Alle indlæg af Peder Neuks

Hva så nu??!!

Jeg er så heldig at jeg har ferie i næste uge, og derfor kommer jeg desværre ikke til afslutningsmøde:-(

spørgsmål til næste uge:

hvordan vil det komme til at påvirke mig i fremtiden, at jeg har været Superpendlerne??

Først vil jeg sige, at jeg har været ufattelig glad for, at jeg kunne være med i projektet. Hold da op jeg har nydt, at jeg kunne sætte mig ind i er tog, det var opvarmet, at jeg kunne få en lur og uden at være stresset over trafikken ved havnen. Jeg kommer til at savne det!! Jeg tror bestemt at dette kan være med til, at jeg bliver pendler i fremtiden. Imellem tiden, altså Januar måned, skal jeg desværre taget das Auto-mobil, men jeg vender med garanti tilbage til togene igen.

Jeg har nydt de gange, hvor jeg har mødt nogle af jer andre Superpendlere…..hver gang fil jeg  følelsen af, at “We are family”

Held og lykke i fremtiden til jer alle.

I be back!!

3 måneder med smil, grin og nysgerrige blikke

Hvis der er nogen af jer der har set Sharlock Holmes, den nyeste film, så er der nok nogen der kan nikke genkendende til det jeg nu vil fremhæve.

I filmen skal Sharlock Holmes til polterabend for sin følgesvend, Dr. Hudson. Kort fortalt kører de i en auto mobil, og dengang i 1800 tallet var det ikke just det man så tit i bybilledet, så de fik en masse blikke fra folket. Samme  følelse  har jeg fået fra mine medpassager samt folk rundt på cykelstierne. Allerede første dag, første date med Frøken Moon blev der både peget fingre, højlydt grinet og råbt “Fed cykel” efter os. Jeg har været så ufattelig stolt hver dag, hver tur vi har tilbragt sammen, og jeg har nydt hvert eneste lille møde med nysgerrige folk der lige en lille kommentar eller spørgsmål.

Chefførerne rundt i busserne og togene har givet en god behandling og service….dog undtaget af en bestemt episode. Der har ikke været nogen form for problemer i togene, det har været under nogle gode forhold.

Snart er mine 3 måneders berømmelse ved at være ved vejs ende….og tiden med Frøken Moon stopper:-( jeg kommer til at savne den  bette pige:-(

Hvis jeg skal, og det skal jeg, nævne der jeg bestemt ikke kommer til at savne, så er det noget jeg ikke kan ændre på.....Vejret. Jeg kan ikke forstå, hvorfor projektet forløber sig hen over efteråret. Måske fordi jeg skal vænne mig til, at jeg skal huske regnbukserne og stadig være drivvåd når jeg møder på job. Af alle ting kommer jeg bestemt ikke til at savne de våde cykelture fra stationen og til jobbet. Forår kom snart igen....du er ventet
Hvis jeg skal, og det skal jeg, nævne der jeg bestemt ikke kommer til at savne, så er det noget jeg ikke kan ændre på…..Vejret. Jeg kan ikke forstå, hvorfor projektet forløber sig hen over efteråret. Måske fordi jeg skal vænne mig til, at jeg skal huske regnbukserne og stadig være drivvåd når jeg møder på job. Af alle ting kommer jeg bestemt ikke til at savne de våde cykelture fra stationen og til jobbet. Forår kom snart igen….du er ventet

Jeg har været en del fraværende, her på bloggen, de sidste mange dage, både pga sygdom og mange fridage fra job. Jeg har savnet turene på Frøken Moon, motionen og den friske luft.  Jeg fik en lift hjem af min kollega den anden dag, første tur i bil i rigtig lang tid. Jeg blev endnu engang mindet om, hvor afstresset togturene er fremfor turene i bil. Billedet illustrerer hvad jeg kommer til at savne når projektet stopper. At sidde i toget, alt imens jeg kan sidde og kigge ud på trafikken, ved havnen, dee bare snegler sig frem.....det kommer jeg til at savne.
Jeg har været en del fraværende, her på bloggen, de sidste mange dage, både pga sygdom og mange fridage fra job. Jeg har savnet turene på Frøken Moon, motionen og den friske luft.
Jeg fik en lift hjem af min kollega den anden dag, første tur i bil i rigtig lang tid. Jeg blev endnu engang mindet om, hvor afstresset togturene er fremfor turene i bil. Billedet illustrerer hvad jeg kommer til at savne når projektet stopper. At sidde i toget, alt imens jeg kan sidde og kigge ud på trafikken, ved havnen, dee bare snegler sig frem…..det kommer jeg til at savne.

