Stor interesse

Jeg har i hele perioden fået talt en masse med mange forskellige folk, men nok mest i starten da det var varmere og lysere. Der er dog stadig en del interesserede der kontakter mig, så sent som i sidste uge, trods en strid vind og regn, var der en nysgerrig herre der ville høre hvad det var for en cykel og om den kunne dække hans behov, for han havde set flere af dem rundt omkring i Århus. Jeg stopper gerne op og fortæller både om cyklen og projektet, og får delt en del visitkort ud, for folk er generelt meget nysgerrige. Meget af interessen har dog gået på hvad det er for en cykel, og hvad den kan og ikke kan. Nogle har syntes det var smart at den må medtages i bussen/toget.

Jeg har hovedsagligt taget bussen (rutebilen), hvor chaufførerne har været meget venlige. De har smilt en del når jeg har stået med buskortet og forsøgt at få det åbnet og vendt rigtig uden at cyklen vælter for mig. Nogle chauffører har virket velorienteret for bare jeg kom ind med cyklen og kortet i hånden havde de ikke behov for at se mere, eller også var jeg bare den 3 med cykel den dag. Så ros til chaufførerne for deres positive tilgang til det hele.

Det har både været sjovt og fået en masse tanker i gang hos mig at deltage i dette projekt. Jeg har mødt en masse nysgerrige fremmede folk som jeg har fået en snak med. Man skiller sig ud fra mængden når man kommer med en foldecykel og vil med bussen, men det har jeg ikke noget imod.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399