Alle indlæg af Jette Them

Jeg har smidt håndklædet i ringen

Kære alle – jeg har smidt håndklædet i ringen – og afleveret min cykel m.m. tilbage.

Det er der flere årsager til. Prøver at remse dem op her:

1. Normalt tager det mig 25-30 minutter at komme til og fra arbejdet. Som superpendler kunne jeg lægge 40 minutter ekstra til hver vej – det betyder ganske meget for mig i min hverdag

2. Jeg synes, at cyklen er uhandig og tung at have med i bussen.

3. Jeg har hver dag en skuldertaske med min bærbar og mine arbejdsting – skulle jeg så have min træningstaske med også, så var det nærmest umuligt med foldecyklen

De venligste hilsner, Jette

Min første uge

Jeg er ikke helt solgt endnu. Savner inderligt en bagagebærer. Har sat den vanlige taske i hjørnet – og påført mig rygsæk – ikke til min store glæde. Jeg kan dog ikke have både mine arbejdsting og mit træningstøj i rygsækken, så jeg bliver udfordret her. Et andet sted, hvor jeg bliver udfordret er om eftermiddagen – her tager det mig ekstra 40 minutter at komme hjem. Min hjemtransport med busser er steget fra 30 minutter til en time og ti minutter – det betyder en del i en travl hverdag. I den kommende uge vil jeg forsøge mig med toget – måske det fungerer lidt bedre for mig. De positive ting er, at jeg slapper fuldstændig af i bussen – og den friske luft på cyklen og mens jeg skifter bus.