Månedsarkiv: november 2015

overfyldte busser

Har oplevet flere gange at der er skoleklasser med bussen, både om morgen og eftermiddagen. Tidligere var det sådan at der blev sat ekstra busser ind el ledbusser.

En eftermiddag da jeg skulle med bussen fra banegården stod vi mange og ventede ved stoppestedet, der iblandt en skoleklasse. Da bussen ankom, var den godt fyldt op, ud over de almindelige passagerer var der allerede en anden klasse i bussen. Læren på Banegårdspladsen bad sine elever om at stå på, for de havde givet besked om at de skulle med denne bus. Det blev ret ubehageligt for læren da de prøvede at komme med bussen, for de andre passagerer begyndte at diskutere det rimelige i at de maste sig ind når nu der ikke var plads til dem. Læren prøvede at undskylde og forklare at den næste bus ikke kom forbi deres skole, så de var tvunget til at tage med nu. De små elever stod i midtergangen og havde ikke noget at holde fast i, så når bussen ændrede fart væltede de rundt. Jeg var glad for det ikke var min egen datter på 6 der var med, hun ville slet ikke kunne holde sig oprejst. Så hvad med sikkerheden, og stakkels buschauffør der ikke har ret mange muligheder for at gøre noget i den situation. Bussen endte med at blive meget forsinket, for det tog rigtig lang tid for folk at komme af og på. Her ville det have været rart med egen bil i stedet for at stå som sild i en tønde. Hvor er ekstrabusserne/ledbusserne blevet af, når der skal skole klasser med bussen?

p-pladser

Mit største sagn bliver min private p-plads til det orange lyn.

 

Min p-plads der venter på at jeg kommer
Min p-plads der venter på at jeg kommer
nu med cykel
nu med cykel

 

 

 

 

 

 

Fremtid bliver at jeg skal jagte en ledig plads, for selvom der er blevet etableret en masse ekstra p-pladser, så er biler så billige at mange studerende har egen bil.

mms_img-1861591958-2

 

Savne vs. Ikke savne

Det vil jeg savne:
Frisk luft i ansigtet – som at “mærke dagen”.
Alenetiden i toget – som at lade op og lade af (når man IKKE skal sidde og holde sammen på cykel, lås, hjelm og taske).
Letheden ved at gøre ærinder i byen på vej hjem.
Morgencykelturen med børnene til skole.

Det vil jeg ikke savne:
Vente tid ved stoppesteder – som spildtid der går fra familien.
At skulle sidde og holde fast på cykel, lås, hjelm og taske pga plads- og parkeringsmangel.
Få afgangstider og dermed afhængighed af at skulle nå tog/bus på minuttet – for at undgå lang ventetid til næste afgang.
Folks undrende blikke når man kommer kørende på en iøjenfaldende cykel.
Nødvendighed af praktisk tøj- og taskevalg.
At skulle blogge hver uge… :-)

Uge 11- udlandsophold

Det blev til ‘ingen-pendling’ den forgangne uge. I hvert fald ikke mellem Aarhus og Malling, men mellem solbeskinnet strand og swimmingpool :)

Projektet nærmer sig sin afslutning, og jeg kan se, når jeg læser de øvrige indlæg, at jeg ikke er den eneste, der ikke har haft den super fede oplevelse af pendlingen, som en åbenbaring, som jeg måske havde håbet på, da jeg i starten af projektet skrev om eventyr. Det bliver jo hverdag, og det betyder også ben hårde prioriteringer.

 

 

Er der noget nyt…..?

Tankerne fra ugen der gik er…..
I fremtiden, hvis vi skal have flere biler væk fra vejene kræver det vist nok lidt mere plads til cyklerne også selvom det er en Strida. Nu hvor flere og flere tager offentlige transport om vinteren – er pladsen mere og mere trang.
Det sidste stykke tid har jeg haft ømme skuldre og dette er nu resulteret i myoser i stor stil i nakken pga. tung taske med alt til udelivet og en pc…..
Vejret betyder ikke noget for mig tvært imod synes jeg, at vejret er bedre end det plejer, da man er ude i det på en anden måde end i en tynd jakke man lige har over sig mellem bil og den bygning man lige skal ind i.
Enten køber jeg en cykel snart eller også skal jeg håbe på, at der ruller en ind under juletræet med et par cykeltasker?. Det tror jeg bliver min model 2-3 dage ud af fem om ugen. Dermed lidt aflastning til vejene?.
God weekend – Elsebeth