Vintertid= Mou tid

Vintertiden har ramt alle i dagens Danmark, nogle mere end andre, og specielt mig. Sidste uge startede ellers godt ud, Frøkenen var godt kørende og vi nød begge at der var mere lys i morgentimerne. Torsdag var så vendepunktet. Jeg havde ikke haft symptomer op til, men torsdag aften, på vej hjem fra job, kom det snigende. For mit vedkommende kommer det hvert andet år, og i år var det så tid. Fredag eftermiddag gik jeg syg hjem fra job, og jeg har været sengeliggende lige siden. Jeg havde ellers haft en masse ideer til, hvad Frøkenen og kunne få weekenden til at gå med, såsom ture ved vandet og til job. Nu er jeg så strandet i min seng, med udsigten til måske lungebetændelse, alt imens Frøkenen står udenfor og savner selvskab. Jeg glæder mig til at skulle på job igen, at skulle tage Frøkenen dertil og have en normal hverdag, hvor jeg sparer lidt transport tid, hvor jeg kan slappe af i toget uden at stresse og hvor jeg fra dag til dag kan opleve, at de lyse timer bliver kortere og kortere. Jeg elsker efteråret, alle de farver der er at finde i naturen. Det ser barsk, men alligevel også fascinerende ud. Tag mig væk fra den her seng, og lad mig nyde efteråret uden flere sygedag.
Vintertiden har ramt alle i dagens Danmark, nogle mere end andre, og specielt mig. Sidste uge startede ellers godt ud, Frøkenen var godt kørende og vi nød begge at der var mere lys i morgentimerne. Torsdag var så vendepunktet. Jeg havde ikke haft symptomer op til, men torsdag aften, på vej hjem fra job, kom det snigende. For mit vedkommende kommer det hvert andet år, og i år var det så tid. Fredag eftermiddag gik jeg syg hjem fra job, og jeg har været sengeliggende lige siden. Jeg havde ellers haft en masse ideer til, hvad Frøkenen og kunne få weekenden til at gå med, såsom ture ved vandet og til job. Nu er jeg så strandet i min seng, med udsigten til måske lungebetændelse, alt imens Frøkenen står udenfor og savner selvskab. Jeg glæder mig til at skulle på job igen, at skulle tage Frøkenen dertil og have en normal hverdag, hvor jeg sparer lidt transport tid, hvor jeg kan slappe af i toget uden at stresse og hvor jeg fra dag til dag kan opleve, at de lyse timer bliver kortere og kortere. Jeg elsker efteråret, alle de farver der er at finde i naturen. Det ser barsk, men alligevel også fascinerende ud. Tag mig væk fra den her seng, og lad mig nyde efteråret uden flere sygedag.

København – Den nye romantiske by for cykelryttere og deres cykler

Min, meget romantiske, weekend tur sammen med Frøken Moon i KBH.  Fik desværre ikke taget så mange billeder af os sammen, men lidt blev det til. Vi havde, når der ikke var så mange andre cyklister, nogle dejlige ture ved søerne, hvis vi bare kunne nyde de dejlige brede cykelstier, som på billedet, havde samme bredde som en stor Ford Mustang. Masser  af plads til at overhale, hvis det var nødvendig. Jeg erfarede hurtigt, at Frøkenen og jeg havde en fordel på stigningerne, ift. de andre cyklister. Dog havde de en fordel på de flade stykker:-(  Det er mig en gåde, hvis jeg skal komme med mine frustrationer over de Århusianske cykelstier, hvor kommunen ikke får lavet dem bredere!! Især når Århus er Danmarks cykel by nr. 1.
Min, meget romantiske, weekend tur sammen med Frøken Moon i KBH.
Fik desværre ikke taget så mange billeder af os sammen, men lidt blev det til. Vi havde, når der ikke var så mange andre cyklister, nogle dejlige ture ved søerne, hvis vi bare kunne nyde de dejlige brede cykelstier, som på billedet, havde samme bredde som en stor Ford Mustang. Masser af plads til at overhale, hvis det var nødvendig. Jeg erfarede hurtigt, at Frøkenen og jeg havde en fordel på stigningerne, ift. de andre cyklister. Dog havde de en fordel på de flade stykker:-(
Det er mig en gåde, hvis jeg skal komme med mine frustrationer over de Århusianske cykelstier, hvor kommunen ikke får lavet dem bredere!! Især når Århus er Danmarks cykel by nr. 1.

image

image

To forskellige transportmidler, to forskellige komfort.

