Stridaen er ind

Jeg syntes det er en meget handy foldecykel, der let snor sig ind og ud af trafikken, og den er let at komme af og på igen når der er behov for det.

Når man har lært teknikken er den meget let at folde ind og ud, det tager ikke mange sekunder. Har demonstreret det et hav af gange, mens jeg har talt med folk. De plejer at blive imponeret af hvor få bevægelser der skal til, hvor let det er og hvor hurtigt det kan gøres. Dette er et kæmpe plus, for mens køen til bussen bevæger sig frem ad kan man lige folde den sammen inden man når frem til bussen.

Vægten er også fornuftig i forhold til at den skal løftes ud og ind af biler/busser etc.
Personligt syntes jeg det er ok at få den ud og ind af bussen, og jeg mener selv at jeg har fundet på en vældig fornuftig måde at få den op i og ud af ruttebilerne trods den stejle trappe. De få gange jeg har taget toget, kan jeg godt mærke at det er noget lettere i det indgangen til toget er på niveau med perronen.

En kæmpe fordel ved Stridaen er kæden eller den manglende kæde. Da det er en tandrem af gummi resulterer det i at der ingen olie er, derfor skal jeg heller ikke bekymre mig om, om jeg får noget på tøjet eller på bussens sæder.

Den har selvfølgelig sine begrænsninger/særheder, som man skal være klar over, lige som mange andre cykler. En af begrænsningerne er selvfølgelig bakkerne i Århus, der kommer Stridaen, uden gear, til kort. Prøvede en dag at forcere Langelandsgade, det var ikke en let sag, men jeg kunne have valgt at vente på den næste bus i stedet for at begynde opstigningen af gaden.
Som bruger af Stridaen, skal man være opmærksom på at tyngdepunktet er anderledes end på en almindlige cykel. Det ligger lang tilbage, så når man kører op af stejle opkørsler skal man huske at læne sig godt forover, for ellers kan cyklen det godt finde på at stejle og derved smide en af.

Alt i alt syntes jeg det en god lille foldecykel, der er let at manøvrerer rundt med, folde ud og ind. Den vejer heller ikke meget, og så kan den tilmed være i en lille bil. Jeg vil helt klar fortrække at have min egen cykel med i bussen/toget frem for at satse på at der er en ledig cykel når jeg kommer frem til stationen, og specielt hvis jeg skal til at betale ekstra for at leje en cykel som står klar ved stationen. Det er også mere fleksibelt i forhold til at jeg kan tage bussen/toget/letbanen hvorhen det passer mig, med de ærinder jeg har lige den dag, og jeg behøver ikke vende tilbage til en bestemt station/stoppested for at aflevere cyklen

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399