Strida connecting people

Det var Nokia, der opfandt sloganet, dengang iPhone ikke eksisterede og Mac blot var en computer. Men det giver mening at genbruge sloganet. Strida’en ”forbinder” mennesker – og lige præcis den egenskab, vil jeg savne. Cyklen har givet anledning til samtaler med mennesker jeg aldrig før har mødt. Den har lagt saddel til mange numser, fordi deres ejermænd lige skulle prøve at cykle på en foldecykel. Mange vil høre om cyklen, om projektet, og de erfaringer jeg har gjort mig. Og indrømmet. Jeg synes, at det er en mega fed cykel. Den er super praktisk, kan foldes hurtigt sammen og ud – og så er den bare sjov at køre rundt på. Jeg elsker at cykle rundt i byen, hvor man ikke har brug for at cykle hurtigt. At designet tilmed er super cool gør blot cykelglæden større (lidt design snob er man vel altid)

IMG_3010

Prøvetur på strida’en

Til gengæld savner jeg ikke bøvlet med at fragten den med mig. Særligt bussen er en udfordring. Den manglende plads, fleksibilitet og den ekstra rejsetid vil jeg ikke savne. Jeg spekulerer på om vores projekt nytter. Vil der være politisk mod, vilje og røv i bukserne til at gøre den århusianske transport lettere, billigere og mere attraktiv (f.eks. at cykler er gratis at medbringe) så den rent faktisk er et alternativ til bilen. Det må tiden jo vise.

 

Hvis jeg skal, og det skal jeg, nævne der jeg bestemt ikke kommer til at savne, så er det noget jeg ikke kan ændre på.....Vejret. Jeg kan ikke forstå, hvorfor projektet forløber sig hen over efteråret. Måske fordi jeg skal vænne mig til, at jeg skal huske regnbukserne og stadig være drivvåd når jeg møder på job. Af alle ting kommer jeg bestemt ikke til at savne de våde cykelture fra stationen og til jobbet. Forår kom snart igen....du er ventet
Hvis jeg skal, og det skal jeg, nævne der jeg bestemt ikke kommer til at savne, så er det noget jeg ikke kan ændre på…..Vejret. Jeg kan ikke forstå, hvorfor projektet forløber sig hen over efteråret. Måske fordi jeg skal vænne mig til, at jeg skal huske regnbukserne og stadig være drivvåd når jeg møder på job. Af alle ting kommer jeg bestemt ikke til at savne de våde cykelture fra stationen og til jobbet. Forår kom snart igen….du er ventet

Jeg har været en del fraværende, her på bloggen, de sidste mange dage, både pga sygdom og mange fridage fra job. Jeg har savnet turene på Frøken Moon, motionen og den friske luft.  Jeg fik en lift hjem af min kollega den anden dag, første tur i bil i rigtig lang tid. Jeg blev endnu engang mindet om, hvor afstresset togturene er fremfor turene i bil. Billedet illustrerer hvad jeg kommer til at savne når projektet stopper. At sidde i toget, alt imens jeg kan sidde og kigge ud på trafikken, ved havnen, dee bare snegler sig frem.....det kommer jeg til at savne.
Jeg har været en del fraværende, her på bloggen, de sidste mange dage, både pga sygdom og mange fridage fra job. Jeg har savnet turene på Frøken Moon, motionen og den friske luft.
Jeg fik en lift hjem af min kollega den anden dag, første tur i bil i rigtig lang tid. Jeg blev endnu engang mindet om, hvor afstresset togturene er fremfor turene i bil. Billedet illustrerer hvad jeg kommer til at savne når projektet stopper. At sidde i toget, alt imens jeg kan sidde og kigge ud på trafikken, ved havnen, dee bare snegler sig frem…..det kommer jeg til at savne.

Reflektion

Så er det godt nok blevet efterår i Danmark.
Jeg var egentligt godt igang med at tage cyklen/toget på arbejde, men efter jeg styrtede har lysten været lig 0.
Det var med hjertet på allerbedste sted da jeg meldte mig til forsøget, og jeg havde oprigtigt et håb om at kunne skifte min daglige biltur ud med offentlig transport.

Jeg har måtte konstatere at mine transport vaner er noget mere indgroede end jeg forstillede mig.
Opgaven i denne uge var at tage billeder af en ting vi ville komme til at savne, og en ting vi ikke vil savne.

