Alle indlæg af Eddie Andersen

Sidste udkald

Af forskellige årsager er det ikke blevet til så megen cykling i denne uge, men så har jeg til gengæld haft stor glæde af periodekortet. Så til Livs spørgsmål om hvad jeg kommer til at savne er friheden med periode kort et af de centrale emner. På den anden side – dagens nyhed er faldende benzinpriser og min bil har fået vinterdæk, så en vis trøst er der da.

Det med den lave cykelfrekvens hænger sammen med bagsiden af medaljen. Det kollektive og cykel er ikke altid tilpasset kravene til arbejde og møder på forskellige lokationer. Så noget afhængigt af dagens udfordringer kan en folde cykel være både være en fordel og en ulempe. Jeg har dog været meget glad for at få mulighed for at teste metoden, uden at jeg dog helt fik opfyldt mine forventninger.

Med blandede følelser siger jeg hermed tak til pendler kolleger, kommune og Midttrafik for denne chance og ønsker Jer held og lykke fremover. Men jeg vil savne den orange trekant,

begejstringen kan ligge på et lille sted

Dagen starter med regn og tåge. Glæder sig over at det i det mindste ikke blæser. Kommer i god tid til stationen, folder trekanten sammen og gør klar til toget. To minutter før afgang lyder der lidt skratten fra en halv forkølet højtaler – toget har tekniske vanskeligheder. OK – regn, tåge og nu intet tog. Nåh – men det blæser i det mindste ikke. Men tilgengæld mangler ruderne i læskuret, så bænken er pladder våd

WP_20151106_08_18_26_Pro

Men ja-hatten tages på og jeg kan jo så glæde mig over at jeg på den måde har fået stillet et gratis stativ til rådighed. I mellemtiden fandt alle andre på trinbrættet minus en anden cykelpendler andre veje på arbejde end toget og perronen  tømtes sært hurtigt for alle andre passagerer.

WP_20151106_08_18_48_Pro

Underligt at stå midt i travleste time på en næsten tom station. Resten af dagen og hjemturen uden noget at skrive hjem om andet end en medpassager med el-cykel som spurgte ind til den orange trekant.

Dagen sluttedes af med en tur til Aarhus med sønnen. Skønt med et periodekort; jeg har ikke været så meget i centrum som efter jeg har fået fribillet til bussen.

PS. Glemte at uploade billedet af Jensine på vej hjem fra konference på Comwell. Det var cirka på det her tidspunkt at jeg opdagede at jeg havde glemt min gave-chokolade på hotellet -øv! Men bemærk hvor lidt to cykler fylder når de stables ordentligt.

WP_20151103_14_18_37_Pro

God weekend til alle nu hvor efteråret endeligt sætter rigtigt ind. Husk tørklæder, hue og vanter fremover.

 

Konference på Comwell

I dag deltog Jensine og jeg på alles vegne i en konference arrangeret af Aarhus Kommune. Personligt synes jeg at det gik rigtig fint med en del relevante spørgsmål til os og ikke mindst interesse fra TV2. Jeg har vedlagt vores indlæg samt link til TV2’s indslag fra tidligere i dag.

Superpendler 3-11-15

TV2 Østjylland

Det virkede umiddelbart som om indlæggende vedrørende elcyklerne havde den største interesse blandt tilhørerne, men vores foldecykler fik alligevel mest fokus. Man skulle tro at de aldrig havde set en cykel før   :0)

Jensine og jeg havde en god dag og afsluttede med at jeg demonstrerede hvordan foldecykler sagtens kan klare et par rulletrapper.

 

Endelig på sporet igen

002

De sidste to uger har ikke ligefrem været optimale. Sygdom, ødelagt cykel og ferie har lavet et alvorligt hul i min blog, men nu er jeg igen en fuldblodspendler. Og det er jo dejligt igen at møde andre pendlere og udveksle erfaringer. Det er jo nok ikke så usædvanligt at dem man taler mest med er enten andre Strida cykel pendlere eller passagerer som spørger til cyklen. Men det kunne være lidt sjovt hvis man i toget kunne finde på noget andet at tale om hvis ikke det var så akavet at starte en samtale.

002

Men man skal aldrig underkende en god snak – og slet ikke med andre folk som man har et fællesskab med. Og denne uge var ingen undtagelse. Stort set hver dag har jeg mødt Strida pendlere og fået gode input til det foredrag/indlæg som jeg letsindigt har sagt ja til at stå for. Disse input kombineret med de mange blogs giver et godt grundlag for at komme med brugererfaringer.

005

Personligt var en af de mere mærkelige oplevelser mandag morgen i efterårsferien. Normalt er toget propfyldt og man kæmper lidt om pladsen, men ikke den dag. Jeg var ikke alene på toget, men næsten. Det ses ikke tydeligt på billedet, men vi var ikke mange. Den dag fik jeg tid til at læse morgennyhederne på telefonen i fred! Bemærk i øvrigt at billedet er taget den sidste gang min oprindelige gule trekant stadig kunne bruges – jeg savner den lidt, ikke mindst den lidt mere neutrale farve…

WP_20151012_17_34_39_Pro

det var en kort og trist fornøjelse

WP_20151012_17_34_39_Pro WP_20151012_17_34_55_Pro

afsted det gik i morges. Første tur efter en uge på ’sygebænken’, flinke folk i toget, dejligt vejr og alt godt.

hjemturen var dog alt andet end god. Det startede med at jeg ikke nåede toget og derefter gik alt galt.

som i kan se af billedet er kuglen i samling hoppet ud og jeg kan ikke selv ordne. Derfor går der nok endnu et par dage inden jeg kommer ud på trekanten.

er der nogen der ved hvordan jeg klarer problemet???

