Alle indlæg af Klaus Gunnestrup

Uge 11- udlandsophold

Det blev til ‘ingen-pendling’ den forgangne uge. I hvert fald ikke mellem Aarhus og Malling, men mellem solbeskinnet strand og swimmingpool :)

Projektet nærmer sig sin afslutning, og jeg kan se, når jeg læser de øvrige indlæg, at jeg ikke er den eneste, der ikke har haft den super fede oplevelse af pendlingen, som en åbenbaring, som jeg måske havde håbet på, da jeg i starten af projektet skrev om eventyr. Det bliver jo hverdag, og det betyder også ben hårde prioriteringer.

 

 

Uge 9 og 10 – mest gode undskyldninger

Så gik der to uger med en blanding af sygdom hos ungerne og følgende jeg selv. Og hvor der har være møder væk fra den daglige arbejdsplads. Og hvor der har været ærinder i diverse byggemarkeder på vejen hjemad. Derfor er der ikke så meget at berette for de to forgangne uger, ud over at samvittigheden svider lidt.

Eller måske nærmere erkendelsen af, at det bare ikke lige fungerer, når man gerne vil have en let løsning, der tilgodeser flere forskellige interesser på een gang. Erkendt – så er nyhedsværdien i projektet også svundet ind. Der er også nogle stykker der har meldt fra, og samme tanker har jeg også selv gået med. Så det skubber vognen lidt tættere på kanten, når andre tager der skridt. For hvor meget lidelse – jeg ved det lyder hyklerisk og forkælet, skal man udsætte sig selv for, når nu man bare kan lade være?

Jeg har tænkt meget over om ikke også livsfase skal tages i betragtning. For den her fase med små børn, som lige nu skal i dagpleje og børnehave; som er trætte efter lange dage, når de bliver hentet; og som har brug for opmærksomhed til at forarbejde nogle af dagens nye indtryk; i den fase synes bare en halv time ekstra om eftermiddagen, til at være sammen og forkæle familien, som sjælelig balsam. Det kan være en benhård forhandling, både med sin egen samvittighed og ens betydningsfulde andre, at ville fastholde projektet på den bekostning.

Så som vi nærmer os tidspunktet hvor buskortet udløber, kommer jeg nærmere den konklusion, at det ikke er lige nu, under de givne vilkår, at den alternative løsning med at lade bilen stå, er optimal. Der er mange fordele ved det, og jeg ser sagtens mig selv benytte mig af det senere i livet, når de familiære forpligtigelser ikke er så stærke som lige nu, og fleksibiliteten bliver større.

 

 

 

Uge 8 – travlt

Superpendler-humørstatus efter uge 8

Ugen har været en travl uge med møder uden for Aarhus. Derfor er det ikke blevet til meget pendling med offentlig transport. Det blev dog til en togtur til København, hvor bilen blev i carporten. Det var egentligt rigtigt fint, da busforbindelserne passede fint både fra morgenen af og på hjemturen. Og ventetiden ved busstoppestedet i de meget tidlige morgentimer var helt særlig. Stilheden, den mørke himmel, månen, gadelysene og de få biler. Som alt sammen spejler sig i den våde vejbane.

mørke

Uge 7 – opklaret

Superpendler-humørstatus efter uge 7

Efteråret er kommet. Det er rigtigt mørkt om morgenen, og man mærker den fugtige luft mod huden, som man cykler afsted mod busstoppestedet. Og når man står og venter lægger man mærke til, at fuglekvidderen for alvor er aftaget, og fuglene nu endelig er fløjet bort, eller sidder og putter sig under træerne. Og man lægger også mærke til, at bilisterne sidder søvndrukne i deres biler. I en periode har jeg fast haft John le Carré som pendlermakker. Så det har været en forfærdelig ventetid, indtil jeg og ham har kunnet komme på bussen og få løst mysteriet om, hvem mulvarpen i den engelske efterretningstjeneste er. Og til stor frustration de dage hvor jeg har været i bil, fordi opklaringsarbejdet har stået stille…

pendlerdage

Denne uge har også stået på en influenzavaccine. I den tro, at det kommer til at kunne forhindre sygdom, også nu hvor man ikke sidder alene i sin lille bil, men færdes mellem flere mennesker og dermed potentielt flere vira. Lidt søgning overrasker mig dog, da jeg flere steder finder, at rejsende, der ofte bruger offentlig transport, ses mindre syge end andre, og at børn er en langt større smitterisiko end busser og toge. Den myte kan jeg altså godt lægge på hylden.

