kapløb med bussen

Den fedeste oplevelse var da jeg kørte om kap med bussen. Jeg kommer hen ad Fredensgade, ser bussen holde ud for politistationen og tænker; ”Øv nu skal jeg vente på den næste”. Men der er kø på Ny Banegårdsgade, så måske hvis jeg er kvik på mit orange lyn og ganske rigtigt, bussen måtte pænt holde sin plads i rækken mens jeg smuttede indenomJ En – to – tre cyklen og jeg er klar ved det næste stoppested.

I bussen var en ældre mand meget interesseret, han havde en klap cykel med gear til hans båd. Han ville vide hvorfor jeg ikke brugte sådan en, men da han hørte at min cykel kun vejer 10 kg og kan klappes sammen på få minutter, kunne han godt se det smarte. Også det at den var gratis at have med i bussen var et plus.

Godt jeg ikke er af den generte slags, for jeg når at snakke med mange forskellige mennesker når mit orange lyn er med. De vil høre hvordan den er at cykle på, have med rundt og hvad med busser osv. Så turen gennem Århus tager lidt længere tid, for jeg stopper gerne op og snakker.

Jeg kan dog blive noget frustreret om morgenen når børnene er på tværs, for nu skal jeg nå bussen, den venter jo ikke på mig. Så ind imellem kan jeg savne bilen når tingene bryder sammen om morgenen.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399