Jeg vil bestemt komme til at savne opmærksomheden omkring forsøget, og ikke mindst det orange lyn, der selvom den smed mig af – stadig er en lækker lille cykel.
thumb_IMG_0994_1024
Jeg vil ikke savne at skulle tidligere op for at nå togetTidlig

jeg vil ikke komme til at savne efterårsvejretrain

Selvom toget går hver 30min, så er 30min alligevel lang nok tid til at man kan nå at blive frustreret af at komme for sent til det.
Køreplan

Jeg kan mærke at fleksibiliteten i at hoppe i bilen er så indgroet i mig at jeg ikke tror jeg får sluppet den helt.

 

Bliver det fremtiden…..

….. Jeg tror det ikke. Som jeg i tidligere indlæg har skrevet har ventetiden ved busstoppestederne og dermed en egentlig lang transporttid fået mig på tanker om elcykel og ja faktisk også bare en mega fed almindelig cykel. Her vil jeg oveni også få motion.
Cyklen er tung og magneten der holder sammen på cyklen svigter ofte så cyklen går fra hinanden imens man ruller afsted.
Og har jeg bare lidt mere bagage end sin rygsæk, så er jeg udfordret. Jeg forsøger stadig med en blanding af tog og bus. Tog har hidtil været mest fyldt og afgangene er mindre fleksible. Bussen er nu også ved at være fyldt og her skal jeg skifte bus og de kører ikke altid så de falder sammen pga eventuelle forsinkelser. Her kan jeg så stå og tænke….. Hmm skal jeg vente 12 min eller cykle. Jeg vælger ofte at cykle, men det er så her som jeg tidligere har nævnt, at jeg mangler gear. Cyklen er bare mest til flade byer som bycykel. En veninde har lige været i London og hun kunne berette om mange cykler af vores slags. God weekend derude. / Elsebeth

Holder ud…endnu

Denne uge: 4 ud af 5 dage på cykel – endda med tidlige togafgange allerede kl 6 for at møde kl 7. I bil ville det tage mig 17 minutter…

Sidste uge blev til 0 dage ud af 5 på cykel. Kunne simpelthen ikke forsvarer overfor mig selv, og familien, at bruge ca dobbelt så lang tid på transport/ventetid, når vi oveni havde et travlt program på både job og hjemmefront.
Til gengæld endnu en weekendtogtur med børn (istedet for cykel) – det var godt.

Som andre har ytret, er jeg som børnefamilie i et evigt dilemma med tid vs prioriteringer. Konceptet med offentlig transport, som tilbuddet ser ud i dag, er ikke et attraktivt alternativ til bilen i børneårene. Der er simpelthen for meget spildtid som kunne gøre underværker i familien i stedet. Kunne bedre fungere om nogle år / uden børn.

Hvis det skulle være attraktivt for mig, skal den offentlige transport tilbyde bedre fysiske forhold for cykler og lign. (mere plads og fastgørelsesmulighed) og afgangene skal være oftere og (minimum hvert 10.-15. min).
Med det flotte gratis pendlerkort, vi har fået stillet til rådighed i forbindelse med superpendler projektet, tænker jeg ikke så meget på de økonomiske faktorer, men det vil helt sikkert også spille en væsentlig rolle udenfor projekt-regi. Tid er penge, og jeg betaler gerne mere for bil (tid + fleksibilitet). Så prisen for offentlig transport skal være meget attraktiv til sammenligning.

Har også overvejet at hoppe ud af projektet. Synes ikke rigtigt at jeg gør nye erfaringer. Det er en gentagelse af de gode ting og de udfordrende/frustrerende ting. Men nu er der så kort tid til 9. December, så jeg holder ud….endnu.

Uge 9 og 10 – mest gode undskyldninger

Så gik der to uger med en blanding af sygdom hos ungerne og følgende jeg selv. Og hvor der har være møder væk fra den daglige arbejdsplads. Og hvor der har været ærinder i diverse byggemarkeder på vejen hjemad. Derfor er der ikke så meget at berette for de to forgangne uger, ud over at samvittigheden svider lidt.

Eller måske nærmere erkendelsen af, at det bare ikke lige fungerer, når man gerne vil have en let løsning, der tilgodeser flere forskellige interesser på een gang. Erkendt – så er nyhedsværdien i projektet også svundet ind. Der er også nogle stykker der har meldt fra, og samme tanker har jeg også selv gået med. Så det skubber vognen lidt tættere på kanten, når andre tager der skridt. For hvor meget lidelse – jeg ved det lyder hyklerisk og forkælet, skal man udsætte sig selv for, når nu man bare kan lade være?