Men humøret svinger stadig lidt. De meget negative følelser over for projektet udebliver. Faktisk er de mest positive dage dem, hvor jeg tager cyklen og bussen.

uge7

Superpendler uge 6 – feriestemning

Superpendler-humørstatus efter uge 6

uge6

    biking  bikingcaranicarani  carani 

I denne uge har der været feriestemning. Både i trafikken og på kontorerne. Faktisk har bustrafikken været så fin, at bussen har måttet holde pauser ved stoppestederne, for ikke at komme foran køreplanen. Men det betyder også, at bilkøerne har været ikke eksisterende, og så giver bilen altså væsentlig mindre transporttid end bussen (det gør den i forvejen – men busturen er på flere områder mere behagelig). Derfor er bilen også blevet valgt, ud fra den pragmatiske prioritering, at jeg så hellere vil bruge den sparede transportid på arbejdet og familien.

Det giver mig igen følelsen af, at det er svært at afveje de endelige fordele og ulemper ved at vælge den ene løsning frem for den anden. På den ene side går det hurtigere i bilen – under alle omstændigheder. Det er dog til tider frustrerende, når trafikken i centrum af Aarhus bryder helt sammen. Så er bussen det bedre alternativ. Både fordi det er muligt at nyde turen med en god roman, eller få kigget på noget arbejde. Og særligt de hyggelige cykelture er et plus. Det koster bare på tidskontoen både morgen og eftermiddage, og det kan ansvaret over for familien komme til at lide under.

Nu er der også en masse snak omkring konstruktionen af den fremtidige letbane, antallet af stoppesteder, og hvordan det skal hænge sammen med den øvrige kollektive trafik. Jeg tænker nogle gange på, om “de gamle” får tænkt ud af boksen og afprøvet de mere skøre ideer. Hvor er ‘lynbusserne’, der kan fræse fra Odder til Aarhus med kun 5 stop undervejs? Hvor man lige sender en SMS aftenen før, så man er sikker på en plads, og buskapaciteten løbende kan tilpasses. Ved overbooking får man så bare en SMS tilbage, at man kan få en plads på en bus 1/2 time senere næste morgen, men til gengæld så også med en rabat. I samme ombæring kunne man bestille et rundstykke og en kop kaffe, som kunne hentes ved påstigningsstedet. Eller dedikerede motorcykel- eller scooterbaner ved siden af den øvrige trafik, som ville fylde mindre. Der er fokus på biler, busser og cykler. Men hvad med de transportmidler der ligger i mellemkategorierne? Jeg må hellere tage forbehold og skrive, at jeg ikke skal vurdere sagligheden og anvendeligheden af sådanne løsninger. Men diskursen er primært: “stil bilen – tag bussen eller toget”. Jeg har – på smartmobilitet.dk ikke set en plakat der viser trafiksituationen, som den ville tage sig ud, hvis en flok bilister alle sammen skiftede over til at køre  motorcykel….

 

 

Pendlerstatus uge 5 – Slapt

Superpendler-humørstatus efter uge 5

Humøruge5

 carani  carani biking  biking  carani 

 Denne uge har fået overskriften slapt. Der er kun blevet pendlet med offentlig transport to ud af fem dage. Det lever ikke helt op til målene for projektet. Men relevant er jo spørgsmålet hvorfor?

To af dagene var grundet aflevering af børn i institution. Det har jeg jo gjort til en fast undskyldning for at tage bilen (det kan være der skal arbejdes lidt med den i den kommende uge).