Det er bestemt ikke en fordel at tage bussen, sammen med Frøken Moon, hvis det er i myldre tid. Det kniber med at have plads til hende, imellem benene, og især hvis der medbringes en taske. Bus transport foretrækker jeg kun i det tidsrum, hvor jeg ved at der ikke er mange medpassager
Det er bestemt ikke en fordel at tage bussen, sammen med Frøken Moon, hvis det er i myldre tid. Det kniber med at have plads til hende, imellem benene, og især hvis der medbringes en taske. Bus transport foretrækker jeg kun i det tidsrum, hvor jeg ved at der ikke er mange medpassager
image
Billedet illustrerer komforten under en tog tur. Der er mere plads til både Frøken Moon og jeg selv, samtidig er der også plads til at de lange stænger kan bevæge sig lidt. Vil uden tvivl foretrække at tage toget fremfor bussen

“Det er koldt og jeg er langt hjemme fra…..jeg savner min hund og min kurn!”

Så er Frøkenen og jeg kommet til KBH. Nøj hvor er der meget plads på cykelstierne, eller rettere sagt, hvor er cykelstierne bredde herover. Det er en sand fornøjelse at cykle rundt herover, hvis der ikke lige var alle de andre cykellister. Ser frem til de næste par dage, hvor jeg skal vise Frøkenen lidt mere af Staden. Det kan stærkt anbefales at I andre Superpendlerne tager herover, med jeres cykler, og nyder en cykeltur uden det helt store bakker (som der er i Århus)

jeg er spændt på turen hjem, på lørdag, når Frøkenen og jeg skal tage toget hjem til Århus. Håber på kontrolløren vil godkende hende som bagage, ellers træls at få en bøde:-(

Frisk vind er der at finde ved vestkysten-især i efterårsperioden

Jeg har været så heldig at jeg  har haft efterårsferie. Jeg har bogstaveligt talt ikke lavet en skid, er kommer helt ned i gear, fået ladt batterierne op og nydt et sommerhus ophold ved vestkysten.

Jeg gik på efterårsferie efter dagvagt i søndag. Jeg skulle møde kl. 7, og det skal siges, at det offentlige transport, i weekenden, fra Odder til Århus er helt hen i vejret. Enten kunne jeg komme alt for tidligt, eller alt for sent på job. For første gang i flere uger måtte jeg ty til automobilen, selvom jeg ikke ønskede dette. Savnede den ekstra lille morgen lur, som jeg plejer at få i toget, mens jeg kørte på job….og ikke mindst cykelturen:-)

Frøken Moon tog jeg desværre ikke med på sommerhus opholdet….og dette fortrød jeg mange gange i løbet af de dage,  hvor vi var afsted. Kiosken lå 3 km. fra sommerhuset, det var lige lidt for langt til at skulle gå efter slik, rødvin, smøger og morgenbord, især når det var flere gange om dagen. I disse situationer manglede, og savnede jeg min lille Frøken Moon:-)

Jeg skal på konference i næste uge, i København og vil glæde mig til, at skulle vise Frøken Moon staden, samt køre på lidt større cykelstier:-)

Sukkermaden der var urineret på

Så er jeg tilbage på bloggen igen, efter en uges fravær. Den forgange uge har været præget af et par fridage, to dages internat, dårligt vejr og en buscheffør der var på grænsen til at eksplodere.

Ugen startede ud med fridag, dejligt, blev efterfulgt af en aftenvagt tirsdag, hvor jeg tog lidt før fri fra job for at kunne nå bussen hjem. Havde ikke lige tjekket vejret, hjemmefra, så måtte cykle i stiv modvind imens regnen bare stod ned i lår fede stråler:-( okey, første dag/gang i projektet, hvor jeg kom plask våd hjem, det  kunne jeg godt overkomme, men kunne godt bruge en varm bus, og en rar buscheffør. Bussen ,der skulle køre Frøken Moon og jeg selv hjem,  var varmet op, men buschefføren var bestemt ikke rar. Han ville for det første ikke lade Frøken Moon komme med, så ændrede han mening og ville have hende i bagagerummet, for dernæst at forlange, at jeg skulle betale 20 kr. for hendes turen. “nej det skal skal jeg ikke” sagde jeg med et smil på læben. Hertil svarede chefføren med vredladen “og hvorfor skulle du så ikke det!!” Jeg forsøgte at forklare ham om projektet, og de klare aftaler herom, især at frøken Moon var gratis fragt. Han tøvede lidt, mumlede noget helt uforståeligt og valgte efter er par min. at lade hende “slippe” imens han sagde “jeg gider bestemt ikke diskuterer dette med Dig i aften” hvorefter han signalerede, ved viften ud i luften, at jeg kunne sætte mig. Hold kæft en opførsel. I ren protest, over den dårlige behandling, valgte jeg at stige af bassen ved banegården, for dernæst at tage toget hjem…..dette tog 15 min. længere tid. På vej ud havde jeg mest lyst til at spørge chefføren om, hvem der havde urineret på hans sukkermad idag.

