Mød superpendlerne

Her kan du læse superpendlernes beskrivelser af deres hverdags-transport, som den ser ud, før superpendlerne projektet skydes igang midt september 2015:

 

JetteJeg hedder Jette, er 45 år ung og arbejder som socialpædagog på TurBo. Jeg er gift med John. Vi bor i Malling, sammen med vores to dejlige hunde. Jeg arbejder i Åbyhøj – og jeg har nøjagtig 16.5 km på arbejde. Turen på arbejde bliver tilrettelagt, så jeg har god tid til kø – jeg arbejder dog meget skiftende – og kan oftest få det til at passe med, at jeg ikke kører på job midt i myldretiden. At køre i bil giver mig frihed til at kunne bestemme over min tid selv – men jeg håber – og tror lidt på, at det er noget som jeg bilder mig ind – og at jeg vil opdage, at jeg med et pendlerkort og en cykel vil kunne have samme frihed. Endvidere tænker jeg på, at jeg vil få mere luft – og spare på miljøet – og måske lidt penge.

 

reneJeg hedder René Vestergård Nielsen, 37 år. Jeg er gift med Anne og sammen har vi Tristan på 4 år, vi bor i Malling. Jeg har 24 km til mit arbejde, som ligger i Brabrand. Det tager 30-40 minutter at komme fra Malling til mit arbejde alt afhængigt af hvornår, jeg kører hjemmefra. Hvis jeg kører hjemmefra imellem 7 og 7.30 tager det 40 min. at komme frem, så det forsøger jeg at undgå. Jeg er afdelingsleder, så jeg har ikke et bestemt tidspunkt, hvor jeg skal være mødt ind, men jeg forsøger at være mødt ind senest kl.8.30. Derfor kører jeg oftest hjemmefra ca.8.00. At have bil til rådighed giver en fleksibilitet i forhold til at selv at kunne bestemme afgangstidspunktet samt det komfortable aspekt i at køre i bilen, når vejret er dårligt. At skulle bruge bussen fremover vil gøre, at jeg får rørt mig mere på daglig basis samt muligheden for at tjekke mails i bussen på vej på arbejde.

 

BoJeg hedder Bo, jeg er 53 år og bor i Beder. Jeg er gift og har to drenge. Jeg har 11- 12 km til mit arbejde i Aarhus. Jeg har brugt et år på at sidde i kø på Oddervej, og igen på Ravnsbjergsvej efter, at jeg har kørt min søn i skole. Det er trælst, rigtigt trælst. Nu er han heldigvis begyndt på efterskole. Ellers forsøger jeg at tilrettelægge turen, så jeg undgår kø – i hvert fald forhold til morgentrafikken. Eftermiddagstrafikken er derimod svær at indgå. Jeg oplever kø stort set fra 15.30- 17.30. I sommermånederne tilbagelægger jeg i det omfang det kan lade sig gøre turen på cykel, men har svært ved at hold gejsten, når først regn og blæst sætter ind i løbet af efteråret. Så er sætter jeg mig i bilen, og den er mit fortrukne transportmiddel til solen igen titter frem.

 

 

ElsebethJeg hedder Elsebeth Gottlieb Hansen og er 39 år. Jeg bor sammen med min mand og vores to børn på 8 og 10 år. Vi bor i Malling og jeg har cirka 14 km til mit arbejde. Derudover kører jeg i løbet af min arbejdsdag til møder rundt i Århus syd. Min transporttid i bil er på ca.1/2 time plus/ minus alt afhængig af vejr og hvilket tidspunkt, jeg kommer af sted på. Det ser dog ud til at den nye midlertidige ændring på Oddervej med to spor ind til Højbjerg virker. Den nuværende værdi i forhold til at have bil er mest af alt fleksibiliteten i hverdagen og dermed også en nemhed. Jeg forventer at skiftet til tog/ bus & foldecykel kommer til at betyde lidt mere planlægning og indkøring i ny vane. Jeg håber samtidig på, at det vil være en transportform, som vil kunne være en fremtidig løsning, der vil kunne holde i al slags vejr, da tog/ bus kombineres med en let håndterbar cykel. Derudover forventer jeg, at transporttiden ikke bliver væsentlig længere, da jeg kan cykle i stedet for at gå. Som et ekstra gode forventer jeg  “ro” til mig selv i den tid, jeg er på farten. Såfremt projektet lykkes med at integrere tog/bus og foldecykel i min/ vores hverdag vil det betyde, at vi kan undvære en bil og derved også spare penge og miljøet.