Efterfølgende var der to “gode” dage i bussen, som det egentligt var helt rart at komme tilbage i. Jeg synes i hvert fald nu, at jeg allerede har stor fornøjelse af, bare at kunne læne mig tilbage i sædet, og ikke skulle bekymre mig om bilkøer. Og det fik jeg da i den grad bekræftet fredag morgen, hvor jeg ‘bekvemmelighedspendlede’ i bilen, fordi jeg var for slap. Det var spild af tid på vejen. Den sædvanlige rute omkring stadion og ad Ringgaden var fuldstændig lukket ned. Et forsøg på at køre ad Frederiks Alle i centrum hjalp heller ikke. Så det blev en tur i morgentrafikken, der var meget lang. Og jeg fortrød mange gange undervejs, at jeg ikke havde taget bussen.

På siden http://www.smartmobilitet.dk/ vises der lige nu et billede af netop Frederiks Alle, som den ser ud i tre situationer. Med biler, bus eller cykler. Og billedet taler jo fuldstændig for sig selv, og siger næsten: “vil du frem på arbejde – eller ej”. Når man holder i den der bilkø, og ser netop det billede for sig, så er det et sikkert kald på bussen eller cyklen.

Det billede vil jeg forsøge at sætte op for mit indre blik den kommende uge, når jeg skal beslutte mig for den ene eller anden løsning.

 

 

 

 

Pendlerstatus uge 4 – tilbage igen

Superpendler-humørstatus efter uge 4

Humoruge4

Overordnet set en uge med lidt bil og lidt mere cykel/bus. fordelt ca. således over ugens dage:

carani  carani biking  biking  biking

Efter at sidste uge afsluttedes i ‘nedtrykt pendlertilstand’ så var humøret noget bedre i denne uge 4. Dog startede ugen med et par dage i bil, men så besluttede jeg, at det var nødvendigt at forsøge at holde ved, og tage en lille kamp for at få næsen tilbage i sporet.

Og det var faktisk en rar fornemmelse. Og rart bare at kunne sætte sig i bussen, lytte til noget radio, og stirre uforpligtigende ud ad vinduet. Det boostede humøret, og følelsen af at komme frem ladet op af den lille cykeltur var god. Jeg går jo trods alt ellers lige fra at have ligget på min ryg i sengen i 7-8 timer, sætte mig i bilen, for igen at sætte mig på en kontorstol – alt sammen noget der peger i retningen af, at jeg godt kan trække op til tre år af min forventede levetid. Alternativet er nu at ligge i sengen i 7-8 timer, tage en kort cykeltur, sætte mig i bussen, tage en lidt længere cykeltur, og stå op ved mit skrivebord på arbejdet det meste af dagen. Og den anden vej rundt, at komme hjem og ind af døren med mere energi, end bilkøen på Oddervej nogensinde kan tilbyde mig.

Til tider er løsningen dog upraktisk, når man skal aflevere. Som billet herunder viser, så kræver det, at der er styr på påspændingssystemerne.

grej

 

Pendlerstatus uge 3 – sløjt

Superpendler-humørstatus efter uge 3

Pendlerstatusuge3

Endnu en superpendleruge. Denne har fået overskriften ’sløjt’. Både fordi vi har været syge, men også fordi der kun er blevet superpendler to ud af ugens fem arbejdsdage. Som kurven ovenfor viser er humøret dalende, og ligger og svinger lidt omkring at være ‘leverpostej’. Er den berygtede nyhedsværdi allerede forsvundet? Er der ikke flere eventyr?

biking Superpendling dag 8:

Er troligt racet imod stoppestedet. Mandag skal startes med en ordentlig portion pendling. Men hvad er det?!? Sirener…. jeps. En ulykke på Oddervej forsinker bussen en hel del. Men den kommer. Men i stedet for 07:41 kommer den 07:53. Jeg vil dog ikke lade mig slå ud.

Jeg bliver dog lidt slået ud, da jeg finder ud af, at den bus jeg sidder i, viser sig at være den den, som kører gangen før præcis den bus jeg ventede på. Hvordan opdager jeg det? Jo – ved at vi, i stedet for at ende ved Aarhus Universitet, sættes af på rutebilstationen. Men hvad gør det. En frisk cykeltur igennem byen og op ad Langelandsgade bringer mig alligevel frem.

Dagens superpendlerhumør: 3

carani  Superpendling dag 9:

I dag står den på aflevering og afhentning af ungerne. Så bliver det altså bilen.