Jeg har tænkt meget over om ikke også livsfase skal tages i betragtning. For den her fase med små børn, som lige nu skal i dagpleje og børnehave; som er trætte efter lange dage, når de bliver hentet; og som har brug for opmærksomhed til at forarbejde nogle af dagens nye indtryk; i den fase synes bare en halv time ekstra om eftermiddagen, til at være sammen og forkæle familien, som sjælelig balsam. Det kan være en benhård forhandling, både med sin egen samvittighed og ens betydningsfulde andre, at ville fastholde projektet på den bekostning.

Så som vi nærmer os tidspunktet hvor buskortet udløber, kommer jeg nærmere den konklusion, at det ikke er lige nu, under de givne vilkår, at den alternative løsning med at lade bilen stå, er optimal. Der er mange fordele ved det, og jeg ser sagtens mig selv benytte mig af det senere i livet, når de familiære forpligtigelser ikke er så stærke som lige nu, og fleksibiliteten bliver større.

 

 

 

Eksperimentere med tiderne

Hvornår er bedst at tage med bussen eller toget? Er der nogen, der kan anbefale bestemte afgange ?

Jeg oplever, ligesom øvrige bloggere herinde, også et øget pres på den offentlige transport i takt med at efteråret sætter ind.

Det er ofte svært at få plads til cyklen! Min vanlige bus er håbløs, så jeg eksperimentere lidt med afgange, Jeg tager senere af sted – og kommer senere hjem. Pt prøver jeg toget af. Også her er der ofte pres på om morgenen – og efter kl. 9 rykker mødre med banevogne og vuggestuer udflugt ind Måske har jeg bare været uheldig! Eller også er blevet svære at være pendler! Godt at jeg har et fleksibelt arbejde – med fleksible møder tider.

Efter ni rykker vuggerstuerne ind :-)

IMG_3062

 

Men kl, 19.15 er der plads

IMG_3063

 

 

Sidste tur denne måned, gudskelov for det!

Så blev det endelig torsdag, hvilket for mit vedkomne betyder, at jeg i morgen tager 14 dage til Club La Santa.

Jeg kommer ikke til at savne offentlig transport overhovedet!

Jeg er helt enig i, at buslinje 100 burde starte fra rutteren som i gamle dage så man kan komme lidt hurtigere hjem. Alle de stop driver en til vanvid og man føler der går en evighed inden man er nået hen til Strandvejen.

Jeg har bevidst ikke taget et billede til dette indlæg, da det blot ville blive endnu et af en våd vej foran et busstoppested, ligesom alle de andre.

Så i løbet af de næste par dage kan det være der lige kommer et billede af en våd swimmingpool i stedet for?

Jeg har smidt håndklædet i ringen

Kære alle – jeg har smidt håndklædet i ringen – og afleveret min cykel m.m. tilbage.

Det er der flere årsager til. Prøver at remse dem op her:

1. Normalt tager det mig 25-30 minutter at komme til og fra arbejdet. Som superpendler kunne jeg lægge 40 minutter ekstra til hver vej – det betyder ganske meget for mig i min hverdag

2. Jeg synes, at cyklen er uhandig og tung at have med i bussen.

3. Jeg har hver dag en skuldertaske med min bærbar og mine arbejdsting – skulle jeg så have min træningstaske med også, så var det nærmest umuligt med foldecyklen

De venligste hilsner, Jette

X-bus

Giver det mening at alle busser skal stoppe ved alle stoppesteder? Når en damen med indkøbsvarer kan stå på min bus ved Brunsgade/Jægergårdsgade, for derefter at stå af igen 2 stop senere ved Marselis boulevard/ Hans Brogesgade (500 m længere fremme), kan min eneste bus ud af byen ikke blive et ordentlig alternativ til bilen. Turen fra Århus C til Malling ender simpelthen med at tage for lang tid. Hvad med at genindføre at rutebilen først sætter folk af ved Højbjerg krydset, så den ikke også skal fungere som bybus. Det vil efter min mening gøre turen fra byen med busssen hurtigere, og skabe et reelt alternativ til bilen.
Hvad med at tænke i X busser, der kun stopper i byen for at tage folk med på landet. :-)

Strida i bil

Her på det sidste har jeg haft mit orange lyn med i nogle forskellige biler og det kan godt lade sig gøre. Så selv om jeg har cykel med, kan jeg godt sige ja tak til et lift.

