Dårlig undskyldning?

Så måtte selv den mest inkarnerede og trofaste pendler melde fra. For cirka to uger siden slog jeg hånden, hvilket i sig selv ikke var noget (man er vel en rigtig mand). Men jeg skulle nok have bidt stoltheden i  mig og taget på skadestuen, for jeg måtte i denne uge ned og få fikset en syning – surt show.

Udfordringen for pendleren: hvad gør man i regnvejr når man ikke kan tage en hanske på og forbindingen ikke må blive våd. Man finde da selvfølgelig bare en frostpose, men straks kommer den næste udfordring – for hånden skal holdes i ro, hvilket ikke er nemt da man jo både skal styre og bremse med den dårlige hånd.

Så i denne uge måtte jeg slippe styret og gribe rattet. At dømme efter vejret var det måske alligevel ikke så skidt med den dumme skade. God vind til alle som kæmper på cyklerne. Jeg melder mig tilbage under fanerne på mandag igen. Til den tid er det efterårsferie og jeg har lovet at tage nogle fridage, så helt slem bliver det nok ikke.

 

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399