Alle indlæg af Thomas Klithav

Tæt på enden

Hvis man skal fokusere på omgivelsernes reaktion på forsøget, frem for mine egne erfaringer, så er der ét ord der går igen.  “Nysgerrig” 

Jeg husker tydeligt de første dage med toget, hvor man slet ikke var i tvivl om at folk var interesserede, og de var meget spørge lystne.
I den sidste del af forsøget synes jeg interessen er faldende, men spørgsmålene har også skiftet karakter fra “Hvad er det du har med?” – til “Nu har jeg set den cykel nogle gange, hvad koster den?” og “Når jeres forsøg stopper, er det så stadig gratis at tage den med?”.

Hvis jeg skal sætte et par ord på hvordan personalet har modtaget vores fine cykler, så vil jeg sige at det for mit vedkomne har været overvejende positivt.
Jeg har kun mødt kontrollør 3 gange i løbet af forsøget, og alle gangene har det været med et smil.
Jeg har ikke forsøgt at tage cyklen med i bussen, så jeg kan ikke udtale mig om hvordan chaufførerne har taget imod dem.

Reflektion

Så er det godt nok blevet efterår i Danmark.
Jeg var egentligt godt igang med at tage cyklen/toget på arbejde, men efter jeg styrtede har lysten været lig 0.
Det var med hjertet på allerbedste sted da jeg meldte mig til forsøget, og jeg havde oprigtigt et håb om at kunne skifte min daglige biltur ud med offentlig transport.

Jeg har måtte konstatere at mine transport vaner er noget mere indgroede end jeg forstillede mig.
Opgaven i denne uge var at tage billeder af en ting vi ville komme til at savne, og en ting vi ikke vil savne.

Jeg vil bestemt komme til at savne opmærksomheden omkring forsøget, og ikke mindst det orange lyn, der selvom den smed mig af – stadig er en lækker lille cykel.
thumb_IMG_0994_1024
Jeg vil ikke savne at skulle tidligere op for at nå togetTidlig

jeg vil ikke komme til at savne efterårsvejretrain

Selvom toget går hver 30min, så er 30min alligevel lang nok tid til at man kan nå at blive frustreret af at komme for sent til det.
Køreplan

Jeg kan mærke at fleksibiliteten i at hoppe i bilen er så indgroet i mig at jeg ikke tror jeg får sluppet den helt.

 

Overgang til normaltid

Overgangen til normaltid har ikke betydet noget i forhold til min pendlertur.
Jeg fik et taget et fint billede af den flotte togtur, men det var desværre den eneste dejlige penderting der skete denne uge.
Jeg fik mig en væltetur sammen med min cykel tirsdag morgen, heldigvis tog cyklen ikke skade, men mit knæ er ikke så heldigt.
Så denne uge har jeg kun været afsted med mit tog et par dage, og jeg tror ikke jeg kommer igang før næste uge.

Tilbage til dagligdagen

Nu er ferien slut.

Det er nu ikke meget forskel jeg har kunne mærke, det lader til at det kun var dem i bil der holdt ferie, for det var de samme mennesker der var med toget.

Min morgen cykeltur er godt illustreret med dette billede:imageDer er åbenbart kun mig der skal drøne igennem Malling 07:20.

Hjemad kan jeg få lov at sidde og vente sammen med ungdommen der har fået fri fra skole.
Vi kan hurtigt blive enige om at vi savner lidt mere læ på de dage hvor det rusker og regner.
thumb_IMG_0994_1024

 

 

Efterårsferie

Cyklen og toget bliver stadig kun brugt til og fra arbejde i denne uge, dog har jeg sneget mig en bustur til storbyen for at slippe for p-afgift.

Jeg tog dette billede mandag morgen i toget, og det bekræftede mig i at foldecykler er fremtiden. :)
IMG_0917
Jeg kunne sidde i ro og mag med mit foldede orange lyn, mens disse stakkels mennesker skulle rive og flå i deres cykler hver gang én ny cykel kom med, for at stakke dem efter hvornår de skulle af igen.

Jeg kæmper en daglig kamp med mine vaner, det kan være at jeg skal pille min bilnøgle ud af nøglebundtet så jeg ikke bliver fristet når jeg skal låse min fordør.