 

Clara

Jeg hedder Clara og er 35 år. Jeg har indtil juni arbejdet i Billund, men 1. juni startede jeg på nyt arbejde i Århus, og har siden da kørt i bil de fleste dage. Fra august har vi skilt os af med min bil, og har således kun 1 bil. Planen har været, at jeg skulle have en anden bil. Jeg vil primært tage toget for at undgå køen ved havnen i Århus, men vil bruge bussen som livline, hvis jeg ikke når et tog…. Da jeg er gået “all in” og ikke vil have en bil til at lokke mig i fordærv. Min største udfordring med at tage tog frem for bil er, at kunne nå aflevere børn i hver sin ende af Beder og samtidig nå et tog, så jeg kan komme på arbejde til tiden. Min forhåbning med at deltage i forsøget er, at kunne finde en rutine, som kan gøre, at vi helt kan nøjes med en bil og, at jeg stadig vil kunne nå at hente børn uden at skulle gå for tidligt fra arbejde.

 

Eddie

Jeg hedder Eddie, er 53 år gift med Hanne. Vi bor i Beder og har 1 hjemmeboende barn tilbage. Jeg har meldt som superpendler for at bruge forsøget til at se om det offentlige kan bruges i kombination med en foldecykel. Hvis turen til og fra mit arbejde i Viby kan hænge sammen med toget vil bil nr. 2 helt sikkert blive udskiftet med de fordele, der er med økonomi, helbred og miljø. Jeg forventer to væsentlige udfordringer ved at skifte bil ud med det offentlige: for det første at toget ikke kører super ofte og for det andet, at det aldrig holder, hvor man brug for det.

 

FrederikJeg hedder Frederik, jeg er 32 år. Gift og har et barn på 2 år. Jeg bor i Malling og har 15 km til arbejde. Jeg sørger for at køre tidligt for at undgå myldretidskø. Det nuværende valg giver en frihed i forhold til at kunne hente vores søn i dagplejen. Jeg har et arbejde, der ofte giver overarbejde, hvorfor offentlig transport kan være årsag til, at vi skal have hjælp til at hente vores søn. Ved at skifte bilen ud med offentlig transport, sparer vi penge på brændstof.

 

JensineJeg hedder Jensine Adler, er 45 år. Jeg bor i Mallling med min mand og  mine 3 piger på 6, 11, 16 år. Jeg har ca. 17 km til arbejde. Jeg møder til faste tider, så jeg kan ikke planlægge mig ud af myldretiden. Jeg kører i bil fordi, den er fleksibel, kan lige aflevere børn og derefter køre på arbejde og handle på vej hjem fra arbejde. Ved at skifte bilen ud, håber jeg at få noget af min daglige motion på foldecyklen.

 

jonathanJeg hedder Jonathan og er 33 år. Vi bor 4 i lejlighed i Beder; Mig (far), Mette (mor), Elliot (storebror) og Albert (lillebror).Jeg har 15-16 km hver vej til arbejde, jeg bruger som regel bilen, så det med offentlig transport har jeg ikke helt færdige rutiner for. Når vi er på ture med børnene er det naturligvis vigtigt, at der ikke bliver for meget ventetid. Jeg har brugt bilen, fordi den giver mig en stor grad af fleksibilitet men også udfordringer ift. parkeringsplads, økonomi etc. Jeg forestiller mig, at jeg kan vænne mig til en anden rutine og, at jeg med superpendler projektet  kan få mere motion, være mere frit stillet ift. at være bundet af bilen.

 

JørgenJeg hedder Jørgen Hansen, jeg er gift og alle mine børn er flyttet hjemmefra. Jeg har 13 km til arbejde. Fra maj-september tager jeg hjemmefra mellem 8.00-8-15, fra Oktober-april  kører jeg hjemmefra mellem 7-7.30 eller 8.30-8.45 for at undgå den værste myldretid ISÆR hvis vejret er dårligt. Bilen giver lidt mere frihed, i forhold til hjemturen – du er ikke afhængig af en bestemt tid. Ved at skifte bilen ud med tog, får jeg: Frisk luft om morgenen/eftermiddagen, lidt ekstra motion og lidt mindre forurening og INGEN KØ.

 

klaus.fotoJeg hedder Klaus, jeg er 35 år, gift med Anne og har to piger på 1 og 4 år. Jeg bor i Malling og har 16 km til mit arbejde i Aarhus. Som det ser ud nu, starter transporten lidt over syv (hvis ungerne ikke yder for meget modstand). Så går turen forbi børnehaven, hvorefter rejsen forsætter ad Oddervej igennem Aarhus og til Kathrinebjerg. Rejsetiden er ikke altid forudsigelig, hvor trafikken nogle dage flyder let, og andre dage er ganske unådig. Nøgleordet i relation til den daglige pendling er nok omstillingsparathed. Mit nuværende valg er bilen er baseret på, at det er praktisk, bekvemmeligt, og ’sådan gør man bare’. Med de daglige turen omkring børnehaven, hvor der skal slæbes tøj, støvler og madpakker, så er mine mentale skemaer udfordret allerede ved tanken om projektet. Jeg håber at få erkendelsen af, at der er andre måder at gøre hverdagstingene på – herunder transporten til og fra arbejde, som måske kan give nogle andre fordele eller oplevelser. Ikke bare for mig selv men også for resten af familien. Måske er der et lille eventyr, man kan støde på derude i verden på den anden side af bilruderne.

