Så fik jeg da en bøde med :-)

På næstsidste pendlerdag oplevede jeg at få en bøde i toget – kontrolafgift på nydansk – da jeg ikke havde indløst billet til foldecyklen! Den ene kontrollør var fuldstændig uvidende om projektet, mens den anden godt kendte til det. Hans argument var, at Grenaa – Aarhus strækningen, som drives af DSB, ikke er en del af projektet. Det er kun Odder- Aarhus H strækningen, som drives af Midtjyske Jernbaner. Da jeg stod på toget på Skolebakken, altså den forkerte side af projektstrækningen, havde jeg derfor problemet. Uha! Jeg skulle indløse billet til min foldecykel!

Jeg forsøgte jo at snakke mig ud af bøden, men kontrollørerne skal roses for deres ihærdighed og modstand mod gode argumenter. Der må være nogen længere oppe i systemet, der tager imod fornuft.

TIlgengæld kan jeg bekræfte at foldecykler skal indpakkes i pose. Så er de ganske gratis at medbringe – ellers er de ikke.-)

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399