Jeg må indrømme at jeg også kæmper lidt med min cykel.
Jeg er er nok en anelse for stor i forhold til hvem cykelen er designet til – dette resulterer i at jeg ikke kan strække mine ben ud når jeg cykler, og det giver tilgengæld nogle meget ømme knæer.

Dårlig samvittighed

Åhh, det er da alligevel utroligt hvor lidt der skulle til før end at jeg lod cyklen stå frem for bilen.

Den nemme udvej
Den nemme udvej

Tanken om at trille til stationen og videre til arbejde i regnvejr har virkelig været svær for mig at takle.
Det er kun blevet til en enkelt dag på cykel i denne uge, og jeg er faktisk lidt skuffet over mig selv.

Forhåbentligt så vinder fornuften næste uge, og jeg kommer tilbage på sadlen.

Omgivelserne

Nu er man ved at være godt vænnet til at være superpendler.

Ud over forandringen som jeg selv mærker i form af øget velvære, så sker der også forandringer omkring mig.

Jeg tager min cykel med ind på mit kontor hver dag, så det kan ikke andet end a vække opsigt, og det er først nu her at opmærksomheden omkring “mit” projekt er ved at lægge sig.

Der er flere der har udtalt “Hvis DU kan, så kan jeg også!”

Det har betydet at ihvertfald 2 af mine kolleger er begyndt med tog, dog uden cykel, og et par af dem der bor tættere på har skiftet bil ud med cykel.

Det er fedt at mærke opmærksomheden, og det motivere ihvertfald mig til at fortsætte.

Uge 3

Jeg er meget overrasket over hvor meget 10min på cykel om morgenen betyder for ens humør, man når lige at blive blæst igennem, og hjernen for lov til at give slip på de stressede tanker.

Formen er blevet lidt bedre på 2 1/2 uge, så benene brænder ikke som de gjorde den første tid, dog er cyklen dog stadig lidt for lav, men 210 cm er også mere end den er designet til.

Jeg tager toget fra Malling til Gunnar Clausens vej, og det tager ca. 15 min.
Jeg er helt tosset med at toget fra Malling går hel og halv, og det samme når jeg skal den anden vej :)  Rart at man ikke skal tænke over køreplanen.

Er helt vildt glad for at jeg meldte mig til dette forsøg.
Ikke nok med at man kommer gratis frem og tilbage på arbejde, det har samtidigt åbnet mine øjne for den kollektive transport, og hvor godt det egentligt virker.

Sidst jeg tog bus og tog var da jeg gik i skole, og dengang tænkte jeg ikke meget over fleksibiliteten i min transport, det var bare sådan det var.
Den tankegang er det nok vigtigt man kommer ind i igen, ellers kan det godt virke lidt surt at skulle sidde og vente 15min på en bus i regnvejr.

Uge 2

Jeg har aldrig før tjekket vejret så ofte som jeg gør nu, SÆT man skulle cykle i regnvejr!.

Jeg har samme oplevelse som Bo, at det er lidt svært at finde ud af hvor cyklen skal være når man er med toget.
Her til morgen fandt jeg en stilling, hvor man holder cyklen mellem benene og så kan man læne sig på sadlen – faktisk ikke så skidt enda :)

Jeg havde en hyggelig samtale med en kontrollør, og han kunne informere mig om at der ikke var meldt noget ud til dem, omkring reglerne for foldecyklerne, og det kunne jeg jo kun give ham ret i.

Ligesom første skoledag

Uret ringer 10 før det plejer, for nu har jeg et tog jeg skal nå.
Har jeg nu husket alle mine stumper?
Er togkortet i lommen?

Første indtryk:
Det er godt nok lang tid siden jeg har cyklet sidst, godt man ikke lige sådan glemmer hvordan man gør :)
Jeg skal lige vende mig til at jeg ikke selv helt bestemmer hvordan min tur på arbejde forløber, og jeg skal indordne mig efter en køreplan.

Rejsen:
Ud over at jeg var lidt forpustet da jeg når frem til stationen, så nåede jeg frem til tiden.
Det tog lige lidt længere tid at klappe cyklen sammen end jeg havde ønsket mig, nu hvor der var publikum på.
Ellers er der ikke meget at udsætte på den første færd, alt har virket som det skal.