Alle indlæg af Jørgen Hansen

Selv vejret er dårligt, er det stadig OK

Jeg har droppet cyklen I bussen, det er for bøvlet, da halvdelen af busserne ikke har plads til cyklen – og I takt med at det bliver mørkt ser det ud til at alle busser mellem 7 og 8 er næsten fulde.

Jeg har også droppet at kigge på køreplanen, både de “blå” og de “gule” er alligevel forsinkede. Der kører mange med korte intervaller fra Malling, så det betyder ikke noget – 6A’eren har jeg totalt opgivet at stole på, jeg stiller mig bare op ved stoppestedet og venter.

Det er da heldigvis stadig varmt, så selvom det er mørkt så er det stadig sjovt.Lys i mørke foto

Uden cykel…

 

Cykel1

Det er lidt for bøvlet at have cyklen I bussen. I hvert fald når man tager bussen mellem 7.20 og 7.50 Der er for mange mennesker med, OG ikke alle busser har et afsnit hvor man kan lægge cyklen.

Jeg skulle sidde med cyklen mellem benene og rygsækken mere eller mindre oven på, derfor har billedet et lidt sjovt udsnit.

De sidste par dage, har jeg taget bussen og ladet cyklen stå I Malling, det er faktisk mere afslappende.

Jeg tror faktisk godt jeg kunne bruge bussen (uden cykel) I det daglige og dermed I fremtiden, I hvert fald nogle dage på en uge…

 

Tirsdag, uden cykel, og på vej ud af bussen – hvad er nu den af, der ligger sgu min cykel… Nåh nej, det er jo en anden farve, og den tilhører en “medpendler”

Cykel2

 

Nu uden cykel…

Så prøvede jeg også at tage bussen (uden cykel) i en periode, hvor mange holder ferie. Det betyder at busserne kører stort set uden forsinkelser. Mit håb var at jeg så kunne minimere ventetiden ved mit busskifte – det kunne jeg ikke. Da 103’eren ankom til Skåde, holdt 6A’eren ved stoppestedet – suuuk.

Det var nu alligevel dejligt at rejse uden cykel i bussen, og når vejret er fint, går det.

Jeg prøvede også at tage bussen uden for arbejdstiden. Jeg tog bussen til en sammenkomst i Vejlby i weekenden. Jeg tog cyklen med – det var faktisk en stor fordel, da der var et godt stykke vej fra stoppestedet og til fest adressen – så deet…

Nu starter udfordringerne

Hejsa

Efter en uge med rejseaktivitet er jeg tilbage I offentlig transport

Nu hvor halvdelen af ugen er gået, og vejret er helt af Pommeren til må jeg sige, at det rigtig strammer til.

Men jeg tog en beslutning I morges, efter at have kigget længselsfuldt på bilen. Lod cyklen stå. Hev paraplyen ud af skabet og tog bussen uden cykel.

Det gik faktisk meget godt – MEN…

Hvis man skal skifte transportmiddel undervejs, som jeg, så går det simpelthen ikke på sådanne dage – f.eks. 6A’eren kører simpelthen ikke ofte nok I tiden mellem 7 og 8.30 til at det bliver et reelt alternativ for mig I fremtiden.

Hvis jeg tager bilen klokken 7.23 så vil jeg være på arbejde klokken 7.45 (med de Nye tiltag på Oddervej) – altså 23 minutter, vel at mærke I tørvejr.

Jeg gik hjemmefra 7.15, tog bussen 7.23. Var planmæssigt I Skåde 7.39. Derefter ventede jeg I 15 minutter på 6A’eren som altid er forsinket om morgenen og var på arbejdet kl. 8.05 . Altså en total på 50 minutter.

Hilsen

Jørgen

 

 

Så kom jeg også i gang

Jeg har nu været tog/bus pendler i tre dage.

Det har været en anderledes oplevelse. Egentlig ikke så dårligt endda. Der er dog nogle ting som jeg skal lave om før det kører “på skinner” om jeg så må sige.

Først cyklen:

Den kører faktisk ret godt, bedre end ventet. Den knirker dog, jeg må se om det kan smøres. Bagagebæreren er et kapitel for sig, den bliver jeg nok aldrig venner med. Hvis man har en tung rygsæk, med PC og diverse papirer, er det enormt svært at få den til at sidde fast, selv med en gummirem. Sadlen skal justeres, da den er alt for langt nede, jeg håber at det kan lade sig gøre at justere.

Den er nem at samle og klappe sammen igen – det funker bare.

 

Transporten:

Når man har cykel med i myldretiden, er det ikke ret praktisk at tage toget 7.33. Man skal stå op. Bus er heller ikke helt nemt, i hvert fald ikke med taske og cykel, hvis man stiger ind foran i bussen som jeg. MEN toget efter 7.33 er fint, der er masser af plads så ingen problemer der.

Praktiske ting:

Jeg missede toget med 1 minut, her til morgen, der var lige et par småting som ikke kunne vente.  Dette minut betød at jeg kom 30 minutter senere på arbejde. Det betyder ikke noget da jeg har flekstid. Men holdt op mod, at 1 minut senere ud i bilen kun betyder 1 minut senere på arbejde, gør at man må lave om på tidsplanen om morgenen, samt planlægge lidt bedre, hvis man skal blive offentlig transport pendler.

Alt i alt en god begyndelse