Uge 3

Jeg er meget overrasket over hvor meget 10min på cykel om morgenen betyder for ens humør, man når lige at blive blæst igennem, og hjernen for lov til at give slip på de stressede tanker.

Formen er blevet lidt bedre på 2 1/2 uge, så benene brænder ikke som de gjorde den første tid, dog er cyklen dog stadig lidt for lav, men 210 cm er også mere end den er designet til.

Jeg tager toget fra Malling til Gunnar Clausens vej, og det tager ca. 15 min.
Jeg er helt tosset med at toget fra Malling går hel og halv, og det samme når jeg skal den anden vej :)  Rart at man ikke skal tænke over køreplanen.

Er helt vildt glad for at jeg meldte mig til dette forsøg.
Ikke nok med at man kommer gratis frem og tilbage på arbejde, det har samtidigt åbnet mine øjne for den kollektive transport, og hvor godt det egentligt virker.

Sidst jeg tog bus og tog var da jeg gik i skole, og dengang tænkte jeg ikke meget over fleksibiliteten i min transport, det var bare sådan det var.
Den tankegang er det nok vigtigt man kommer ind i igen, ellers kan det godt virke lidt surt at skulle sidde og vente 15min på en bus i regnvejr.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399