Igår torsdag var jeg nede ved BMI/Egelund hallen for at hente visitkort. Der var fødselsdags/afslutnings fest for pige fodbold holdene. Efter at have ventet i 45 min. på, at en af cafe medarbejderne, der skulle give mig visitkortene, skulle være færdig med at varte pigerne (fra fodbold holdene ) op, gik jeg. Jeg har ikke fået dem endnu, så har, af gode grunde, ikke kunne dele disse ud til medpassagererne:-( men jeg har fået talt en del med nogle mennesker, under turene, givet en masse reklame samt information.

I næste uge har jeg efterårsferie, derfor ingen pendling eller ture på Frøken Moon:-(

ses i uge 43

Det har været en kort pendler uge, både pga. at jeg ikke har været på job hver dag, men også fordi, at jeg missede toget i onsdag morgen, så måtte tage bilen. Under denne køretur blev jeg endnu engang gjort opmærksom på, hvor dejligt pendlerverdenen er. Den nye vane med, at jeg kan slappe af i toget, og samtidig få lidt motion, i form af 1 1/2 km cyklen fra station til job, det er så fedt. I’m love it!!!!

familien er begyndt at være mere interesseret i, hvordan de kunne bruge det offentlig til og fra arbejdet, i en kombi. med tog/bus og samme type cykel som Frøken Moon:-) Jeg tænker at projektet vil sprede sig som ringe i vand, der vil være flere der vil benytte sig af denne mulighed, for både økonomisk og tids besparelse. Vi skal bare have budskabet mere ud!!!

 

Besparelser kan vi alle lide

Billedet skal illustrerer den tid jeg brugte på at komme fra Risskov, Vestre strand Allé - Malling station i fredags, i eftermiddagstimerne.  Normalt ville jeg have brugt 1 times tid på denne strækning, i egen bil. Ja 19 min. lyder ikke af meget, men, men, men, i vores (Superpendlerne) verden er det meget, og en stor forskel. Nyder de "stille" stunder i toget, hvor jeg kan læne mig tilbage, slappe af, høre musik, tage imod invitation til samtale med de andre passager (vedr. min smukke Frøken Moon) eller bare sidde og kigge ud af vinduet og nyde udsigten af det smukke efterårsvejr, på både godt og ondt.  Det er positivt at pendle
Billedet skal illustrerer den tid jeg brugte på at komme fra Risskov, Vestre strand Allé – Malling station i fredags, i eftermiddagstimerne.
Normalt ville jeg have brugt 1 times tid på denne strækning, i egen bil. Ja 19 min. lyder ikke af meget, men, men, men, i vores (Superpendlerne) verden er det meget, og en stor forskel. Nyder de “stille” stunder i toget, hvor jeg kan læne mig tilbage, slappe af, høre musik, tage imod invitation til samtale med de andre passager (vedr. min smukke Frøken Moon) eller bare sidde og kigge ud af vinduet og nyde udsigten af det smukke efterårsvejr, på både godt og ondt.
Det er positivt at pendle

Afhængighed

Så er det tid til, at gøre status for den anden uge i projektet. Jeg vil sige det sådan, at jeg er gået hen og blevet noget afhængig af mine tog/busture, måde om morgenen og om aftenen. Jeg har haft en del aftenvagter, i denne uge, og jeg nydt turene hjem der om aftenen. Ved 23.30 tiden er der ro over byen, folk stresser ikke og der er stilhed til, at sidde og få dagens forløb vendt og drejet. Hvor er jeg blevet positivt overrasket over, hvor afhængig jeg er blevet af dette, og hvor hurtig det er gået. Den bedre halvdel spurgte om vi kunne køre sammen på job her igår morges…..jeg fortrød at jeg sagde ja,  for trafikken havde ikke ændret sig, hvad den var for 1 1/2 uge siden. På vej til arbejdet sad jeg og savnede togturen, den lille lur som jeg plejede at have og den friske cykeltur. Jeg havde dårlig samvittighed, ikke overfor projekter men overfor mig selv fordi, at jeg gik glip af den rolige tog tur og for følelsen af ubekymrethed:-)

Jeg glæder mig fortsat over Frøken Moon, og ømmer mig over de trætte lårmuskler.