Dagens superpendlerhumør: 0

Sygsmiley  Superpendling dag 10:

Grafikken siger vist det hele. Snotnissen har været på besøg hos os i løbet af natten, og Lea sørger for flere ture under snotbruseren. Jeg bliver hjemme for at passe hende.

Dagens superpendlerhumør: 0

biking  Superpendling dag 11:

I dag kommer jeg på cyklen igen. Er dog lidt træt af at ’superpendle’ da det bliver en lang arbejdsdag, og timingen med den offentlige trafik bliver sværere jo senere på dagen det bliver. Og det er jo fair nok, at man kører oftest i peak-perioderne, og skærer ned på turene, når der ikke ligefrem er kø ved stoppestederne. Trafikken flyder dog let, og der er ingen problemer.

Dagens superpendlerhumør: -2

carani  Superpendling dag 12:

I dag bliver bilen transportmidlet. Jeg har ærinder flere steder i byen efter arbejde, så det må gerne gå lidt hurtigt. Og gårsdagens superpendlerhumør ikke ligefrem vand på “ta’ bussen” møllen.

Dagens superpendlerhumør: 0

Pendlerstatus uge 2 – Ilddåben

Superpendler-humørstatus efter uge 2humøruge2

Herunder følger den lange beretning om min første hele uge som superpendler. Ovenstående grafik viser mit daglige superpendlerhumør gående fra -10 (absolut forfærdeligt) til +10 (formidabel godt). Men snup nu en kop kaffe eller te, og læs hvad jeg og de andre superpendlere har oplevet i den forgangne uge, hvor jeg bl.a., fra en ung teenager på skateboard, er blevet mødt med tilråbet: “Wow en fed cykel…!”

biking Superpendling dag 3:

Dagen starter med overskud. Jeg ‘pendler’ med Dicte de 3 km til børnehaven – hende på sin cykel og jeg på ‘Frida Strida’. Det her er virkelig projektets ilddåb for mig, da alt, efter min bedste erfaring, vil yde modstand, når man har en fireårig på cykel med (læs: på slæb).

Der er et myggestik på hånden der gør klør; knæene gør ondt; elefanten hopper ud af cykelkurven; det er koldt for fingrene; handskerne er for varme; bommen går ned ved jernbanen; bakkerne går alt for meget opad; bakkerne går guddødeme alt for meget nedad; der er snegle på fortorvet; og cykelhjelmen gør ondt i panden. Der er her jeg minder mig selv om, at de sidste to års ugentlige frekventering af yogaholdet i Yogaimperiet ikke må være spildte – og jeg starter min ujjayi vejrtrækning…

Frida1

Og det går. Tre minutter efter aflevering – og et par interesserede spørgsmål senere,  hopper jeg på bussen (for der er jo et stoppested 200 meter fra børnehaven). Og jeg har en overraskende uproblematisk tur til Aarhus, og nyder de sidste tre km. til arbejde på cyklen.

Dagens superpendlerhumør: +5

carani  Superpendling dag 4:
Som grafikken viser, så står dagen i dag på transport i bil, men læser du videre, får du alligevel en våd historie. Jeg er udstyret med bamser, tasker og to børn, hvor den ene skal i børnehaven og den anden i dagplejehuset ved Egelunden for første gang. Det bliver altså den lette løsning. I stedet bruger jeg her lidt plads til at runde dagen i går af, da oplevelserne berettiger det. For turen går spontant ad nye men positive ‘afveje’ – noget der ikke er uvæsentlig for vaneændringen.

KGFrida2

Som jeg har skrevet i min profil, så er mit håb, at den nye pendlerform kan åbne op for et lille eventyr derude på den anden side af bilruderne – og det rykker lidt nærmere. På vejen retur fra Aarhus er jeg hoppet på en af de busser, der tager Byager ruten. Da der er min plan at køre omkring det nyåbnede Cykelbibliotek ved Egelunden, passer det ikke så godt. Men løsningen er dog lige for; Jeg trykker stop, tager cykelhjelm og rygsæk på, og hopper af bussen i Beder. Det er både spontant og fleksibelt, og det føles godt.