her i min venindes lille og smarte by bil, Opel Adam. når vi lagde bagsæderne ned, var der snilt plads til cykel og 2 voksne.
Her i min venindes lille og smarte by bil, Opel Adam. når vi lagde bagsæderne ned, var der snildt plads til cykel og 2 voksne.
Her er det en Opel Astra.
Her er det en Opel Astra.
familie skuden Opel Zafira, er dog at foretrække hvis der skal være plads til andet en 2 personer og en cykel.
familie skuden Opel Zafira, er dog at foretrække hvis der skal være plads til andet en 2 personer og en cykel.

Medieomtale

I dag er jeg 3 gange blevet mødt af mennesker med spørgsmål omkring projektet, og hvordan man evt. kunne deltag.

Jeg snakkede bla. med nogle kvinder, som fandt det for bøvlet med deres normale cykel og den kollektive transport. Deres bevidsthed om hvordan letbanen kom til at kører, og hvor stoppestederne ville  ligge, gjorde at et  simpelt supplerende transportmiddel som foldecyklen var særlig interessant.

Sjovt at høre og observere hvordan folk bliver mere nysgerrige på projektet  efter den seneste medieomtale i tv.

Selv vejret er dårligt, er det stadig OK

Jeg har droppet cyklen I bussen, det er for bøvlet, da halvdelen af busserne ikke har plads til cyklen – og I takt med at det bliver mørkt ser det ud til at alle busser mellem 7 og 8 er næsten fulde.

Jeg har også droppet at kigge på køreplanen, både de “blå” og de “gule” er alligevel forsinkede. Der kører mange med korte intervaller fra Malling, så det betyder ikke noget – 6A’eren har jeg totalt opgivet at stole på, jeg stiller mig bare op ved stoppestedet og venter.

Det er da heldigvis stadig varmt, så selvom det er mørkt så er det stadig sjovt.Lys i mørke foto

Crazy week

En uge hvor kalenderen ikke helt kunne nå sammen og ugen ikke var planlagt inden med indkøb etc. Ja så er bilen blevet brugt et par gange i denne uge. Det er meget afgørende med planlægningen af tranport i mit arbejde, hvor der er meget mødeaktivitet ude af huset. Selve det at bevæge mig ude i efteråret rør mig ikke. Det er blevet mere glat på vejene og synes af og til at hjulene skrider rundt. Heldigvis er jeg ikke faldet endnu, men er spændt på hvordan det bliver, når vejret ændre sig yderligere. Beklager, at kameraet ikke har været fremme i denne uge.

begejstringen kan ligge på et lille sted

Dagen starter med regn og tåge. Glæder sig over at det i det mindste ikke blæser. Kommer i god tid til stationen, folder trekanten sammen og gør klar til toget. To minutter før afgang lyder der lidt skratten fra en halv forkølet højtaler – toget har tekniske vanskeligheder. OK – regn, tåge og nu intet tog. Nåh – men det blæser i det mindste ikke. Men tilgengæld mangler ruderne i læskuret, så bænken er pladder våd

WP_20151106_08_18_26_Pro

Men ja-hatten tages på og jeg kan jo så glæde mig over at jeg på den måde har fået stillet et gratis stativ til rådighed. I mellemtiden fandt alle andre på trinbrættet minus en anden cykelpendler andre veje på arbejde end toget og perronen  tømtes sært hurtigt for alle andre passagerer.

WP_20151106_08_18_48_Pro

Underligt at stå midt i travleste time på en næsten tom station. Resten af dagen og hjemturen uden noget at skrive hjem om andet end en medpassager med el-cykel som spurgte ind til den orange trekant.

Dagen sluttedes af med en tur til Aarhus med sønnen. Skønt med et periodekort; jeg har ikke været så meget i centrum som efter jeg har fået fribillet til bussen.

PS. Glemte at uploade billedet af Jensine på vej hjem fra konference på Comwell. Det var cirka på det her tidspunkt at jeg opdagede at jeg havde glemt min gave-chokolade på hotellet -øv! Men bemærk hvor lidt to cykler fylder når de stables ordentligt.

WP_20151103_14_18_37_Pro

God weekend til alle nu hvor efteråret endeligt sætter rigtigt ind. Husk tørklæder, hue og vanter fremover.

