overfyldte busser

Har oplevet flere gange at der er skoleklasser med bussen, både om morgen og eftermiddagen. Tidligere var det sådan at der blev sat ekstra busser ind el ledbusser.

En eftermiddag da jeg skulle med bussen fra banegården stod vi mange og ventede ved stoppestedet, der iblandt en skoleklasse. Da bussen ankom, var den godt fyldt op, ud over de almindelige passagerer var der allerede en anden klasse i bussen. Læren på Banegårdspladsen bad sine elever om at stå på, for de havde givet besked om at de skulle med denne bus. Det blev ret ubehageligt for læren da de prøvede at komme med bussen, for de andre passagerer begyndte at diskutere det rimelige i at de maste sig ind når nu der ikke var plads til dem. Læren prøvede at undskylde og forklare at den næste bus ikke kom forbi deres skole, så de var tvunget til at tage med nu. De små elever stod i midtergangen og havde ikke noget at holde fast i, så når bussen ændrede fart væltede de rundt. Jeg var glad for det ikke var min egen datter på 6 der var med, hun ville slet ikke kunne holde sig oprejst. Så hvad med sikkerheden, og stakkels buschauffør der ikke har ret mange muligheder for at gøre noget i den situation. Bussen endte med at blive meget forsinket, for det tog rigtig lang tid for folk at komme af og på. Her ville det have været rart med egen bil i stedet for at stå som sild i en tønde. Hvor er ekstrabusserne/ledbusserne blevet af, når der skal skole klasser med bussen?

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399