Jeg folder cyklen ud og snupper stierne gennem den nye skov ved beder (mere om et spændende projekt her), lige som eftermiddagsregnen sætter ind. Det er hyggeligt at cykle i det grønne område, og sjovt at mærke grus under hjulene, og finde ud af at det også virker. Stierne snor sig gennem beplantningen, og jeg gribes af at kontrollere cyklen i svingene og vandpytterne, mens hjulene truer med at skride, og den kølige efterårsregn rammer mig i ansigtet. Jeg kommer godt våd frem til Cykelbiblioteket, og får en snak med de mekanikere, der gratis efterser de forbipasserendes cykler. Og jeg får den lille dims, som Erik fra STRiDA Denmark har været så sød at ligge til mig.

Frisk af spontaniteten, regnen og motionen – og godt gennemvåd, piler jeg igennem Malling, og vender jeg hjem til en familie, der spændt ventende tager imod mig. Dicte udtrykker sin bekymring for mig, mens jeg står dryppende af vand i bryggerset. Men da vi er ved at lære hende, at man til nogle ting i livet bliver nød til at sige ‘pyt med det’, så er det en kærkommen lejlighed til at tage sin egen medicin. Altså grine af det, og sige ‘pyt med det’. Sådan blev eftermiddags superpendlingen pludselig et lille eventyr, og bilen et lidt mere kedeligt alternativ.

KGfrida3lille

Det var en lille historier fra i går. Dagens superpendlerhumør: +4

biking Superpendling dag 5:

Sidder her i bussen og ’småblogger’ om dagens oplevelser. Turen går fra morgenen ikke ad de sædvanlige veje, men bringer et opmuntrende lille eventyr med sig til en, der arbejder i det institutionelle regionale erhvervsservicesystem. Jeg  starter dagen hos en bekendt, der, med sit firma, har kontor i Culture WorkSpace, der er ‘Aarhus nye ambitiøse iværksætterby’. Fedt sted der er åbnet op i Aarhus Kommunes lokaler i Valdemarsgade, hvor socialforvaltningen tidligere lå.

Og det er som om, at STRiDA cyklen passer rigtigt godt ind i miljøet. Og jeg får da også flere positive kommentarer med på vejen, inden Anders snupper den fra mig, og han og cyklen sammen muntert forsvinder ned ad gangen. Det kan godt være at det er lidt ’skævt’ at have sådan en cykel med i bussen, men her er det åbenbart ‘helt lige’… og stedet fylder min energikonto op til resten af dagen.

Jeg når ikke selv at få taget et billede af cyklens besøg på disse kreative vidder, inden jeg drager ad den stejle rute fra midtbyen mod Katrinebjerg. Men Anders ser det som sin hellige pligt at forevige cyklens besøg, hvorfor den nu har fået en plads på Instagram hos @klarparatfirma.

En dag hvor den nye superpendlerform igen har budt på fleksibilitet og oplevelser, og fortjener en ‘thumbs up’. Og det får Culture WorkSpace også. Trendsonline har skrevet en fin lille artikel om stedets ambitioner, som du kan læse her.

Dagens superpendlerhumør: +5

biking Superpendling dag 6:

Planlægning må der til… eller måske bare nogle smarte App’s på telefonen? I hvert fald er det rart, hvis man hurtigt kan berolige sig selv med viden om, at den næste bus snart kommer. Det er jo ikke fordi vejret direkte opmuntre til længerevarende ophold i busskurene rundt omkring. Mens jeg alligevel står her, så kan jeg jo lige så godt rode lidt i App Store, og se hvad jeg kan finde.

Rejseplanen er jo kendt af de fleste, og fungerer som sådan også rigtigt fint. Men hvad er der ellers? En hurtig søgning præsenterer mig for nogle muligheder. Først lander jeg på Midttrafiks app – den må da være smart…! Og det er den da også, hvis man skal købe busbilletter i Randers… :) ud med den – næste. Ja ironisk nok hedder den næste App jeg støder på ‘Næste’, og den får chancen. OG HVILKET VIDUNDER! Den App er blevet min nye næstbedste pendlerven (cyklen er stadig nummer et), og er virkelig god.

