Alle indlæg af René Vestergaard Nielsen

Bus eller tog?

I ugen der er gået har cyklen ikke været i brug. Jeg har svært ved at se fordelene ved at bruge den når jeg kører med bussen, som jeg kan gå til på 5 min. Jeg overvejer lidt at tage toget de næste par uger, da jeg har noget længere til toget og så synes jeg også at det er en mere komfortabel rejseform. Jeg klagede lidt over trafikken i midtbyen om eftermiddagen, men det betyder faktisk at jeg kommer så sent hjem at jeg slipper for at købe ind og lave mad, og det er ret fedt!

I ugen der et gået har jeg ikke haft cyklen i brug pga. den korte tur til bussen. Derfor overvejer jeg at tage toget det næste stykke tid, for at få den brugt noget mere, da jeg har et længere stykke vej til stationen. Og så finder jeg også turen med toget mere komfortabel. I sidste uge klagede jeg lidt over at trafikken i midtbyen, det minus er faktisk næsten blevet til plus, da det gør at jeg slipper for indkøb og ofte madlavningen

Status uge 2

Endnu en pendleruge er overstået og jeg må sige at især eftermiddagstrafikken i Aarhus har været en stor udfordring. Jeg kører med bus A3 fra Brabrand til Banegårdspladsen hvorfra jeg skifter til bus 100. Turen ind igennem centrum fra Vesterbro Torv til Banegårdspladsen tager ca.30 minutter og det er lidt anstrengende efter en lang arbejdsdag. Men ellers har været rimelig mildt og godt og det er et stort plus.

Mildt efterårsvejr er godt for en superpendler
Mildt efterårsvejr er godt for en superpendler
image
Synes at jeg ufrivilligt har opholdt mig lige rigelig lang tid på Park Allé i denne uge.

Blandet fornøjelse

Efter en uges sygdom skulle jeg her til morgen ud på min første tur som Superpendler. Det var en blandet fornøjelse da regnen begyndte at sile ned ligesom jeg havde sat mig op på cyklen. Det er jo da forventeligt med regn på denne årstid, og da jeg ikke har mere end 500 m til busstoppestedet var det da overkommeligt og jeg blev vågen! Desværre blev bussen jeg kom med helt fyldt allerede i Malling og det betød, at der var mange stående passagerer, og der var ikke meget plads til foldecyklen… Men det gik og det er egentlig rart at man kan slappe af på vej til arbejde, i stedet for at man sidder og stresser i morgentrafikken.

Fin start !