 

Konference på Comwell

I dag deltog Jensine og jeg på alles vegne i en konference arrangeret af Aarhus Kommune. Personligt synes jeg at det gik rigtig fint med en del relevante spørgsmål til os og ikke mindst interesse fra TV2. Jeg har vedlagt vores indlæg samt link til TV2’s indslag fra tidligere i dag.

Superpendler 3-11-15

TV2 Østjylland

Det virkede umiddelbart som om indlæggende vedrørende elcyklerne havde den største interesse blandt tilhørerne, men vores foldecykler fik alligevel mest fokus. Man skulle tro at de aldrig havde set en cykel før   :0)

Jensine og jeg havde en god dag og afsluttede med at jeg demonstrerede hvordan foldecykler sagtens kan klare et par rulletrapper.

 

Trængsel i bussen

Det bliver koldere og flere folk tager bussen. Jeg føler at min cykel optager for meget plads i bussen. Til andre superpendlere så benyt evt. Bagagerummene på siderne af bussen. Den anden dag blev jeg dicideret beordret til at ligge cyklen derud. Den havde intet at gøre indenfor! ?

 

men husk nu cyklen igen når står man af! Jeg kunne personligt godt komme til at glemme den, efter en lang bustur ?

Vintertid= Mou tid

Vintertiden har ramt alle i dagens Danmark, nogle mere end andre, og specielt mig. Sidste uge startede ellers godt ud, Frøkenen var godt kørende og vi nød begge at der var mere lys i morgentimerne. Torsdag var så vendepunktet. Jeg havde ikke haft symptomer op til, men torsdag aften, på vej hjem fra job, kom det snigende. For mit vedkommende kommer det hvert andet år, og i år var det så tid. Fredag eftermiddag gik jeg syg hjem fra job, og jeg har været sengeliggende lige siden. Jeg havde ellers haft en masse ideer til, hvad Frøkenen og kunne få weekenden til at gå med, såsom ture ved vandet og til job. Nu er jeg så strandet i min seng, med udsigten til måske lungebetændelse, alt imens Frøkenen står udenfor og savner selvskab. Jeg glæder mig til at skulle på job igen, at skulle tage Frøkenen dertil og have en normal hverdag, hvor jeg sparer lidt transport tid, hvor jeg kan slappe af i toget uden at stresse og hvor jeg fra dag til dag kan opleve, at de lyse timer bliver kortere og kortere. Jeg elsker efteråret, alle de farver der er at finde i naturen. Det ser barsk, men alligevel også fascinerende ud. Tag mig væk fra den her seng, og lad mig nyde efteråret uden flere sygedag.
Vintertiden har ramt alle i dagens Danmark, nogle mere end andre, og specielt mig. Sidste uge startede ellers godt ud, Frøkenen var godt kørende og vi nød begge at der var mere lys i morgentimerne. Torsdag var så vendepunktet. Jeg havde ikke haft symptomer op til, men torsdag aften, på vej hjem fra job, kom det snigende. For mit vedkommende kommer det hvert andet år, og i år var det så tid. Fredag eftermiddag gik jeg syg hjem fra job, og jeg har været sengeliggende lige siden. Jeg havde ellers haft en masse ideer til, hvad Frøkenen og kunne få weekenden til at gå med, såsom ture ved vandet og til job. Nu er jeg så strandet i min seng, med udsigten til måske lungebetændelse, alt imens Frøkenen står udenfor og savner selvskab. Jeg glæder mig til at skulle på job igen, at skulle tage Frøkenen dertil og have en normal hverdag, hvor jeg sparer lidt transport tid, hvor jeg kan slappe af i toget uden at stresse og hvor jeg fra dag til dag kan opleve, at de lyse timer bliver kortere og kortere. Jeg elsker efteråret, alle de farver der er at finde i naturen. Det ser barsk, men alligevel også fascinerende ud. Tag mig væk fra den her seng, og lad mig nyde efteråret uden flere sygedag.

Uge 8 – travlt

Superpendler-humørstatus efter uge 8

Ugen har været en travl uge med møder uden for Aarhus. Derfor er det ikke blevet til meget pendling med offentlig transport. Det blev dog til en togtur til København, hvor bilen blev i carporten. Det var egentligt rigtigt fint, da busforbindelserne passede fint både fra morgenen af og på hjemturen. Og ventetiden ved busstoppestedet i de meget tidlige morgentimer var helt særlig. Stilheden, den mørke himmel, månen, gadelysene og de få biler. Som alt sammen spejler sig i den våde vejbane.

mørke