Dårlig undskyldning?

Så måtte selv den mest inkarnerede og trofaste pendler melde fra. For cirka to uger siden slog jeg hånden, hvilket i sig selv ikke var noget (man er vel en rigtig mand). Men jeg skulle nok have bidt stoltheden i  mig og taget på skadestuen, for jeg måtte i denne uge ned og få fikset en syning – surt show.

Udfordringen for pendleren: hvad gør man i regnvejr når man ikke kan tage en hanske på og forbindingen ikke må blive våd. Man finde da selvfølgelig bare en frostpose, men straks kommer den næste udfordring – for hånden skal holdes i ro, hvilket ikke er nemt da man jo både skal styre og bremse med den dårlige hånd.

Så i denne uge måtte jeg slippe styret og gribe rattet. At dømme efter vejret var det måske alligevel ikke så skidt med den dumme skade. God vind til alle som kæmper på cyklerne. Jeg melder mig tilbage under fanerne på mandag igen. Til den tid er det efterårsferie og jeg har lovet at tage nogle fridage, så helt slem bliver det nok ikke.

 

hverdagens glæder…

Det er helt klart blevet hverdag. Jeg er stadig glad for min lille morgentur og den friskhed det bringer med sig, men det er sjovt nok ikke længere noget jeg tænker meget over. Tilsyneladende falder omgivelsernes interesse også i takt med at de ser os pendlere i toget, så hvad skal man egentlig skrive om hvis det ikke skal blive en gentagelse?

Så – istedet for at skrive om cykeltur, folde teknikker, udfordringer i toget og glæden ved al den friske luft og motionen vil fokus i de næste blogs blive om noget helt andet som selvfølgelig er i tråd med pendleriet.

Mit næste indlæg (jeg skal lige gennemtænke det først) vil handle om hvorfor jeg egentlig mener at cyklen er en god ting når man bruger det kollektive trafik tilbud. Uden at afsløre for meget kommer det nok mest af alt til at handle om Midttrafiks evne til at ramme brugernes behov. Inden jeg uploader indlægget vil jeg gerne på forhånd takke for periodekortet.

Vi høres ved i næste uge…

 

PS: jeg fandt i fredags endnu en rigtig god grund til at være glad for cyklen. For første gang nogen sinde på min nuværende arbejdsplads deltog jeg uden nogen restriktioner i vores fredagsbar. Det kunne nemt blive en tradition!

En enkelt synder…

For første gang siden forsøget startede har jeg måttet bide i det sure æble og med stor risk for venskabelig hån fra venner og kolleger taget bilen på arbejde.
Det skyldes at det kollektive har meldt hus forbi til dagens krav om fleksibilitet og hurtighed. For uanset hvordan jeg vendte og drejede det kunne jeg i dag ikke få tidsplanen til at hænge sammen. Øv, men bilen blev da for en sjælden gang skyld luftet.

Det giver jo så en anledning til at reflektere over det kollektive vs. bilen. Det er indlysende at bilen er det mest praktiske når man ser på transport behovet isoleret, men jeg må erkende at jeg savner min lille morgen trilletur. Man møder på arbejdet på en helt anden måde og med en anden holdning.
Efterhånden som folde-ind og folde-ud af cyklen bliver mere og mere rutine og med-passagernes slet skjulte smågrinen bliver turen lettere og man nyder rejsen. Det hjælper selvfølgelig lidt at solen skinner…

det virker!!!

dæk udskiftet – det var hvad det var. Men input fra de andre pendler og ikke mindst fra Strida…

nu foldes cyklen ud og i på 5 sekunder, problem med bremser løst, sadlen optimeret, bagage bærer monteret.

så skal der hjules. Får helt lyst til at tage til byen og vise sig frem…

god weekend til alle

De første erfaringer…

“Sikke dog en kikset cykel” udtalt af min søn som nemt spottede mig med trekantet limegrøn cykel og neongrøn jakke, da jeg stod af toget i dag.
Egentlig siger det alt om mine erfaringer indtil nu. Cyklen er kikset, men ikke så pinlig som min søn jo nok egentlig mente. Kikset med alligevel praktisk. Først nogle forbedringsforslag til fabrikanten: vigtigste mangel er en form for hjul lås når man sidder med cyklen i toget, den har en tendens til at rulle, så man skal hele tiden holde fast og være opmærksom på at den ikke generer andre. En anden problemstilling er at cyklen er svær at styre, især når man skal vise af.
Men når det er sagt er den praktisk og en konstant kilde til snak med kolleger og andre rejsende. Konkret betyder cyklen at jeg sparer mindst 15 minutter hver vej og dermed er en reel konkurrent til bilen. Og hvis man holder sig væk fra 7:36 toget er der som regel en ledig plads til mig og cyklen.
Jeg har nu taget turen frem-og-tilbage to gange og det fungerer virkelig godt. Vejret har vist sig fra den bedste side, men nu kommer efteråret vist i næste uge.

Så står det kollektive vist sin store prøve…