 

MartinJeg hedder Martin Guldmann Nielsen er 33 år og bor i den nordlige del af Malling. Min familie består af min kæreste Katrine, vores søn Magnus på 14 måneder og vores hund Frida. Jeg arbejder på 3 holds skift i Aarhus 14 km fra vores hus med faste mødetidspunkter, hvorfor jeg er afhængig af at være fremme til tiden. Jeg synes jeg har haft en frihed med bil, og er “nervøs” for at bus/tog/foldecykel gør, at jeg vil bruge væsentlig mere tid på transport men, jeg vil godt udfordre mig selv og se, om hverdagen kan hænge sammen uden bil.

MortenJeg hedder Morten Sandberg Pedersen, er 33 år. Jeg bor i Malling sammen med min kæreste johanne og vores børn; Esmaralda på 6 år og kalle på 4 år. Jeg kører oftest i bil mellem Malling og Aarhus c. Min forventning til deltagelse i superpendlerne er, at der sættes mere fokus på den kollektive trafik.

 

PederJeg hedder Peder, jeg er 31 år og gift. Jeg bor i Malling og har en bonus datter.  Jeg arbejder i Risskov, hvor jeg har skiftende arbejdstider. Sammenlagt har jeg 36 km. tur/retur og på en dag med tæt trafik i indre Århus, tager det 50-60 minutter at komme hjem eller på job. Dette betyder, at jeg er nødt til at planlægge, hvornår jeg skal køre hjemmefra for ikke at bruge så meget tid. Jeg vil gerne være med i forsøget for at finde ud af, om det kan betale sig; både i forhold til  tid, planlægning og penge, og fordi jeg tænker meget på at skåne miljøet mest og bedst muligt.  Bilen giver mig mere frihed i forhold til mine skiftende arbejdstider. Det er noget hurtigere at komme igennem midtbyen en søndag aften, end det er en fredag eftermiddag.  Jeg vil med projektet gerne få mere erfaring med, om tog/bus og foldecykel er noget jeg vil kunne bruge fremover.

 

Thomas KlithavJeg hedder Thomas Klithav Hansen er 32 år. Jeg bor i Malling og arbejder i Slet, så min tur på arbejde er ca. 15km. Jeg tilrettelægger min pendling om morgenen efter køen på Oddervej, så jeg starter normalt min dag tidligt, så jeg undgår køen. Det vigtigste for mig på turen til og fra arbejde er, at den er hurtigt overstået, da jeg anser tiden i bilen som spildtid. Valget af bilen som transportmiddel giver mig frihed til at gøre andre ting efter arbejde, f.eks. handle stort ind, men valget af bilen som transportmiddel er nok i virkeligheden mest en vanesag, og forestillingen om at skulle tilrettelægge sin dag efter køreplan virker ikke så sexet, når man selv kan vælge frit med bilen. Jeg har længe overvejet at forsøge mig med at tage toget på arbejde, men jeg har manglet det lille puf som dette forsøg har givet. Jeg forventer at jeg komme til at bruge 30min mere på min transport, til og fra arbejde. Denne lille tidsforskel, koblet med besparelsen på brændstof har givet mig blod på tanden. Samtidig vil turen i toget også give mig mulighed for at arbejde, eller læse – hvilket jeg ikke havde mulighed for i bil.

 

Pasfoto_louiseJeg hedder Louise, jeg er 40 år  og har to børn på 6 og 9 år. Jeg bor i Malling og har 16 km til mit job som jeg tager i egen bil. Det er dejligt fleksibelt med bilen – både i forhold til børn, oppakning, ærinder på vejen og overarbejde/aftenarbejde. Men man kan godt få lidt dårlig samvittighed over alle de “single-biler”, der suser afsted hver dag og, at man er med til at øge trafikken på børnenes skolevej…netop den trafik jeg ikke selv tør lade mine børn begive sig ud i på egen hånd – et paradoks.

Jeg forestiller mig at skiftet fra bil til tog/foldecykel vil give mig lidt frisk luft, tid til at slappe af / akklimatisere / ordne praktiske ting (mail, kalender mm) / læse osv. i toget. Desuden vil børnene blive trænet i cykle/begå sig i trafikken, så de på et tidspunkt kan blive sluppet løs på egen hånd. Desuden bør der også være en reduceret udgift til brændstof – og forsikring/drift/afdrag hvis man skiller sig helt af med bil nr. 2.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/3/1/smartmobilitet.dk/httpd.www/superpendlerne/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

Skriv et svar