Den viser nærmeste stoppested i forhold til GPS-position, og ved to klik på skærmen får jeg en let forståelig liste med de næste 20 tog eller busser, der passerer forbi stoppestedet den ene eller anden vej. Hurtigt kan man finde hvad man leder efter, og på den måde straks få viden om, hvornår man kan komme videre. Med endnu et klik får du vist den pågældende rutes stoppesteder på et kort, sammen med din egen position.

Pendlerapp

Så nu kan der virkelig planlægges i bund, men ikke mindst tages hurtige beslutninger.

Men mit eftermiddagspendlerhumør er ikke særligt godt. Jeg har aktiviteter i byen til aften, og kan ikke følge det der så småt er begyndt at blive mit vanlige mønster. Jeg kan mærke at det skubber mig ud af komfortzonen, og jeg bliver irriteret på projektet. Tre måneder (+ strafmåneden). Hvad tænkte jeg på?!? Jeg vil have min bil – nu!

Da jeg endelig skal hjem får jeg hurtigt telefonen op af lommen, trykker på ‘Næste’ og finder nærmeste stoppested: ‘Kystvejen’. Klikker to gange og kan straks se, at der 18:34 kører en Bus 100 mod Odder Busterminal. Bum… tre klik på en iPhone og så er jeg tilbage i komfortzonen. Otte minutter senere hopper jeg på den velkendte bus, læner mig tilbage i sædet, og nyder bare at kunne sidde der. Det redder alligevel dagens superpendlerhumør fra at være helt miserabelt.

Så der lyder en opfordring herfra om at tjekke, om ‘Næste’ er noget du kan bruge – her er et link.

Dagens superpendlerhumør: 0

carani  Superpendling dag 7:

I dag snyder jeg og tager bilen. Jeg har allerede i starten af ugen bildt mig selv ind, at jeg i dag – fredag, har brug for at komme hurtigt hjem, og det kan selvfølgelig kun gøres ved brug af bil… jeg er vist faldet i et mentalt hul der. Og der bliver jeg nede, for der er allerede fortalt nok ovenfor.

Det blev en lang beretning om en uge, der har budt på nye indtryk af forskellig slags. Og jeg vil tillade mig selv at være glad for, at mit superpendlerhumør alligevel er sprunget fra at være næsten ‘absolut forfærdeligt’, til at ligge sig godt over middel.

Om det nu bare et udtryk for, at der er en ‘boble’ på superpendlerhumøret, på samme måde som der nogle gange er på boligmarkedet eller aktiemarkedet? Og det på samme måde bare er et spørgsmål om tid, før vi ser en korrektion? Det bliver man jo nød til at følge med for at få at vide… god weekend til alle (særligt superpendlerne).

Dagens superpendlerhumør: +2

/Klaus

Pendlerstatus uge 1 – mistro

biking Superpendling dag 1:

Arbejder hjemme. Så er det jo let nok at pendle (mellem kaffemaskinen og kontorstolen), men den går jo ikke i længden… er det en slags overspringshandling jeg laver, fordi det her med at bryde vaner kildrer lidt i maven?

biking Superpendling dag 2:

Tog bussen, men lod cyklen stå. Den var ikke justeret helt på plads, og havde udfordringer omkring dækmonteringen (igen en overspringshandling tror jeg). Jeg bruger noget af dagen på at tænke over, hvordan jeg skal rapportere mine erfaringer. Jeg er landet på, at det bliver i form af en daglig indmelding på en skala, der siger noget om mit ‘pendlerhumør’, og det niveau af psykisk glæde/smerte jeg oplever. En sådan skala kunne gå fra -10 til +10, hvor -10 er ‘absolut forfærdeligt’ og +10 repræsenterer ‘formidabel godt’. Her er jeg startet på -9….

Det bliver dog lidt bedre hen ad lørdagen, hvor jeg møder nogle af de andre ved cykelbiblioteket ved Egelund, og vi får cyklerne justeret. De er glade, og mangler hverken fingre eller tæer, så måske kommer det alligevel til at gå.

Cykelbibliotekcollage

PS: På grund af de opståede problemer har Aarhus Kommune forlænget projektet med en måned… jeg ved ikke om jeg skal se det som en belønning eller en straf… :)