frygt for, at der ikke var plads ved de normale sæder. Der var fint plads og var ikke til gene for andre.
Turen hjem blev jeg mødt af en meget behagelig og flik kontrollør, som sagde, at jeg skulle huske, at have cyklen i en taske, før det kunne gå under betegnelsen: gratis cykel. Jeg informerede ham om, at dette behøvede vi ikke. Han smilede og sagde, at det ville han lige gå videre med:-) vi skiltes som venner uden sure miner.
Jeg havde ikke regnet med, at både frøken Moon og jeg selv kunne være på et enkelt sæde, i de normale sæderækker…..de kunne vi godt, og vi begge meget plads til at boltre os rundt:-)

Minus ved turen er, at frøken Moon har noget med bagpartiet. Hun halter lidt, og det gør hendes tur, med mig, lidt mindre behagelig end hun havde regnet med. Jeg skal have hende til dokter, håber han kan diagnosticere hende og fikse hende
Ellers har vi det godt, vi er gode for hinanden, og vi er fortrøstningsfulde med, hvad fremtiden bringer os.

Ligesom første skoledag

Uret ringer 10 før det plejer, for nu har jeg et tog jeg skal nå.
Har jeg nu husket alle mine stumper?
Er togkortet i lommen?

Første indtryk:
Det er godt nok lang tid siden jeg har cyklet sidst, godt man ikke lige sådan glemmer hvordan man gør :)
Jeg skal lige vende mig til at jeg ikke selv helt bestemmer hvordan min tur på arbejde forløber, og jeg skal indordne mig efter en køreplan.

Rejsen:
Ud over at jeg var lidt forpustet da jeg når frem til stationen, så nåede jeg frem til tiden.
Det tog lige lidt længere tid at klappe cyklen sammen end jeg havde ønsket mig, nu hvor der var publikum på.
Ellers er der ikke meget at udsætte på den første færd, alt har virket som det skal.