God weekend til jer alle sammen, Superpendler

 

Nye “sko” til konen

Der er nok nogle af os mænd, inklusiv mig selv, som har det lidt svært, af økonomiske årsager, når konen får nye sko. Er det nu nødvendigt, kan det betale sig, og hvorfor…..dette er for mit vedkommende ofte det spørgsmål jeg stille min bedre halvdel, når hun kommer kommer med nye sko. Jeg sendte frøken Moon afsted til cykelsmed i lørdags, af min bedre halvdel, og hjem kom hun med de flotteste, nye og total- i-orden sko. Hold op de spiller max., det er som en ny “kone” man har fået hjem. Der er intet slinger i valsen mere, og ikke mindst, så er frøkenen også glad for, at hun nu kan give mig en mere behagelig tur, tur/retur. Nu er vi gået ind i den anden uge, og af vores date. Frøken Moon er desværre placeret ude i garagen, om natten, skønt hun sagtens kunne lægges under dobbelt sengen, men dette tillader den bedre halvdel ikke.:-) Når man arbejder og bevæger sig rundt inde i Århus, med frøkenen,  og man samtidig ved, hvor mange andre frøkener der er blevet hapset af andre mænd derinde, så bliver man noget paranoid og nervøs anlagt. Jeg har været meget opmærksom på andres reaktioner, de sidste dages tid. Alle de blikke frøken Moon fortsat får, det bekymre mig meget, om der skulle være andre der var lige så interesseret i hende, som mig. Jeg forsøger derfor, at gøre alt for, at når jeg stille hende fra mig , er det så langt fra store åbne pladser….helst inde i en baggård. Skulle jo helst nødig miste hende:-) jeg havde fornøjelse, at køre i bus med hende i torsdags. Turen gik super godt, der var okey med plads, til både frøkenen og mig, og det gik uden problemer. Blot havde frøkenen lidt problemer med, at transportere mig op af bakker/høje stigninger. Det var lidt hårdt for hende, hun sled noget i det, men hun mente, at grunden skyldtes mig selv:-) Jeg er fortsat glad for projektet, og hende, det er en sand fornøjelse, at tage det offentlige transport, alt det man sparer af tid. Frøkenen vil gerne møde nogle  andre  de andre som er med i projektet….hun savner nogle at dele sine erfaringer med:-) det var alt for os nu….vi skrives lige pludselig frøken Moon og Pede

Første date med min nye “kone”

Jeg har sjældent fået så meget opmærksomhed, på en cykel, som jeg har fået de sidste 4 timer, på min lille frøken Moon.
Det var en dejlig følelse, her til morgen, at kunne sætte sig ind i et tog, der kom til tiden, duftede af det toge skal gøre, og den ro der var…..ikke så meget pga. de andre passager, men af mig selv. Jeg kunne for første gang i lang tid, undgå at høre mig selv sidde og råde op af andre trafikanter, som efter min optik, skulle have frataget deres kørekort. Nøj hvor var det en befrielse:-). Turen til arbejdet gik noget hurtigere end jeg havde regnet med, den føltes ikke så lang, som frygtet, den ankom til destinationen til tiden og det var mindre besværligt at have frøken Moon med, som først antaget. Jeg sad i det område, hvor folk, med cykler, normalt opholder sig, i frygt for, at der ikke var plads ved de normale sæder. Der var fint plads og var ikke til gene for andre.
Turen hjem blev jeg mødt af en meget behagelig og flik kontrollør, som sagde, at jeg skulle huske, at have cyklen i en taske, før det kunne gå under betegnelsen: gratis cykel. Jeg informerede ham om, at dette behøvede vi ikke. Han smilede og sagde, at det ville han lige gå videre med:-) vi skiltes som venner uden sure miner.
Jeg havde ikke regnet med, at både frøken Moon og jeg selv kunne være på et enkelt sæde, i de normale sæderækker…..de kunne vi godt, og vi begge meget plads til at boltre os rundt:-)

Minus ved turen er, at frøken Moon har noget med bagpartiet. Hun halter lidt, og det gør hendes tur, med mig, lidt mindre behagelig end hun havde regnet med. Jeg skal have hende til dokter, håber han kan diagnosticere hende og fikse hende
Ellers har vi det godt, vi er gode for hinanden, og vi er fortrøstningsfulde med, hvad fremtiden bringer os.